Annonce
Egtved Posten

Hvorfor er vi her?

Annonce

Ågård: Som ung havde jeg benzin i blodet og dyrkede motorsport. Både som deltager og løbsarrangør. Al min fritid blev dedikeret til bilorienteringsløb og andre grene af vejsport. En af opgaverne var undervisning af nye i sporten, og den vej førte til ægteskab og familie. Så ændrede jeg stille og roligt mine prioriteter; familien vandt over bilen.

Nu, mere end 30 år senere, tænker jeg på, hvad der er vigtigt for os hver især. Jeg er far til fire børn, der alle er voksne og etablerede i livet. De har – indtil nu – skænket deres mor og jeg seks børnebørn. Og det er vel dybest set essensen af at leve på jorden? Vi skal reproducere os selv, og gå ind i det store kredsløb på kloden. That's it – sværere er det ikke.

Og vi vil alle gerne have det godt. Og nok lidt bedre i dag end i går. Hvorfor søger vi ellers nye job? Eller flytter til et andet sted at bo? Eller skifter vores partner ud? Men bliver det så bedre?

Den målestok er uendelig svær at beskrive. For som jeg startede med, ændrer vi vores syn på livet og os selv hele tiden. Jeg er kommet dertil, hvor jeg selv er ved at glide i baggrunden. Det er vigtigt for mig, at både børn, svigerbørn og børnebørn har det godt. Mine fire "unger" har forskellige rammer i deres liv. Og forskellige holdninger til, hvad de vil med deres tilværelse. Dejligt, for så bliver de forhåbentlig tilfredse.

Efterhånden er jeg kommet til den konklusion, at mit vigtigste virke er, at give det jeg har lært videre til de næste generationer. Og her lander vi så i en lidt udfordrende verden. For mine børn med familie bor ikke alle "lige om hjørnet". De kan ikke få min opmærksomhed hver dag, eller bare en gang om ugen. Og det har de heller ikke tid til.

I min egen barndom var jeg privilegeret. Jeg voksede op i samme hus som min farmor og oldemor. Og min mormor og morfar både to huse væk. Det har givet mig uendelig meget tid sammen med andre generationer end mine forældres. Jeg kom meget hos mine morforældre. Min tvillingebror og jeg så tipsfodbold og spillede kort med dem. Hjalp med praktiske opgaver og fik stille og roligt nogle gode værdier ind under huden.

Det er blevet langt sværere i dag. Vi bliver påvirket af de mennesker, vi omgås. Og det er ikke familien. Det betyder også, at vores fokus på egen værdi og formål har ændret sig. Vi er blevet mere globalt tænkende. Godt på nogle områder. Og skidt på andre.

Når et menneske er fyldt med store drømme, ser vi det som noget positivt. Dem med små visioner er til gengæld lidt i "bad standing." Måske vi skal til at acceptere i vores samfund, at nogle er tilfredse med lidt. Og så støtte dem i det. Sådan at vi alle kan få et fornuftigt ståsted i tilværelsen. Og se meningen med hvorfor "jeg" er her?

Hvis vi hver især kan afslutte livet med et positivt aftryk af vores virke, tror jeg, at formålet med livet er opfyldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce