Annonce
Egtved Posten

I efterårsferien kan man blive forvandlet til en superhelt

Fredag i efterårsferien kan drømmen om at blive til superhelt blive tæt på opfyldelse, hvis man deltager i workshop på Egtved Bibliotek. Pressefoto
Fredag i efterårsferien kan børn fra fem år og op lade kreativiteten og fantasien blomstre på Egtved Bibliotek. Her kan børnene få lov til at skabe deres helt egne superhelte.
Annonce

Egtved: Batman, Wonder Woman, Spider-Man eller Supermule. Bøger, tegneserier og film rummer mange historier om superhelte med ekstraordinære evner, gode egenskaber og stærk retfærdighedssans. Der er mange flere superhelte, og børn med fantasi kan udleve deres egne superheltedrømme, når Egtved Bibliotek sætter fokus på superheltene fredag formiddag i efterårsferien.

I Kreatimen kan opfindsomme børn lave deres helt egne superhelteoutfit. Så han man en superhelt i maven, så er man velkommen til at kigge forbi og lave sin egen maske, kappe og logo, der matcher de særlige superheltekræfter, som man drømmer om. Det eneste, man skal medbringe, er fantasien, kreativitet og gode idéer til at skabe sit helt eget superhelteoutfit.

Hvis man hellere vil genskabe et outfit til en favorithelt, så giver Kreatimen "Byg din egen superhelt" mulighed for at bygge Batman eller en af hans kolleger ud af gamle dingenoter, dimsedutter og en tom mælkekarton, eller hvad fantasien nu finder ud af.

Til Kreatimen, som varer to timer, stiller biblioteket udstyr og vejledninger til rådighed, så man i fred og ro kan bygge og lave ting sammen med for eksempel forældre eller dine bedsteforældre. Der er ingen tilmelding.

Annonce

Superhelteskolen

Hvis man vil finde sin egen superhelt frem, kan man også melde sig til "Superhelteskolen". Her kan man lære nogle af alle de ting, som betegner en rigtig superhelt, hvor man skal have en hemmelig identitet, finde sig en fjende og udvikle sine særlige evner.

Superhelteunderviserne vil vejlede børnene til at blive lige præcis de superhelte, de allerede er inderst inde.

Det bliver også muligt at møde nogen, der har fundet deres superhelte. Forfatterparret Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen, som står bag superhelteserierne "Medusa", "Nordlys" og "Ghost", vil fortælle alt om deres superheltebøger, hvordan de fik idéerne til hele serien "De unge helte", hvordan det er at skrive bøger sammen, og hvorfor superhelte er så fascinerende. De otte til 13-årige og deres voksne får desuden mulighed for at få en autograf og vinde en bog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce