Annonce
Egtved Posten

Influenza: hvem bør vaccineres og hvorfor

Apoteker Peter Merrild anbefaler, at man tænker over at lade sig vaccinere mod influenza. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Influenza er en sygdom, hvor man oplever ubehagelige symptomer som feber, muskelsmerter, kulderystelser, hovedpine, mangel på appetit og i nogle få tilfælde opkastning og diarré. Man ofte markant mere syg og forløbet er længere end ved almindelig forkølelse.

Vi kan alle blive ramt af influenza, men det er ikke helt risikofrit for alle. Derfor er vaccinationen gratis for visse risikogrupper. Det gælder alle, der er fyldt 65 år, samt førtidspensionister og personer med kroniske sygdomme såsom diabetes, lungesygdomme eller hjerte-kar-sygdomme. Også andre kroniske sygdomme giver adgang til gratis vaccination, hvis lægen anbefaler det. Endelig kan gravide, der er i 2. eller 3. trimester, blive gratis vaccineret.

Falder man ikke inden for risikogrupperne, kan man alligevel blive vaccineret mod selv at betale vaccinen.

Formålet med at vaccinere er at beskytte de grupper, som er særligt udsatte for svære komplikationer og har svært ved at komme ovenpå efter en influenza.

Når man bliver vaccineret, har man mindre risiko for at blive smittet. Og bliver man smittet på trods af, at man er vaccineret, er risikoen for at blive alvorligt syg og i værste fald dø af sygdommen væsentligt reduceret.

Samtidig har influenza sværere ved at sprede sig, jo flere der er vaccineret. Det er vigtigt at have en høj vaccinationsdækning; ifølge Sundhedsstyrrelsen gerne 75 % af risikogrupperne. Tal fra Statens Serum Institut viser at vaccinationsraten er højest i de større byer i Danmark. Selvom der ikke findes tal for Egtved området, kan det antages at langt flere burde lade sig vaccinere her.

Kort fortalt

Følgende risikogrupper kan i perioden 1. november til 15. januar gratis blive vaccineret mod influenza blandt andet hos praktiserende læge eller på Egtved Apotek:

  • Personer, der er fyldt 65 år
  • Førtidspensionister
  • Gravide i 2. eller 3. trimester
  • Personer med kronisk lungesygdom
  • Personer med hjerte-kar-sygdom
  • Personer med diabetes 1 eller 2
  • Særlige risikogrupper – spørg på apoteket
Annonce

Vaccinationsstart flyttet til 1. november

Tidligere år har man kunnet få den gratis vaccination allerede fra 1. oktober. Men fra i år er det ændret til 1. november, så man får en bedre beskyttelse i influenzasæsonen.

Vaccinens effekt aftager nemlig gradvist hen over vinteren. Allerede seks måneder efter, man er blevet vaccineret, er niveauet af antistoffer faldet til det halve – især hos ældre, hvor antistofniveauet falder hurtigere end hos unge. Og da influenza er mest udbredt i perioden fra december til marts, risikerer man at være dårligere dækket ind sidst på sæsonen, hvis man bliver vaccineret for tidligt.

Omvendt er det en god ide at lade sig vaccinere i november og starten af december, da vaccinen først er fuldt effektiv nogle uger efter injektion.

Du kan få mere information om influenzavaccination på Egtved Apotek.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce