Annonce
Egtved Posten

Investering i fremtiden

Annonce

Ågård: Det er gentaget mange gange. I Danmark er vores vigtigste ressource viden og veluddannet arbejdskraft. Hvis det står til troende, undrer det mig såre, at så mange unge har svært ved at finde en læreplads/uddannelsessted.

Her i huset er Malthe på 17 år i fuld gang med grundforløbet som automatiktekniker; en gren af elektrikerfaget. Alle siger, der er mangel på faggruppen. Men det er bestemt ikke let for ham at finde en læreplads. Han er ihærdig. Undersøger virksomheder på nettet. Skriver ansøgninger og afleverer dem personligt. Så det må for pokker da være muligt for ham, at få foden indenfor.

Jeg har gennem et langt arbejdsliv gang på gang oplevet, at arbejdsgivere ikke vil investere i fremtiden. Jo, gerne i teknisk udstyr, eller nyt domicil. Men i veluddannet arbejdskraft? Vi taler om at uddanne medarbejdere; virksomhedens vigtigste ressource. Så får piben en anden lyd. En del mener, det er det offentliges opgave. Andre at de ikke lige har de rigtige opgaver til en lærling. Eller at der er for besværligt.

Somme tider får jeg den tanke, at nogle mener, de dygtige håndværkere hænger på buske; ligesom vilde brombær. De skal bare plukkes. Sådan er verden ikke. De skal passes og plejes. Spørg en gartner eller en landmand, hvordan de får deres afgrøder klar til høst. Der skal sås, gødes og passes, måske vandes, før roerne, kornet eller frugten er klar til at komme i laden. Det er det samme med dygtige medarbejdere.

Jeg læste engang et rammende udsagn. ”Man kan uddanne sine ansatte og risikere de rejser. Man kan lade være, og risikere at de bliver”. Den fik jeg plantet i solar plexus på min chef ved et samarbejdsmøde i en mindre televirksomhed, hvor jeg var ansat i 00´erne. Han tog den til sig med et smil på læben.

Der har været skrevet meget i medierne om behovet for uddannet arbejdskraft inden for håndværksfagene. Nogle vil endda importere håndværkere fra udlandet. Skal vi nu ikke være fornuftige? Og så tilbyde det stigende antal af unge mænd og kvinder, der gerne vil bruge næverne, et sted hvor de kan lære det rigtigt?

Jeg har nydt de gange, jeg har haft en lærling under mine vinger. Det at give min viden om el-faget videre til andre. Inspirere dem til at lave godt håndværk, der både ser godt ud og virker. At indpode dem stoltheden over, at være hjemme i et fag.

Jeg kan godt blive bekymret for vores velfærdssamfund. Hvis de mange tekniske opgaver skal løses af mennesker, der ikke har rod i Danmark. Vi skal da sørge for at være selvforsynende. Og give unge mennesker muligheder for at finde deres hylde i arbejdslivet.

Det at tage en uddannelse, at tjene sine egne penge, og ikke mindst lave noget som andre har gavn af. Det er stadig mit brændstof i arbejdslivet. Når der bliver kvitteret med ”tak for indsatsen” fra en kunde, eller måske endda chefen. Så er der tanket selvtillid på den mentale beholder. Det, uanset hvor i samfundshierarkiet jeg har befundet mig, har jeg altid labbet ros i mig.

Lad os lære de unge mennesker, der gerne vil lave håndens arbejde, at de er en vigtig brik i vores samfund. Blandt andet ved at gøre det lidt lettere for dem, at få en læreplads.

Så vil de helt sikkert betale tilbage med mange års godt og solidt håndværksarbejde for alle vi andre.

Klummeskribenten

Jan Lundsgaard, 60 år og bor i Ågård sammen med Hanne og hendes tre teenagebørn.

Lokalt er han engageret i Lokalrådet, Vandværket og grundejerforening.

Motionsløber; ses ofte med pandelampe på veje og stier.

Elsker at fortælle den gode historie fra hverdagen, eller sætte meninger til debat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce