Annonce
Egtved Posten

Julie Monberg fotograferer livets begyndelse: - En fødsel er alt andet end uskøn

Julie Monberg har slået sig ned som fødselsfotograf, hvor hun tager billeder af fødsler og nyfødte. Foto: Martin Ravn
Som fødselsfotograf tager Julie billeder af livet, før det knapt er begyndt, og det er både de smukke og de mindre æstetiske sider.
Annonce

Bredsten: - Ad, siger Julie og uddyber:

- Det var den første reaktion, jeg fik.

Julie Monberg er nystartet fødselsfotograf. Hun tager rundt i hele landet for at tage billeder af, når et lille nyt menneske kommer til verden.

- Jeg tager billeder af det hele, også den mere intense og barske del af en fødsel, siger Julie, og understreger, at det er helt op til familierne, hvor intime motiver, de ønsker, hun skal fotografere.

- Det er alle de mindeværdige øjeblikke, jeg fotograferer. Hele situationen, alle følelserne, stemningen og de magiske øjeblikke, der er i fokus: De små smil mellem veerne, samspillet mellem faren og moren, hvordan han støtter og viser, at en fødsel er noget ‘vi gør sammen’. Det er alt andet end uskønt, det er begyndelsen på en livshistorie, og jeg vil gerne vise, at en fødsel er smuk, forklarer Julie.

En fødsel er en kraftpræstation fyldt med smerte og glæde. Fødselsbilleder kan genskabe fødslen og man får et andet perspektiv

Julie Monberg, fødselsfotograf
Annonce

Ikke blot minder

Ifølge fotografen er billederne ikke blot minder, men kan også bruges til at huske og bearbejde fødslen, hvis det har været en voldsom oplevelse.

- En fødsel er en kraftpræstation fyldt med smerte og glæde. Fødselsbilleder kan genskabe fødslen, og man får et andet perspektiv. Hvis det har været en voldsom oplevelse, kan man med udgangspunkt i billederne snakke oplevelsen igennem, hvilket giver en større forståelse.

Annonce

Fotograferingen forberedes

Ikke kun en fødsel skal forberedes, det skal fotograferingen også, så cirka en måned inden termin besøger Julie Monberg de vordende forældre i et par timer.

- Vi snakker om forløbet, familiens ønsker, og om hvordan jeg forholder mig under fødslen for at være mest muligt til stede, men samtidigt diskret. Der skal ikke være nogen tvivl om min plads, så vi forholder os også til, hvis situationen udvikler sig alvorligt, forklarer Julie Monberg.

Herefter er hun på standby og kan ringes til i alle døgnets timer. Hun giver forældrene en særlig ringetone på sin telefon, så hun kan høre, hvis det er en fødsel, der er i vente. Faren eller den anden fødselshjælpers rolle er også vigtig for hende at få diskuteret.

- Farens rolle er vigtig. Når jeg er der, får faren "fri", så han kan være der for kvinden i stedet for at fumle med sin mobil i alle de vigtige stunder, siger Julie, der fotograferer hele fødslen, op til tre timer efter.

Julie Monberg

30 år.

Ejer af Fødselsfoto.

Fotograferer under og efter fødsler i hele landet.

Bor sammen med kæresten Jesper og deres datter Frida på 3 år i Bredsten.

Har kontor i Billund.

Foruden af at være fødselsfotograf, tager hun også reportagebilleder fra familielivet.

Læs mere om Julie Monbergs virksomhed på: foedselsfoto.dk eller på Facebook og Instagram.

Annonce

Dropper fast arbejde

Julie Monberg havde i mange år fotograferet i sin fritid, men det var kæresten, der fik hende endeligt overbevist om, at det var fødselsfotografiet, hun skulle satse på.

- Jeg havde længe fulgt nogle amerikanske fødselsfotografer på Instagram. Det havde min kæreste lagt mærke til, og en dag spurgte han mig, om det ikke var den vej, jeg skulle gå, fortæller Julie.

Hun har derfor droppet sit job inden for markedsføring og kommunikation, og satser nu alt på at være hende, der skal tage de første billeder i et menneskes liv.

Julie Monberg vil gerne vise omverdenen med sine billeder, at en fødsel kan være smuk og livsbekræftende. Foto: Martin Ravn
Annonce

Savner billeder af datter

Julie Monberg og hendes kæreste har ingen billeder af deres datter fra da hun blev født for tre år siden. De billeder, der blev taget, lå på en harddisk, der kort tid efter blev stjålet.

- En baby ændrer hurtigt karakter, og fødselsbillederne er med til at bevare mindet om den nyfødtes udtryk. Det er sårende for mig, at jeg ikke kan gå tilbage og se min datter, som hun så ud i den første korte tid. Jeg vil heller ikke kunne vise min datter billeder fra hendes fødsel engang i fremtiden, siger Julie.

Hun glædes derfor over de fødsler, hun foreviger som fødselsfotograf.

- Det er et mirakel hver gang, et barn kommer til verden, siger Julie Monberg.

Til dagligt bor Julie i Bredsen med sin familie, men hun har kontor i Billund. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce