Annonce
Egtved Posten

Katrine har et skæbnebestemt forhold til Egtvedpigen

Arkæolog og museumsinspektør Katrine Balsgaard Juul har, siden hun var barn, tilbragt timevis ved Egtvedpigens gravhøj. Foto: Mette Mørk
Arkæolog og museumsinspektør Katrine Balsgaard Juul er nærmest vokset op med arkæologiens vingesus i baghaven. Og Egtvedpigen har hun et helt særligt forhold til.

Egtved: At Egtvedpigen spiller en stor rolle for Egtved-egnen, Danmark, og ja, faktisk hele verden, er velkendt for mange. Hendes fund er helt unikt og har været med til at åbne for viden om bronzealderen, som ingen kendte til før. Og fra Egtvedpigens grav bliver der i dag stadig ved med at fremkomme ny viden i takt med, at forskere og arkæologer bliver dygtigere til at lave undersøgelser.

Men ikke alene er Egtvedpigen med til at gøre os klogere på bronzealderen og for eksempel at skabe identitet for Egtved som by, hun er også medvirkende til, at Katrine Balsgaard Juul nu er uddannet arkæolog og arbejder som museumsinspektør ved VejleMuseerne. Oven i købet er Katrine Balsgaard Juul nu en del af teamet, der står bag fejringen af 100-året for Egtvedpigens fund, hvor hun er med til at gøre os alle klogere på bronzealderen og den unge pige, der for mere end 3000 år siden blev begravet i Storehøj ved Egtved Holt.


Jeg var vild med at gå rundt derude og forestille mig, hvordan det mon har været at leve dengang

Katrine Balsgaard Juul, museumsinspektør og arkæolog


- Jeg er vokset op i Frederikshåb med røserne i Frederikshåb Plantage nærmest i baghaven, og samtidig var det ikke langt fra Egtvedpigens gravhøj. Jeg var vild med at gå rundt herude og forestille mig, hvordan det mon har været at leve dengang. Det talte virkelig meget til min nysgerrighed med al den forhistorie, lyder det fra Katrine Balsgaard Juul, der forklarer, at hendes lokalområde derfor har været med til at skabe hendes store passion for arkæologien.

Annonce

Et helt særligt forhold

Udover i sin barndom at have brugt spenderet timer med fantasien og tankerne om, hvem mon denne Egtvedpige var og have følelsen af at være tæt på fortiden, blev møderne med Egtvedpigen og bronzealderen ved med at indtræffe. Hun kom virkelig tættere på denne nærmest mytiske pige, som man godt nok vidste noget om - men ikke alt. Og hun fandt en helt ny motivation for at lære mere.

- Som teenager var jeg med på den daværende bronzealderfestival ude ved Egtvedpigens gravhøj, arrangeret af blandt andre Kirsten Rykind-Eriksen, der dengang var med til at opbygge Randbøldalmuseet og også havde været museumsinspektør ved Egtved Egnsmuseum. Det var en rigtig god tid, hvor jeg lærte, hvor vigtig god arkæologisk formidling er, fortæller Katrine Balsgaard Juul, der fortsatte med at være med på bronzealderfestivalen, efter hun begyndte at læse arkæologi på Aarhus Universitet.

Særtillæg om Egtvedpigen

Vejle Amts Folkeblad og Egtved Posten har netop udgivet særtillægget "De fandt hende for 100 år siden". Her hylder vi, at det er 100 år siden, at man ved Egtved Holt fandt Egtvedpigen i en egekiste.

Denne artikel er en del af tillægget.

Annonce

Skæbnebestemt

Hendes forhold til Egtvedpigen blev gennem årene både mere indsigtsfuld og pludselig også stærkt indvirkende på hendes valg i forhold til, hvad hun gerne ville beskæftige sig med i fremtiden.

- Da jeg senere begyndte at læse arkæologi, var jeg sikker på, at jeg skulle være ekspert i bronzealder, men endte ad krogede veje med at kaste mig over jernalderen. Alligevel føles det næsten skæbnebestemt at sidde med det her projekt, hvor vi fejrer 100-året for fundet af Egtvedpigen. Det er her, jeg har trådt mine arkæologiske barnesko, og det her er et projekt, jeg virkelig brænder for, pointerer arkæologen og museumsinspektøren, der i dag meget gerne tager sine egne børn med ud for at opleve den helt særlige stemning, som man kan opleve ved Egtvedpigens grav.

Annonce

Forundres stadig

- At man med genstande mellem hænderne, som for eksempel potteskår eller flintesten, får fornemmelsen af, at her engang levede mennesker på samme sted, er bare noget helt særligt. Det, vi finder, bliver til genstande, som vi får lov til at huske med, og samtidig er det sådan, at når man finder noget, så er det ikke altid ensbetydende med, at vi så kender den endegyldige sandhed om fortiden, siger Katrine Balsgaard Juul.

Og hun fortsætter:

- Vi lægger mange forskellige filtre ind over. Både vores egne personlige forestillinger og samtidens normer er med til at sætte forskellige fortolkninger på de arkæologiske fund, og så er der samtidig også fakta og videnskaben, der er med til at danne et billede af livet dengang.

Katrine Balsgaard Juul forundres stadig over fundet af Egtvedpigen. Hendes forhold til denne spinkle teenager-pige fra fortiden med det korte snoreskørt, den specielle frisure og det flotte bæltespænde, er ikke alene noget særligt, men hun ved også, at Egtvedpigens historie endnu ikke er færdigfortalt, og det er noget, hun som arkæolog netop synes er enormt spændende.

- Vi ved noget om hende. Vi kender til landskabet, som hun levede i. Vi kender til det tøj, hun havde på, og vi kender til tingene i hendes gravkammer, og vi hører, at hun muligvis havde vandret helt fra Sydtyskland og til Danmark, eller muligvis var her fra området. Det er fantastisk, at vi ved så meget om hende, men der er stadig mange sandheder, som vi ikke kender. Og det er faktisk helt okay, for hun har allerede åbnet en verden for os, som kan lære os meget om både fortiden og nutiden, siger Katrine Balsgaard Juul, hvis eget liv allerede nu delvist er blevet formet af fortidens og Egtvedpigens fortællinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Søger unge frivillige

Egtved Posten

Havde alt for mange på venteliste

Egtved Posten

Klumme: Bøgernes verden

Egtved Posten

Teenager i coronatid

Annonce