Annonce
Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Jan Lundsgaard. Klummeskribent på Egtved Posten. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Ågård: For de fleste mennesker betyder det nære allermest i livet. At være i en flok, hvor vi bliver genkendt og accepteret. Hvor vi kan byde ind eller trække på kontoen; alt efter hvor vi lige nu er i livet.

På vores skole arbejdes der hele tiden på, at åbne sig mod verden udenfor. I skrivende stund er mere end hundrede elever, en gruppe af lærere og ikke mindst frivillige i gang på engen og stierne omkring Vester Nebel å. De tager forskud på Naturens dag, og bruger vores fantastiske områder tæt på skolen til at blive dannet og uddannet.

Det nye Madpakkehus er en del af rammen for oplevelsen. Det er blevet en realitet, fordi nogle ildsjæle har skabt sammenhold i Ågård naturlaug. Med det som base, har de samlet penge fra fonde og Vejle kommune. Nok til, at huset er blevet indkøbt og bygget. Og med masser af lokalt sammenhold til, at udføre de praktiske opgaver.

I det færdige projekt manglede nogle bord-bænke-sæt. Det har formanden Uffe Holst jagtet penge til. Her er blandt andet Ø. Starup Skoles Venner (ØØSV) gået ind, og fundet midler til et sæt. Hvad er ØSSV for en størrelse? Den er en del af det kit, som binder skolen og lokalsamfundet til hinanden. Og du kan også være med til at skabe et endnu bedre fundament for vores elever i skolen. Medlemskabet er til at betale sig fra, 100 kroner om året. Og tilskud ved jeg er velkomne.

Foreningen har til formål at støtte op omkring de tiltag, som skolen ikke har ressourcer til at gå ind i. Den hjælper med tilskud til spændende projekter, og sørger for et energivenligt køleskab til de nye 0. klasses elever hvert år. Det følger klassen resten af skoletiden, til det er udtjent.

Jeg fik æren af en bestyrelsespost og efterfølgende formandskasketten i ØSSV, da jeg stoppede i skolebestyrelsen sidste år. Min vision er, at vi skal blive endnu bedre til at åbne skolen op for verden udenfor. Og modsat at verden giver lidt tilbage til skolen. De fleste i byerne Ågård, Gravens, Ø. Starup har haft eller har børn på skolen. Og vi vel alle gerne have, at de unge får en god skoletid.

Sammenhold er også, når vores foreninger går sammen og arrangerer foredrag på Ågård Efterskole. De praktiske opgaver bliver overkommelige, og den økonomiske risiko ligeså. Vi får som borgere muligheden for at nyde godt af inspirerende mennesker, som ellers kun ses og høres i store byer. Og vi har noget at tale om efterfølgende, når vi mødes i hallen, på gåturen eller i Dagli Brugsen.

Vi holder sammen overalt i vores små lokalsamfund. På Silkevænget, hvor jeg residerer, har vi en årelang tradition for at mødes første søndag i oktober. Her presser vi fællesskab saften af vores æbler, snakker og drikker kaffe, mens vi arbejder. Udkommet er friskpresset most, som hvert år har en ny smag. Alt afhængig af årets høst af æbler. Jo, her folder det gode lokale sammenhold sig ud i bedste stil.


Vi holder sammen overalt i vores små lokalsamfund. På Silkevænget, hvor jeg residerer, har vi en årelang tradition for at mødes første søndag i oktober. Her presser vi fællesskab saften af vores æbler, snakker og drikker kaffe, mens vi arbejder.


Tænk på, hvad du har af lokalt sammenhold. Selv i store byer bobler det. Måske i det små, men jeg er sikker på, at det eksisterer.

Og ellers har du jo muligheden for at skabe det selv. Alle rejser starter med det første skridt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce