Annonce
Egtved Posten

Klumme: Holder elastikken?

Jan Lundsgaard. Klummeskribent på Egtved Posten. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Ågård: I skrivende stund i de sidste dage af februar, står jeg med en frygt for at elastikken snart brister. Restriktionerne, der er trukket ned over os – i bedste mening – giver flere og flere frustrationer.

Især når mange af os har mere end svært ved at se logikken og forstå hvorfor, nogle få folkevalgte kan sætte hele befolkningens fremtid på spil. Jeg er bestemt ikke vidende nok på alle de sundhedsmæssige områder, som tilsyneladende bliver lagt til grund for de regelsæt, vi bliver pålagt. Men jeg betragter mig som indsigtsfuld nok til at vide, at vi som mennesker altid lever med risikoen for sygdom, og i sidste ende døden.

Hvorfor skal tusindvis af mennesker, der er syge og dagligt få det værre, undvære behandling? Hvorfor skal unge mennesker, hvis fremtid afhænger af den uddannelse de er i gang med, få et dårligt afsæt til deres erhvervskarriere? Hvorfor skal mange erhvervsdrivende leve i angsten for, at deres virksomhed må lukke?

Det virker for mig, som om nogle folkevalgte på Borgen er bange for at tage beslutninger, der henført til Corona kan koste livet for nogle. Mens det i andre tilfælde tilsyneladende er ligegyldigt.

Jeg ønsker ikke, at vi skal ”slå gamle og syge ihjel”. Men hver vinter har der sidste mange år været hundredevis af mennesker, der har måttet lade livet på grund af en influenza. Hvert år dør flere hundrede mennesker i trafikken, og sygdomme er årsagen til adskillige tusinders farvel til livet og deres kære.


Det kan ende med et brag. At de mange, som ikke føler sig ramt af Corona og som tragter efter lidt frihed og samvær, tager sagen i egen hånd.


Det kan ende med et brag. At de mange, som ikke føler sig ramt af Corona og som tragter efter lidt frihed og samvær, tager sagen i egen hånd. Hvad vil myndighederne gøre, hvis danskerne i titusindvis ignorerer de mange forbud og retningslinier? Hvis vi nu vælger at mødes ”på kanten” af reglerne, og få det luft i vores liv, som vi oplever at vi har brug for. Det som generer mig allermest, er tabet af min personlige frihed. Til at mødes, til at gøre som jeg har lyst til, uden at være kriminel; eller i hvert fald på grænsen til det.

Jeg oplever, at min dømmekraft og sunde fornuft ikke bliver taget alvorligt. Indvendingerne er, at hvis vi løsner de meget stramme bånd, så vil danskerne gå amok. Jeg vil gerne se forsøget blive gjort. Men det sker desværre ikke. Min idé er, at vi tager et rimeligt afgrænset område, lader de enkelte borgere være underlagt nogle få fornuftige regler, og så følger dem tæt i tre-fire uger. Sammenligner med et område, der er båndlagt, og ser på hvordan de hver især udvikler sig. Men det kræver mod og mandshjerte.

Det kan godt være, at vores fysiske tilstand har det fint. Men den mentale er mildest talt flosset og revnet. Og jeg er en af de heldige, der har et job som kræver mig hver dag. De mange, der er blevet sendt hjem, fyret eller har en nødlidende virksomhed er i farezonen. For at ende med mentale traumer, som det vil tage år at hele. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Lad os nu få en helhedsbetragtning, og så give os normalt fornuftige og rationelle danskere vores liv tilbage. Ellers kan min frygt for en folkelig opstand blive til virkelighed – det tror jeg ikke nogen ønsker.

Beklager, at det blev ”det forbudte emne” som kom på tryk i dag. God onsdag til jer alle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Søger unge frivillige

Egtved Posten

Havde alt for mange på venteliste

Egtved Posten

Klumme: Bøgernes verden

Egtved Posten

Teenager i coronatid

Annonce