Annonce
Egtved Posten

Klumme: Ligestilling

Jan Lundsgaard. Klummeskribent på Egtved Posten. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Ågård: Et af emnerne i det netop overståede byråds- og regionsrådsvalg er ligestilling. Ikke et valg om ligestilling, men forskellen på antallet af kandidater af henholdsvis han- og hunkøn. I fredags så jeg en artikel i en avis, der fokuserede på hvilket køn, de udpegede borgmestre har. Der var en stigning på omkring 50 procent i antallet af kvindelige borgmestre

. Et positivt tegn i mine øjne, men skribenten var udelukkende fokuseret på, at der stadig er flere mænd end kvinder, der sidder med kæden om halsen. Hvorfor er det så svært at acceptere, at forandringer tager tid?

Jeg har netop været på besøg på Christiansborg, og fik vist billedet af det daværende Landsting, malet umiddelbart efter at kvinderne fik valgret i 1915. På godt 100 år har vi rykket os fra ingen indflydelse til formelle lige muligheder. Og vi er i min optik godt på vej til, at kønnet spiller en stadig mindre rolle. Vi er – mænd som kvinder – nødt til at se i øjnene, at forandringer af adfærd og kultur tager tid, for at blive bundfældet og accepteret i den brede befolkning. I artiklen blev det flere gange nævnt, at kønnet i sig selv er en kompetence. Helt forkert i min optik. Kompetencer er evner, man som menneske anvender til at udføre en opgave. Hvis præmissen fra artiklen skal holde, er det så en kompetence at have arme og ben? Eller ens alder? Nej, det er et vilkår – helt på linje med ens køn.

Annonce

Et andet sted, hvor vi har fokus på ligestilling, er barselsorlov. Da jeg blev forældre for godt tredive år siden, var to uger til faderen ved at være accepteret af både unge og ældre. Da jeg to år senere præsenterede yderligere to ugers orlov for min chef, så han nærmest rødt. Da en kollega så et år senere valgte ti ugers forældreorlov gik chefens verden næsten under. Han faldt dog ned, og få år senere var det normalen i virksomheden. I dag er det blevet et krav, at faderen har meget mere frihed. Desværre oplever jeg det som et pres, noget jeg ikke ser positivt på. Det skal derimod indfases hvor det er lettest. Så kommer de øvrige på arbejdsmarkedet stille og roligt med, og om fem til ti år vil det være normen, at fædre har langt mere barselsorlov og tid sammen med sit barn end i dag.

Når vi er ved forældreskabet, er der lang vej igen til ligestilling. Børn knytter sig naturligt til moderen, når hun i de første levemåneder er tættest på barnet; især når hun ammer den lille. Det kan vi mænd ikke erstatte, og det skal vi heller ikke. Men ved et aktivt valg, vil faderen hurtigt komme på omgangshøjde, når den lille vokser op og bliver mere selvstændig. Når forældrene så er i dialog med det offentlige, er der både systemer og ikke mindst holdninger, der favoriserer moderen. Dagpasning og børnetilskud er et par eksempler på, at ligestillingen ikke er slået igennem her. Jeg har aldrig formået, at børnetilskuddet blev udbetalt på min Nem-konto; det ”tilhører” moderen! Når vi åbner døren til et pasningstilbud, er det oftest en kvinde, vi møder til opgaven med at passe vores børn. Hvorfor? Er det arbejdsvilkår eller er det omdømmet af jobbet, der går sig gældende? Jeg kender ikke svaret, men det bør og skal vi som samfund forholde os til.

Den skæve fordeling af kønnene går igen, når vi ser på Folkeskolen. Det er med til at gøre det svært, når vi skal have reel ligestilling. De unge får et billede af, at arbejdet med børn og unge ”tilhører” kvinderne. Og vi får en kultur, baseret på kvindelige værdier og holdninger; med risiko for at det bliver ensidigt.

Hvad er reel ligestilling? I min optik er det lige muligheder for alle; uanset køn, alder eller etnicitet. Set ud fra de krav, der er til en funktion eller et job. Har en person den rette indstilling og de nødvendige kompetencer, skal kønnet ikke være afgørende. Og dog. Min erfaring er, at på både arbejdspladser og i bestyrelser er en nogenlunde kønsfordeling en fordel og giver et fornuftigt miljø.

Her i avisen er der også reel ligestilling. Alle kan og må læse både artikler og annoncer, ja sågar denne klumme. God tirsdag til jer alle.

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Mindeord: Palle ville så gerne nå at blive 100 år, men sådan skulle det ikke gå

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Klumme: Ligestilling

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Meget fin dame besøger tøjbutik: Hun er mest grøn og meget naturlig

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Navne: 25 års jubilæum i Lego Koncernen

Egtved Posten

Der bliver heller ikke juleoptog i år: - Men vi skal nok sørge for masser af julestemning alligevel

Egtved Posten

Klumme: Hvor skal vi bo – by eller land?

Egtved Posten

Her på skolen går de klædt som i gamle dage: Elever og ansatte fejrer, at det er 300 år, siden byen fik sin skole

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Klumme: Fokus på trafikken

Egtved Posten

Få overblikket her: De er ude, de er inde, og de er nye - og så mange stemmer fik de

Egtved Posten

Lynge nyder sin nye tilværelse i De gamles hjem: - Jeg har endda tid til at lave mad, inden min kone kommer hjem

Egtved Posten

Søren Peschardt er indstillet til Dannebrogordenens Ridderkors

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Henrik Sandholm (K)

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Morten Skovlund

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Gitte Frederiksen (V)

Egtved Posten

Byrådsmedlem efter tv-indslag: Cykelstier er ikke overflødige - heller ikke i landområderne

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Lars Schmidt (V)

Egtved Posten

Derfor mister Vester Nebel sin eneste selvstændige bager: - Jeg har i en periode haft en arbejdsdag på 17 timer, og det holder ingen jo til

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Svend Erik Nielsen (DF)

Egtved Posten

Klumme: CO2 og klimaet

Egtved Posten

Svampejagt i det smukke efterår på Egtved-egnen

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Sten Byriel (LA)

Annonce