Annonce
Egtved Posten

Klumme: Nu tændes tusind julelys...

Annonce

Ågård: Den mørke tid er over os. "Noget så gevaldigt!", som min gamle morfar ville have sagt. Det kræver altså mindst tusind julelys og råhygge inden døre. Da jeg gik i skole, kan jeg huske, at vi lavede juledekorationer til klippeklistredagen. Man havde et kalenderlys med hjemmefra og det blev så placeret i en kold, grålig lerklump på en paptallerken. Lidt grankviste stukket i og måske en lille keramiknisse. Helt sikkert en grankogle. Ikke så meget pjat med skriglilla julekugler og rensdyr med glimmergevir, som detailhandlen i dag åbenbart forbinder med den gode gamle jul. Til gengæld brugte vi åben ild i klasseværelset. En lille æske med tændstikker blev sendt fra bord til bord og til sidst var der lys i samtlige 24 juledekorationer. Det allerbedste var, når Svend, vores klasselærer, sagde at der måtte "futtes gran". Det betød, at man måtte tage to (kun to, ikke flere) grannåle og "futte" dem af i flammen fra kalenderlyset. Det gav en herlig duft af brændt gran (og eventuelt et par svitsede børnefingerspidser, av). Lige præcis den duft, altså de brændte grannåle, kan få mig helt tilbage til min barndoms jul. Og kan vi ikke godt blive enige om, at julen er endnu mere særlig, når man er barn.

Nå, men tilbage til julen anno 2019. Kalenderlyset. Sådan et skal vi selvfølgelig også have i år. Hvilket et skal man vælge. Tyk, tynd, billig, dyr. Tilfældigvis faldt jeg over en artikel om stearinlysforurening. Det var ikke just opmuntrende læsning, for nu havde jeg jo lige glædet mig til en hyggelig og stemningsfyldt julemåned i stearinlysets skær. Det viste sig, at vi faktisk hæver luftforureningen så meget, når vi tænder stearinlys, at man kan sammenligne en hyggelig klippeklistre-eftermiddag med at gå på gaden i Beijing i myldretiden. Ni hao, for en skefuld!

Heldigvis er der nogen, der har fundet en løsning på det. Nu kan man få kalenderlys af LED. Men hvordan når lyset så længere ned end 1. december, spørger den nysgerrige læser måske? Det tænkte jeg også lidt over. Men det viser sig, at de snedige producenter faktisk har tænkt sig godt om; der findes flere modeller af kalenderlys med LED. Nogle viser hvor langt vi er nået i julemåneden ved, at der er lys bag tallene helt ned til dagens dato, det er faktisk smart. På den måde er der jo ikke noget med at få julestress over at kalenderen siger den 8., mens det søjletykke kalenderlys i den helt rigtige "Holly Jolly Cranberry Rouge"-nuance beretter om, at vi kun er ved at nærme os den 1. december. Nu kommer der lige et lille sidespring, men er jeg egentligt den eneste der undrer mig over alt det stearinlys, der skal brændes ned, inden man overhovedet når til 1-tallet på de fleste kalenderlys? Hvorfor starter nedtællingen først en fjerdedel nede på lyset? Mens nummer fireogtyve er placeret så faretruende tæt på den efterhånden udtørrede oasis, at man skal stå standby med brandslukker og grillhandsker, hvis man overhovedet vover at tænde juledekorationen juleaftensdag… Nå, men tilbage til LED-lyset. Der er den slags, der lyser tallene op - men der findes også en anden slags. Her flytter man hver dag en markør manuelt på talrækken, og så passer pengene. Hvis man selvfølgelig husker at gøre det hver dag. Også smart. Men hvad med hyggen? Gør det noget ved hyggen, hvis tændstikkerne erstattes af et knapbatteri?

Min egen personlige mening må lande på et ja. Der er ingen stearinlysallergikere i min familie, så vi er "heldigvis" ikke tvunget til at boykotte stearinlyset helt. Derfor må jeg indrømme, at jeg ikke er parat til at skifte det klassiske stearin-kalenderlys ud med et i LED-udgave. Til gengæld køber jeg ind på alle de andre varianter af LED-lys. I stor stil. De er virkelig smarte. Og jeg synes faktisk at producenterne er ret gode til at få dem til at "brænde" på samme måde som almindelige stearinlys. Jeg lander vist på den bløde mellemvej med LED-lys til hverdagshyggen og stearinlys til kalenderdekorationen. For der er alligevel noget med julen og traditionerne, der helst ikke skal pilles for meget ved. Og man kan jo heller ikke "futte gran" med et batteridrevet lys… Hvad enten du er til tændstikker eller batteri, når der skal fyres op under julelysene - så ønsker jeg dig en rigtig god og hyggelig tirsdag.

Klummeskribenten

Kristina Kjær Blaaberg, 30 år, bor i Ågård sammen med Anders og deres to børn.

Indehaver af Teksteriet Ågård, underviser lokalt i madkundskab og Dance Fitness.

Drømmer om at blive selvforsynende med frugt og grøntsager, øver sig i at lære at tegne og skriver for tiden på en børnebog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce