Annonce
Egtved Posten

Kommet svar nærmere... Men noget mangler stadig

Hvem mon dette flag har tilhørt. Foto: Randbøl Sogns lokalarkiv og museumsforening
Annonce

Vandel: I starten af januar bragte avisen en efterlysning for Randbøl Sogns lokalarkiv og museumsforening, der gerne ville høre om læserne kunne hjælpe med eventuel viden om et flag fra 1873, som hører hjemme i gemmerne på museet.

Nu er der kommet ny viden. Dog mangles stadig at komme helt tæt på oprindelsen:

Fra museet skriver de således:

Ligesom tidligere, når der fra lokalarkiv eller museum skrives til avisen om genstande, fotos eller arkivalier, fordi der er brug for hjælp til registreringen, er der altid nogle, der reagerer. Således også denne gang, hvor vi fik et godt bud på, hvad det er for et gammelt flag, vi gemmer i museets magasin.

Fra Lau lyder det: ”Flaget er en fane. Det sidder på sin stang, kaldet stjærten, med den aftagelige, typiske top, fanespyddet, samt fanesnoren med kvaster, som er beregnet til at fastholde den sammenrullede fane under transport. Fanestangen er normalt skruet sammen af to dele, så den kan adskilles for transport.

Der er ganske givet tale om en fane, som har tilhørt en skytteforening. Skytteforeningerne fremkom i 1860’erne som en reaktion på tabet af Sønderjylland i 1864. Da tog man dannebrog til sig og anvendte flaget som fane i udstrakt grad. Dette skabte senere forbindelse til idrætten, som også var, og stadig er, en markant bruger af den danske fane med Dannebrog. Ofte var skytterne og idrætsforeningen slået sammen i én forening. Eksempelvis DSGI: De Danske Skytte- og Idrætsforeninger.

Normalt tildeles sådanne faner siden 1908 af Danmarks-Samfundet. Firehøje Idrætsforening er i besiddelse af en således tildelt fane.

Den aktuelle fane, som Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museum har spurgt om, er tekstet 1873. I årene deromkring ændrede retskrivningen i Danmark sig langsomt og gradvist væk fra den gotiske skrift, som officielt afskaffedes i 1875. I perioden sås i mange tilfælde en blanding af den tidligere gotiske håndskrift og den nye tilsvarende latinske version.

Dette gør sig måske gældende i teksten på den aktuelle fane. Hertil kommer, at man tilsyneladende har ladet bogstaverne udforme lidt kunstnerisk – og derfor måske en smule fortegnede.

Jeg tolker derfor de nederste tre bogstaver som S. og I.F. = Skytte og Idrætsforening.

Men hvad står så J.S. for?

Det er jo det rene gætværk, når man ikke ved, hvorfra fanen stammer. Der kan måske stå Jennum – Skibet? ”

Annonce

Byd gerne ind

Men har der eksisteret to sådanne foreninger? I Randbøl-området passer J og S ikke på lokaliteter der. Måske kan andre hjælpe os videre?

Kontakt Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museum på mail: rslm.vandel@gmail.com eller telefon 75885489.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Egtved Posten

Klumme: Lyset er på vej

Annonce