Annonce
Egtved Posten

Mal din by gul: Nu kan du søge ny pengepulje til Tour de France-festen

Med under 100 dage til Tour de France er der så småt tændt op under den gule folkefest. Nu kan foreninger med gode ideer gøre Tour de France-ruten endnu mere festlig og samtidig styrke sammenholdet. Arkivfoto: Lars Saugbjerg
Danske Bank har givet 100.000 kroner til en særlig Tour de France-pulje, som alle medlemsforeninger i DGI Sønderjylland og DGI Sydøstjylland kan søge.

Vejle Kommune: Skal børnegymnasterne lave opvisning i gule trøjer på en plæne langs ruten? Cykler hele foreningen på picnic og afslutter med frokost? Eller skal fodboldgutterne drible 500 meter langs ruten?

I lang tid har det været muligt at søge penge hos Vejle Kommune til lokale tour-initiativer. Den pulje er ved at være tom, men nu er der opstået en ny mulighed for at sikre et økonomisk bidrag til den gule tour-fest i din by.

Således har Danske Bank stillet 100.000 kroner til rådighed. De penge kan søges af alle medlemsforeninger i DGI Sydøstjylland og DGI Sønderjylland, oplyser DGI og Danske Bank i en pressemeddelelse.

Annonce

Hvem kan søge?

  • Foreninger, der er medlem af DGI Sydøstjylland eller DGI Sønderjylland, kan søge op til 5.000 kroner til aktiviteter den 3. juli, hvor Tour de France-feltet kører igennem landsdelene.
  • Der er ansøgningsfrist senest 1. maj 2022.
  • De foreninger, som får andel i støtten, kan forvente at modtage direkte besked senest den 15. maj 2022.

- I Danske Bank ønsker vi at støtte de frivillige initiativer og forløse det potentiale, som kan bidrage til at gøre dagen til en endnu større oplevelse for os alle, siger Steen Møller-Hansen, der er områdedirektør i Danske Bank.

- Sammen med vores afdeling Forening Direkte stiller vi derfor 100.000 kroner til rådighed. Forening Direkte er skabt for at gøre den økonomiske administration i foreninger så nem som mulig, så foreningsledelsernes tid i endnu højere grad kan bruges på det, de brænder for, fortsætter han.

Kreativt og festligt

Foreningernes aktiviteter skal afvikles langs Tour de France-ruten 3. juli 2022, men det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad de kan lave.

- Hvem ved, hvornår Tour de France næste gang går gennem vores landsdele og hvornår vi igen kan få lov til at være en del af festlighederne omkring verdens største cykelløb? Jeg håber, mange af vores foreninger vil være med, og glæder mig til at se, hvad de kommer med af kreative og festlige initiativer, udtaler Peer Stokholm, der er direktør i DGI Sydøstjylland.

Fra 1. til 3. juli lægger Tour de France vejen forbi Danmark, og 3. juli rammer tour-feltet og hele dets karavane landevejene i det sydøst- og sønderjyske.

Jeg håber, mange af vores foreninger vil være med, og glæder mig til at se, hvad de kommer med af kreative og festlige initiativer.

Peer Stokholm, direktør i DGI Sydøstjylland
Annonce
Egtved Posten

19 meter høj silo forvandlet til farverigt kunstværk: Nu håber Rolf og Jerlev, at det bliver filmet fra helikopter til juli

Annonce
Egtved Posten

Mindeord om Kristian Hjorth Møller Jensen

Annonce
Egtved Posten

Forelskede Ditte og Jesper har vundet et meget utraditionelt bryllup: - Jeg meldte os til konkurrencen, uden at han vidste det, siger den kommende brud

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tour de France

Mon det bli'r Vejles sommerhit? Nu har vi fået vores egen Tour de France-sang - lyt her til nummeret 'Vi kører Vejle gul'

Egtved Posten

Cykelklub har fået tag over hovedet

Egtved Posten

Engang var det en gammel kro: Nu åbner i stedet et moderne tech-hotel med 18 værelser

Natur

Bekymrende og ulækkert: Det flyder med hundredvis af døde fisk i idyllisk sø - hvad mon det skyldes?

Egtved Posten

Sine overrakte anti-brok-wienerbrød til glade entreprenører: 'Jeg blev så træt af andres brok og besluttede at samle ind som en tak for indsatsen'

Egtved Posten

'Vi skal bare slå os løs i de dage': Arrangører afslører dobbelt-op på næsten spritnyt festivalkoncept

Egtved Posten

'Naboens lille Lene' skriver mindeord om sin reservebedste: 21. marts blev himlen beriget med denne fantastiske, livsglade og livskloge Anna Lise Henriksen

Egtved Posten

Running Dinner griber om sig. Hele 200 er allerede tilmeldte, men der er plads til flere, siger arrangørerne

Egtved Posten

Nye boliger på vej på markerne ved eksisterende villakvarter- og en ting kan blive særlig attraktiv

Egtved Posten

Leder på brandstation sigtes for brandstiftelse

Egtved Posten

Far og datter er kollegaer og faste håndværksmakkere: Allan har svunget malerrullen gennem 50 år

Egtved Posten

Ja, ja, jaaaaaaaa: Her bliver der kæmpe tour-fest for hele familien - og festen starter lige fra morgenstunden

Annonce