Annonce
Egtved Posten

Maria kører ud med spejl, saks og kam

Maria Hulsrøj Tobiasen har startet ny virksomhed under navnet "Maria T - Din mobilfrisør". Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Maria Hulsrøj Tobiasen har sat hjul under sin nyåbnede virksomhed. Hun kører nemlig ud som mobilfrisør på egnene omkring Egtved, Gørding og Bramming.
Annonce

Egtved: Fra mandag 6. juli har 35-årige Maria Hulsrøj Tobiasen kunnet åbne (bil-) døren til sin nye virksomhed “Maria T - Din mobilfrisør”, og allerede første dag var bogen fyldt med aftaler.

- Jeg har glædet mig til at komme i gang og komme ud til kunderne, og jeg kan mærke, at det her er det helt rigtige, lyder det fra den entusiastiske frisør, der ser en rigtig god mening i, at det er hende der kommer til kunderne, fremfor at de kommer til hende.

Annonce

Den travle familie

Maria Hulsrøj Tobiasen forklarer videre, at der for eksempel er mange travle børnefamilier i dag, hvor det ofte kan være noget af et puslespil at finde tid til at komme afsted til frisøren, især når både arbejde, fritidsinteresser, rengøring og kødgryderne skal passes.

- Fordelen er jo, at jeg kan komme hjem til familierne med alt mit udstyr. Det eneste de behøver at have klar, er en stol, som de kan sidde på mens jeg klipper håret, siger Maria Hulsrøj Tobiasen.


Fordelen er jo, at jeg kan komme hjem til familierne med alt mit udstyr. Det eneste de behøver at have klar, er en stol, som de kan sidde på mens jeg klipper håret

Maria Hulsrøj Tobiasen


Og hun tilføjer:

- Ved at jeg kommer til kunderne, er det nemmere for alle familiemedlemmerne få klippet håret samme dag, og samtidig er der tid til, at forældrene kan få skrællet kartoflerne eller ordnet opvasken. Og så er de også fri for at køre frem og tilbage til frisøren.

Maria Hulsrøj Tobiasen kommer i fremtiden til at lægge masser af kilometer bag sig, når hun kører ud til kunderne på egnene omkring Egtved, Gørding og Bramming. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Udover, at hun gerne vil være hele familiens mobilfrisør og køre ud til private hjem i det hele taget, tilbyder hun også at køre ud til plejehjem, institutioner og endda arbejdspladser.

Annonce

Mange års erfaring

Det er ikke første gang Maria Hulsrøj Tobiasen springer ud i livet som selvstændig. Gennem seks år havde hun egen salon i Gørding under navnet Brix Haircut.

- Jeg kan rigtigt godt lide at være selvstændig, også selvom man skal have is i maven og hele tiden skal se frem, siger egnens nye mobilfrisør, der i mellemtiden også har været ansat hos Centersalonen i Egtved.

Hun er oprindeligt fra Vejrup ved Bramming, men flyttede til Egtved for otte år siden, hvor hun bor i dag med sin mand Simon Hulsrøj Larsen og deres tre-årige søn.

Maria Hulsrøj Tobiasen har været i frisørfaget i 18 år, og har derfor en hel del erfaring i det med at fikse lokkerne hos sine kunder. Og hun er stadig vild med det.

- Jo, det er efterhånden blevet til en del år som frisør, men jeg er også virkelig glad for faget. Jeg kan rigtigt godt lide, når jeg kan se, at kunderne er glade efter jeg har ordnet deres hår, og så er det i det hele taget bare et fag, hvor man møder en masse forskellige mennesker, konstaterer Maria Hulsrøj Tobiasen.

Annonce

Egtved, Gørding og Bramming

Når Maria Hulsrøj Tobiassen sætter nøglen i tændingen på sin sorte Ford Mondeo Stationcar og starter motoren, er det for at rulle ud til både Egtved-, Gørding, og Bramming-egnen. Og her vil man ikke blot kunne møde hende i dagtimerne, for hun planlægger også, at man i hvert tilfælde én gang om ugen, vil kunne booke hende om aftenen.

Hvis man vil i kontakt med “Maria T- Din mobilfrisør”, kan man finde hende under firmanavnet på facebook. Hun har også oprettet hjemmesiden “maria-t.dk” og hun kan ringes op på nummer 51339272.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved Posten

En aften med dansk musik

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Egtved Posten

Klumme: Feministisk heksejagt

Annonce