Annonce
Egtved Posten

Med på el-noderne i naturens og miljøets tegn

El-Hjørnet tilbyder at montere og installere ladestandere hos kunderne. Selv har de også anskaffet sig en varevogn der kører 100 procent på el. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Vester Nebel: Hos El-Hjørnet går de all-in på at hjælpe kunderne med at tage de mest miljørigtige valg. Som det nyeste skud på stammen tilbyder de nu rådgivning om det at have elbil og de hjælper med at finde den smarteste måde at få ladet bilen på, og så har de selv erhvervet sig en varevogn, der kører 100 procent på el.

- Det kan være svært at overskue overgangen til at skifte til elbil, og nogle er skeptiske overfor om det i det hele taget kan betale sig at skifte til en elbil og om det er nemt at finde en opladestation. Derfor tilbyder vi hjælp til at overskue, hvilke løsninger af ladestandere der bedst kan betale sig i forhold til det kørselsbehov man har, lyder det fra Henrik Gade, der er indehaver af El-Hjørnet.

Og han fortæller videre:

- Vi er specialister i at lave elinstallationerne til de nye ladestandere, og fordelen ved at få os til montere den, hos både private og virksomheder er, at vi sikrer at installationerne er udført så de opfylder den nye lovgivning og virker hver gang elbilen skal ”tankes op”. Vi hjælper gerne med levering af ladestanderen, men også hvis du har købt ladestanderen, og mangler hjælp til installationen.

Hos El-Hjørnet har de til deres montør Karsten Antonsen købt en varebil, som kører 100 procent på el, og ligeledes har de installeret deres egen ladestander.

- Det fungerer rigtigt godt med elbilen og laderen. Selvfølgelig skal man lige vænne sig til, at det er en anden måde at køre bil på. For eksempel er bilen nærmest lydløs og så er det jo godt for miljøet, siger Karsten Antonsen.

At elbilen er kommet for at blive, er der vist ikke mange der er i tvivl om. Og at der derfor bliver mere brug for, at man på en fornuftig og sikker måde, kan få installeret sin egen ladestander, hvilket er noget som El-Hjørnet også har oplevet et stigende behov for fra kunderne i lokalområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Søger unge frivillige

Egtved Posten

Havde alt for mange på venteliste

Egtved Posten

Klumme: Bøgernes verden

Egtved Posten

Teenager i coronatid

Annonce