Annonce
Egtved Posten

Niels skal være guvernør

Niels Hansen skal være guvernør hos Rotary i den sydlige region. Fra sin lejlighed på 11. sal i en af De Fem Søstre i Vejle nyder han, hver eneste dag, udsigten over by, land og vand. Snart får han mulighed for at gøre endnu mere forskel for verden derude og det nære. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Om ikke længe kan Niels Hansen kalde sig guvernør for det sydlige Jylland og Fyn hos Rotary Danmark. Og her kommer egenskaber som indsigt og udsyn til nytte.

Egtved/Vejle: På 11. sal i et af boligbyggerierne De Fem Søstre i Vejle, bor den 69-årige Niels Hansen. Her har han og hans kone Margaretha Hansen en 180 grader storslået udsigt over Vejle og omegn. Så langt øjet kan skue er der udsyn til både by, vand, land og den store himmel.

Og netop udsynet er noget der virker til at præge Niels Hansens liv. Ikke blot det, som man kan få ved at befinde sig højt oppe på 11. sal, men også udsynet og interessen i hele verden. Han er nemlig medlem af Rotary, og det har han været igennem 10 år.

Rotary er en international organisation, hvor det blandt andet handler om åbenhed for andres meninger og vise forståelse for andres vilkår. Det handler også om at interessere sig for det omgivende samfund og gøre humanitære indsatser, og det handler om at være til gavn for international forståelse.

Annonce

Og om ikke længe sker noget særligt for Niels Hansen. Noget han har set frem til og noget, hvor han kan påvirke det nære og dét derude i verden.

Han skal nemlig være guvernør for Rotarys Distrikt 1461, der dækker 46 klubber i Sydjylland og Fyn.

- Jeg glæder mig enormt meget til at blive guvernør. Det bliver spændende, og det giver mig mulighed for at gøre en forskel, lyder det fra Niels Hansen imens hans blik glider ud ad lejlighedens store lyse vinduer på en varm solskinsdag i Vejle.


Jeg glæder mig enormt meget til at blive guvernør. Det bliver spændende, og det giver mig mulighed for at gøre en forskel

Niels Hansen


- Og så vil jeg sørge for at komme endnu tættere på bestyrelserne i alle de 46 klubber i mit område, når jeg skal rundt og besøge dem. Der skal være mere opmærksomhed og nærvær, bedyrer han.

Det handler om også helheden

Rotary International rummer cirka 1,2 millioner medlemmer fordelt på 166 lande. I Danmark er der omkring 8000 medlemmer med fem distrikter, der rummer i alt 272 klubber. Niels Hansen er en del af Egtved Rotary Klub. Godt nok er han bosat i Vejle, men gennem et langt arbejdsliv har han været ansat ved Energinet Egtved, og derfor er det Egtved-egnen og netværket her, som han er en del af.

I løbet af 2021 og 2022 bliver det Niels Hansen, der som guvernør fra 1. juli får ansvaret for at lede og udvikle et helt distrikt til at blive et stærkt ressourcecenter for klubberne - hans egen inklusiv. Og planer har han allerede en del af.

- Som guvernør bliver der tre ben, som man skal arbejde ud fra hos Rotary, og her har nogle guvernører til tider prioriteret imellem dem, men for mig er det vigtigt, at alle emner får lige meget fokus, siger Niels Hansen der videre forklarer, at de tre ben handler om humanitært arbejde, erhverv og det sociale.

- Det handler om at have helheden med. Alle områder skal fungere, det er vigtigt for, at vi får det optimale ud af vores arbejde, tilføjer den kommende guvernør.

Annonce

Diversitet, nærhed og flere medlemmer

Indenfor det seneste år har Rotary i Danmark mistet en del medlemmer, formentlig på grund af corona-situationen.

- Det er bare så ærgerligt, så det er noget af det, som jeg vil arbejde meget for at rette op på ved blandt andet at ansætte et af vores medlemmer, som jeg ved er særlig god til at tage hånd om den slags, fortæller Niels Hansen, der også lægger stor vægt på, at flere unge og kvinder får lyst til at melde sig under de rotarianske faner.

- Diversitet i det hele taget er ret vigtig. Vi er jo mange forskellige mennesker i vores samfund og det må også gerne afspejle sig i vores klubber. Vi har jo nok et ry for blot at være en sammenslutning af ældre mænd, og det skal vi have lavet om på, siger han.

Og tilføjer:

- Vi er en klub og ikke en loge. Der er meget stor forskel på de to former, og hos os er der stor åbenhed omkring alt, som vi foretager os. Faktisk så stor åbenhed, at alle udenforstående altid er velkommen til at komme og deltage i vores møder - og man kan læse alt om os på vores hjemmeside.

Annonce

Mange led og forberedelser

At have udsyn er også tæt forbundet med at have indsigt. Og indsigt er noget af det, som man, som nomineret til guvernør, blandt andet får via den lange uddannelse, der hører med til hvervet.

- Normalt foregår uddannelsen med kurser i Europa og USA, men det har været meget anderledes i år. Alt har været virtuelt. Og så er der i alt 23 e-learning kurser, man skal igennem, forklarer Niels Hansen.

Før Niels Hansen blev nomineret til guvernør har han både været bestyrelsesmedlem, sekretær, klubmester og præsident hos Rotary i Egtved, og nu står han snart til at få overrakt en guvernørkæde og et væld af ansvarsområder.

Annonce

Holder af at bruge hænderne

Når ikke Niels Hansen bruger tiden på Rotary, hvilket efterhånden er blevet en stor del af hans - og hans kone Margarethas liv, holder han meget af at kunne gå og sætte i stand og reparere. Det gør han blandt andet i familiens sommerhus eller sammen med den ene af sine sønner i sønnens nye hjem.

Sammen med sin kone rejser Niels Hansen også gerne rundt i verden på blandt andet studieture i forbindelse med Rotary, hvilket dog ikke har været muligt siden marts 2020 på grund af coronasituationen.

Kædeoverrækkelsen til guvernør - samt kædeoverrækkelse ved præsidentskifte i klubben sker 28. juni klokken 17.30 på Mølkjær Kro i Ødsted, hvor der også vil være underholdning ved Louise og Martin Rauf.

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Indlæg: Kampesten fra langdyssen i Lihmskov blev brugt til privatbane

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Læserbrev: Sæt pris på naturen, også når vi bygger motorveje

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Fem gratis oplevelser til din ferie: Det behøver ikke være kedeligt at gå på museum, se her hvorfor

Egtved Posten

De alleryngste i Vejle Kommune skal være mikroforskere

Egtved Posten

Klumme: Ferie - hvorfor har vi det?

Egtved Posten

Jazz I Trekanten udpeges til Netværksspillested

Egtved Posten

Naturkomiteen har gjort et fantastisk stykke arbejde

Egtved Posten

Tusind tak for feedback: Læsere har fortalt, hvad de synes om Egtved Posten

Egtved Posten

Festival i nyt setup aflyst to år i streg, men arrangører melder klar til næste år

Egtved Posten

Se videoen: Mølkjær Kros 130 år gamle lindetræ falder til jorden med et brag

Egtved Posten

Havde en kæmpe interesse i sine medmennesker og var kendt ansigt i byen: Torben er nu død, 75 år gammel

Egtved Posten

Lykke er vild med mennesker og nærhed: Nu er hun blevet en central del af lokalsamfundet i Firehøjeland

Egtved Posten

Klumme: Flytter vi fokus?

Egtved Posten

Erfaren præst med stor viden om Søren Kierkegaard indsættes ved Balle Valgmenighed

Egtved Posten

Byparken skal have et løft: Skole, hal og sognegård går sammen om projekt for millioner

Egtved Posten

Egtved kan noget: Byrådspolitikere på bytur med sengehygge, optimisme og godt til gane og mave

Egtved Posten

Museum tager bogstavligt talt tråden op til genforeningen

Egtved Posten

Fejring, fed musik og kædeoverrækkelser: Ny præsident og ny guvernør på én dag hos Rotary Egtved

Egtved Posten

Tusindvis af liter vand løber stadig ud i ingenting: Varmeværk har endnu ikke haft held til at finde brud

Egtved Posten

De nærmest uundværlige: Det er godt at blive brugt og anerkendt

Egtved Posten

Ny sammenslutning vil tale børnenes og de unges sag

Egtved Posten

10 unge gutter er klar med ny festival for unge

Egtved Posten

Nye testtider i Egtved: Snart kan du kun blive testet én gang om ugen

Annonce