Annonce
Egtved Posten

Nu får børn snart mulighed for at suse i svævebane i byparken

Bredsten i Udvikling vil gerne tilbyde de lidt ældre børn nogle nye legeredskaber i byen. Derfor glæder det lokalrådet meget, at der nu er penge på vej til etablering af blandt andet en svævebane i byparken. Arkivfoto: Claus Thorsted
Bredsten i Udvikling søgte sidste år penge i en særlig covid-19-pulje til et legepladsprojekt for lidt større børn. Projektet fik i første omgang et afslag, men nu er der penge på vej.

Bredsten: Svævebane, rutsjebane og en såkaldt netrose. Det er ønskerne til nye legeredskaber til byparken i Bredsten. Legeredskaber, der især henvender sig til børn i skolealderen.

Lokalrådet søgte 123.750 kroner til indkøb og opstilling af legeredskaberne i en særlig covid-19-pulje sidste år. Men fik afslag. Begrundelsen var, at området i byparken, hvor projektet var tænkt til at blive placeret, var lokalplanlagt til en udvidelse af Plejecenter Stensvang.

- Siden har vi haft fat i blandt andre Velfærdsforvaltningen for at høre, om man har planer om at realisere planer om udvidelse af plejecentret eller ej. Svaret var nej - man påtænker ikke udvidelse af plejecentret, fortæller udvalgsformand Thyge Havgaard Bjerring (V), der derfor bad udvalget genoptage sagen.

Annonce

- Der var en stor velvilje i udvalget til at se på sagen igen, og det endte med, at vi blev enige om at godkende ansøgningen, siger han.

Kan snart realiseres

Ergo er der altså 123.750 kroner på vej til indkøb og opstilling af de tre legeredskaber, og det glæder Morten Marquard Bundgaard, der siden marts har været formand for Bredsten i Udvikling.

- Det er vi rigtig glade for. Projektet har stået stille siden afslaget i september, men nu kan vi komme i gang med at realisere det. Fordi det er et færdigt projekt, er det sådan set bare at tage fat i entreprenøren, fortæller Morten Marquard Bundgaard og fortsætter:

- Vi skal ikke selv ud og finde yderligere finansiering, og vi skal ikke stille med en masse frivillig arbejdskraft selv.

Hvornår børnene kan få mulighed for at tage en svævetur eller klatre i "netrosen", ved Bredsten i Udvikling ikke endnu.

- Det afhænger af, hvornår entreprenøren har tid til at sætte det op - vi ved jo godt, at de har meget travlt for tiden. Men jeg håber, at det kan blive engang her i løbet af sommeren, siger Morten Marquard Bundgaard.

Bredsten Bypark benyttes til mange forskellige arrangementer - fra skoleprojekter til møder i bålhytten - og samler derfor mange forskellige aldersgrupper. Nu kommer der snart legeredskaber også. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Egtved Posten

Lokalpolitik som i vikingetiden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Ellen har bageriet til salg

Egtved Posten

Klumme: Bagsiden af medaljen

Annonce