Annonce
Egtved Posten

Genåbning: Butikkerne i Egtved glæder sig til at se kunderne igen

Nu fyldes Aftensang igen med glade kunder. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Der er både jubel og bekymring blandt Egtveds butiksfolk. Og hvad mon de har bedrevet under coronanedlukningen. Bliv klogere på deres glæder og tanker lige her.

Egtved: Siden december har detailhandelsbutikkerne i Danmark ikke kunne holde åbent, og det har uden tvivl gjort ondt på mange måder. Og det har været en samfundsmæssig nødvendighed i forhold til at mindske smittespredningen af covid-virusset. Men nu er der nye boller på suppen og dørene kan fra mandag 1. marts igen åbnes hos detailhandlen.

I Egtved er butikkerne klar til at åbne dørene mandag og i løbet af ugen, og de glæder sig. Og samtidig går deres tanker til dem, som endnu må holde lukket en rum tid frem.

- Vi har selvfølgelig glædet os til at åbne, men er jo også fuld bevidste om, at der stadig er nogle af vores butikker og erhverv der skal holde lukket. De liberale erhverv venter jo også med længsel på at kunne genåbne, så glæden for os der åbner, er blandet med bekymring og medfølelse for dem, lyder det fra Dorthe Sommerlund, der er formand i Egtved Handelsforening.

I det følgende kan du læse budskaberne fra nogle af butikkerne i Egtved. Nogle har været frustrerede, nogle har haft gang i alternative måder og sælge på, og andre har koblet helt fra. De fortæller også om de mange gode tilbud, som kunderne nu kan nyde godt af.

Sportigan, Din Sko Butik

Søstrene Sanne og Brit Biltrup har værdsætter kundernes opbakning. Privatfoto

Vi har ventet på, at Mette Frederiksen skulle lukke vores butik op igen. Vi glæder os meget til at se alle vores dejlige kunder igen, I har været savnet!

Vi er en stor butik med højt til loftet, så vi kan holde afstand og passe på hinanden. Vores spritdispensere finder du ved vores indgang og oppe ved kassen, men der er også mulighed for at vaske hænder på vores kundetoilet.

Hvad betyder corona for os? Vi kan ikke få dækket alle vores faste udgifter af diverse hjælpepakker, så vi har brug for, at der kommer godt gang i butikken igen. Vi har dog ikke været helt lukket ned, men været i butikken hver dag, da vi har haft åben for vores erhvervsafdeling samt vores nye webshop www.bybiltrup.dk

Folk har været rigtig gode til at bestille varer ved os via telefon, mail og sms,- som de har kunnet hentet fra ved vores bagdør.

Men det har været og er stadig en hård tid økonomisk, men også psykisk.

Alt det uvisse, de mange spørgsmål, der kommer i løbet af en national nedlukning, bringer usikkerheden frem om, hvad fremtiden bringer, om man kan blive ved med at have butik i Egtved?

Men vi kan mærke den lokale opbakning! Og uden jer ville vi ikke være her. Det har også betydet, at vi allerede nu, har bestilt mange nye varer til forår, sommer og efterår, som vi glæder os til at vise jer.

Som noget nyt, vil vi også "gå live" fra butikken. Det sker torsdag 4 marts klokken 19.00. Vi får besøg af Anette fra Tim & Simonsen. Hun viser deres lækre produkter, der vil være en konkurrence på Facebook og selvfølgelig gode tilbud denne aften. Vi glæder os rigtig meget.

Man kan selvfølgelig også følge os på facebook under "Sportigan Egtved" og " Bybiltrup", hvor vi løbende informerer om, hvad der sker i butikken, nyheder, gode tilbud og meget mere.

Og så er der sikkert også nogle, som gerne vil have byttet et par julegaver. Det er der selvfølgelig også mulighed for frem til 13. marts.

Vi glæder os til, at hverdagen bliver normal igen, at solen skinner og vi sammen kan gå et dejligt forår i møde. #altblivergodtigen.

Butik Baggården

Brian Larsen glæder sig til han kan åbne op for de helt nye butikslokaler - blot noget senere på foråret. Privatfoto

Jeg er nødt til at holde lukket i hele marts måned, da jeg skal flytte butikken, og der er rigtig meget der skal ordnes og flyttes fra lager og butik.

Under nedlukningen har jeg haft lidt kontakt med kunderne, som blandt andet har skrevet til mig, og så har vi udleveret lidt coronavenligt og har hentet nogle restbo /varepartier rundt omkring.

Jeg savner da kundekontakten, og jeg har mange gode trofaste kunder, som jeg glæder mig til at se igen.

I forhold til åbningen, er jeg glad for det på alle butikkernes vegne, for vi har alle haft det hårdt økonomisk. Nu håber jeg bare vi kan få gang i byen igen.

Usikkerheden har været stressende, og jeg er nervøs for fremtiden, men håber og tror, at de nye lokaler og den nye beliggenhed er med til at hjælpe.

Jeg er også urolig for om der bliver gang i salget igen eller om kunderne holder sig tilbage og er nervøse for at besøge butikkerne.

Vi åbner i de nye lokaler på Aftensang omkring påske.

Egtvedloppen

Kirsten og Kirsten fra EgtvedLoppen er også klar til at modtage kunderne. Privatfoto

En splittet glæde fløj gennem mig. Det var svært, for på den ene side var man rigtig glad over at kunne åbne EgtvedLoppen igen og glæde kunderne med nogle gode køb, men på den anden side følte man virkelig også med alle dem, der for eksempel ikke måtte komme i skole eller på arbejde eller dyrke deres sport igen. Mindst tre uger mere… hvor må det være hårdt.

Vi har haft en stor bekymring over, hvor vi skulle have alt det gode genbrugstøj, for det har været tydeligt, at folk også har haft tid til at sortere, så det har faktisk givet os mere arbejde. Men det betyder så også, at kvaliteten af tøjet i butikken er højere nu end normalt. I butikken har vi haft tid til at få lavet nogle tydeligere skilte, så man nemmere kan finde den rigtige størrelse nu.

Vi har kun haft kontakt med de kunder, der har hentet deres varer efter vores live-udsalg på Facebook. Men når vi har mødt dem i byen, har alle givet udtryk for at glæde sig, til vi åbner igen. Jeg tror, de har savnet at kunne gå en uforpligtende tur i EgtvedLoppen og måske gøre et røverkøb.

Hos EgtvedLoppen holder vi ekstra åbent mandag og onsdag klokken 17 til 20.30 og lørdag klokken 10 til 14.

Boutique Dorte

Dorthe Sommerlund har i den grad savnet kundekontakten. Privatfoto

Jeg blev rigtig glad for vi har fået lov at åbne igen. Jeg savner liv i butikken, dialogen med kunderne, og at kunne give den personlige rådgivning og vejledning, som jeg er vant til i den fysiske butik.

Selvom der har været dørsalg, Facebook og websalg, er det ikke helt det samme, når man gerne vil hjælpe kunderne med at få købt det rigtige.

Under nedlukningen har jeg gjort hvad jeg kunne, for at komme ud til kunderne via Facebook, Instagram og Livesalg og avisomtale. Jeg har forsøgt at vise, at vi stadig er her, selvom vi ikke måtte have åben på normal vis. Butikken er også blevet trimmet lidt og der er gjort klar til forårsvarerne.

Vi har ekstra procenter på de sidste udsalgsvarer. Vi bytter alle julegaver til og med mandag d. 15. marts.

Carina & Conrad

Udover at Hanne Carina Danielsen glæder sig over at kunne holde åbent igen, fejrer hun butikkens genåbning. Privatfoto

Endelig! Man turde næsten ikke tro på det. Jeg har være frustreret over ikke at kunne få lov til at lukke en tre-fire kunder ind i min butik på 350 kvadratmeter, hvor både sprit, mundbind og visir igennem hele efteråret 2020 er blevet brugt flittigt, og samtidig se på, at mine kunder har kunne gå fra min låste butiksdør og over gaden og ind i SuperBrugsen, hvor der i hvert tilfælde i weekenden tit har været pakket med biler på P-Pladsen. Det har bare ikke kunne give nogen form for mening for mig. I det hele taget har det bare været frustrerende ikke at kunne sælge ud af mine varer i længere tid. Men jeg vil også gerne sige tak til mine kunder. For imens jeg har gået i min butik og har prøvet at være kreativ med opslag på Facebook og Instagram, har det alligevel løftet mit humør vanvittigt meget, at der har været så stor opbakning lokalt. Det vil jeg gerne sige mange tak for.
Så selvom det har været hårdt og træls at holde lukket, har jeg helt sikkert lært at få salg og budskab ud på en helt anderledes måde end jeg gjorde før corona. Lige nu glæder jeg mig bare til at se mine kunder igen og tror også de glæder sig til at kunne komme i vores fysiske butikker og se og røre ved varen igen
Jeg er nu klar i butikken til et brag af et 12-års fødselsdagssalg med flag på vinduerne og masser af både nye og sæson 2020-varer, der er voldsomt nedsat. I Uge 9 har jeg udvidet min åbningstid, og samtidig er alle kunder selvfølgelig velkomne til at komme og bytte gaver. Alle butikker i Egtved, der har været været ramt af nedlukningen, har fået buddet om at være med i denne artikel.

Egtved Møbler

Tonny og Bolette Villadsen har savnet kunderne i butikken. Privatfoto

Vi glæder os til at åbne igen, vi har savnet at have kunder i butikken. Det har været svært at holde styr på ugedagene, når vi ikke havde nogle af vores sædvanlige gøremål i løbet af ugen.

Når vi åbner på torsdag, bliver det med gode tilbud, da flere stoffer og modeller er udgået i de sidste par måneder.

Butik-112

Birthe Hansen har ladet nedlukning være nedlukning. hun har ikke haft salg via eksempelvis de sociale medier. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard

Her i Butik-112 har vi holdt helt lukket under corona-nedlukningen. Jeg har været en smule i butikken, hvor jeg har gået og sat varer på plads, men vi har ikke haft kontakt med vores kunder og vi har ikke solgt noget.

Men nu glæder jeg mig da til, at vi på corona-sikker vis igen holder åbent. Vi har jo for eksempel gjort klar til at inspirere med en masse gode ting til konfirmationsfesterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Søger unge frivillige

Egtved Posten

Havde alt for mange på venteliste

Egtved Posten

Klumme: Bøgernes verden

Egtved Posten

Teenager i coronatid

Annonce