Annonce
Egtved Posten

Nu kan opførelsen af 26 nye lejeboliger ved Bredsten gå i gang

- Der bliver bygget en carport til alle 26 boliger. Vores erfaring er, når man ikke bor helt tæt på byen, så har man ofte behov for at have en bil, siger Jesper Norup, bygherre på projektet. Visualisering: Arkitekfirmaet Kristian H. Nielsen
Inden for den næste måneds tid bliver 13 nye dobbelthuse opført på Herman Bangs Vej i Bredsten. De første lejere forventes at kunne flytte ind til efteråret.
Annonce

Bredsten: Der er for alvor håb forude for borgere i Bredsten, der drømmer om at komme til at bo i de nye lejeboliger ved Steen Blicher Vej, der har været på tale i flere år nu.

Den sidste byggetilladelse er nemlig endelig i hus, så nu kan byggeriet af i alt 26 nye lejeboliger på det, der er kommet til at hedde Herman Bangs Vej, endelig snart gå i gang.

- Vi regner med at gå i gang med byggeriet indenfor den næste måned, siger Jesper Norup, der er partner i Vestjydsk Holding ApS og bygherre på sagen.

I sommeren 2017 blev der udarbejdet en lokalplan for nye udstykninger ved Steen Blicher Vej, til stor glæde for lokalrådet og byens borgere. Det var egentlig Vejle Kommunes plan at erhverve jorden, men den endte med at blive solgt til et privat ejendomsinvesteringsselskab i stedet.

Herfra gik tingene af forskellige årsager i stå. Sidste år solgte ejendomsinvesteringsselskabet så et delområde fra til et andet investeringsselskab Vestjydsk Holding ApS, og det er på det område, at der nu skal bygges lejeboliger.

Annonce

Stor interesse for boligerne

De 26 lejeboliger, fordelt på 13 dobbelthuse, kommer til at få adresse på Herman Bangs Vej og forventes at stå færdigbygget om et års tid

- Boligerne vil blive bygget lidt i etaper, så mit skøn er, at de første nok kan begynde at flytte ind i det tidlige efterår, siger Jesper Norup.

Allerede nu har han fået de første henvendelser på de kommende boliger, og han er ikke i tvivl om, at de hurtigt vil blive lejet ud.

- Vi er fra lokalområdet, med base i Vejle, så vi har klart fornemmet, at der er et udækket behov her i Bredsten, hvilket selvfølgelig også er derfor, at det er interessant for os at bygge her, siger han.

Drift og udlejning af de kommende lejeboliger kommer VEA ApS, som er et datterselskab i Vestjydsk Holding ApS's koncern, til at varetage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Egtved Posten

En aften med dansk musik

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Egtved Posten

Klumme: Feministisk heksejagt

Annonce