Annonce
Egtved Posten

Nu står den der ikke længere

"La Pirouette" af Robert Jacobsen blev onsdag gravet op, hejst op af kran og kørt til renovering hos Dalbo i Lindeballe. I september/oktober kommer den tilbage til Egtved, blot skal den så fremover bo ved Roberthus. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Velkendt skulptur af Robert Jacobsen blev onsdag gravet op, hejst op af kran og kørt til renovering. Den kommer dog tilbage til byen igen, men til en ny placering.

Egtved: På en regnvåd onsdag morgen blev skulpturen “La Pirouette” af Robert Jacobsen nænsomt gravet fri af sin plads på torvet ved Kirkevej og Vestergade. Nu er det tid til, at den skal renoveres, males og herefter gives nye omgivelser.

- Vi har gennem længere tid gerne villet have “La Pirouette” flyttet op til Roberthus, hvor vi tænker den vil blive mere synlig og så kommer den også til at være med i en større sammenhæng med de andre værker og vores øvrige udstilling omkring Robert Jacobsen på stedet, siger Ingeborg Matthesen, der er formand for foreningen Robert Jacobsens Venner.

Hun fortæller videre, at det både er Robert Jacobsens Venner og Vejle Kommune der står bag renoveringen og flytningen af skulpturen, og at der forud for flytningen er blevet brugt lang tid på at finde frem til historien om ejerskabet af “La Pirouette”.

Annonce

Købt af borgerne i Egtved

- “La Pirouette” blev købt af Egtveds borgere i 1998, hvor den så blev placeret her på torvet og indviet i april samme år, lyder det fra Ingeborg Matthesen imens hun står og betragter, at “La Pirouette” hænger og svæver i luften, inden den lander på en lastvogn, parat til at blive kørt til renovering.

"La Pirouette" af Robert Jacobsen blev onsdag gravet op, hejst op af kran og kørt til renovering hos Dalbo i Lindeballe. I september/oktober kommer den tilbage til Egtved, blot skal den så fremover bo ved Roberthus. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Den pirouette-dansende skulptur er dateret tilbage til 1969, så den har, inden den i 1998 kom til Egtved, blandt andet haft et liv andre steder i 29 år. Ifølge en artikel i Vejle Amts Folkeblad fra 6. april 1998, købte borgerne skulpturen fra et galleri i København, og hvor den har været til da, står ikke umiddelbart skrevet nogle steder.

Der er nu gået godt 22 år siden skulpturen landede på torvet i Egtved, og meget vand er løbet i åen siden da. Blandt andet har der været en kommunesammenlægning i 2007, og de mennesker, der dengang tog initiativet til at købe skulpturen, har gennem flere år ikke været aktive på projektet. "La Pirouette" har stået trygt, fast og fint på torvet i Egtved, men tid, vind og vejr har sat sit præg på kunstværket.

- Efter kommunesammenlægningen, har det været Vejle Kommune, der har taget sig af “La Pirouette” på borgernes vegne, lyder det fra Frederik Friborg Nielsen, der er arkitekt og projektudvikler hos Teknik & Miljø ved Vejle Kommune. Også han var mødt op på denne regnvåde onsdag morgen for at se på mens Robert Jacobsens dansende skulptur svæver i luften via kranens kæder og stropper.

Det er Vejle Kommune der finansierer renovering og flytning af “La Pirouette”.

Annonce

Lige nu hos Dalbo

- Vi har valgt, at det skal være virksomheden Dalbo i Bindeballe der skal sætte skulpturen i stand, fordi de i sin tid lavede en del arbejde for Robert Jacobsen, og derfor har erfaring med, hvordan “La Pirouette” skal håndteres, fortæller Ingeborg Matthesen.

Hun fortæller videre, at skulpturen efter renovering skal males helt sort, hvilket hun har bemærket, at de hos blandt andet Sammlung Würth i Tyskland har gjort ved mange af deres Robert Jacobsen-skulpturer. Sammlung Würth ejer verdens største udstilling af Robert Jacobsens kunst.

"La Pirouette" har stået på torvet i Egtved i 22 år. Nu skal den have nyt hjem. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard

- Når skulpturen bliver sortmalet, vil den også komme til at stå meget mere skarpt i konturen, påpeger Ingeborg Matthesen.

Det har været “Robert Jacobsens Venners” ønske lige siden foreningen startede, at “La Pirouette” skulle flytte op foran Roberthus. Nu er dette ønske ved at være gået i opfyldelse.

Præcist hvornår skulpturen lander ved sit nye hjemsted, vides endnu ikke. Det kommer an på hvor længe det går, inden den er klar efter renovering og maling, men Ingeborg Matthesen satser på, at der kan foretages en endelig fernisering i starten af oktober.

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Lokalpolitik som i vikingetiden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Ellen har bageriet til salg

Egtved Posten

Klumme: Bagsiden af medaljen

Annonce