Annonce
Egtved Posten

Ny centerlederstilling er slået op igen

Hvem skal stå i spidsen for hallen og den nye svømmehal i Egtved? Bestyrelsen har genopslået stillingen som centerleder. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Halbestyrelsen i Egtved har valgt at genopslå stillingen som ny centerleder af hallen og den nye svømmehal for at få et bredere felt at vælge imellem. Tiden er ved at være presset, så ansøgningsfristen er kort.
Annonce

Egtved: I løbet af oktober åbner den nye svømmehal i Egtved, som bliver en væsentlig tilføjelse til Egtved Idræts- og Multicenter. Men selvom der kun nu er godt to måneder til, mangler der stadig at blive ansat en ny centerleder, der vil stå i spidsen for centret.

Stillingen blev slået op, og første runde ansættelsessamtaler blev holdt før sommerferien. Men inden anden runde samtaler, der skulle holdes i starten af august, sprang den ene af de to kandidater fra, som bestyrelsen havde i spil som et muligt emne. Derfor har bestyrelsen nu valgt at genopslå stillingen.

- Den anden kandidat er bestemt ikke afskrevet, men vi vil ikke vælge en ny centerleder efter, at det er den eneste mulighed. Vi vil vælge den rigtige til jobbet. Derfor håber vi, at vi med genopslaget måske kan få nogle flere gode kandidater i spil, fortæller Lars Bang, der er formand for halbestyrelsen.

Vi havde håbet på, at det ville være på plads nu, hvem der skulle være ny centerleder, men med en kort ansøgningsfrist og samtaler kort derefter, kan det stadig lade sig gøre at have det på plads inden månedens udgang.

Lars Bang, halbestyrelsesmedlem

Annonce

Kort ansøgningsfrist

Han lægger dog ikke skjul på, at bestyrelsen er ved at være noget tidspresset.

- Vi havde håbet og regnet med, at det ville være på plads nu, hvem der skulle være ny centerleder, men med en kort ansøgningsfrist og samtaler kort derefter, kan det stadig lade sig gøre at have det på plads inden månedens udgang, så den nye centerleder kan nå at starte 1. oktober, siger formanden.

De kommende dage vil jobopslaget blive sendt ud på diverse sociale medier og hjemmesider, og i næste uge vil der være en annonce med jobopslaget i Egtved Posten.

- Vi havde ikke en annonce i Egtved Posten sidste gang, og det var nok en fejl. Vi håber, at en annonce denne gang vil betyde, at der er nogle lokale, som kunne se det interessante i en stilling som centerleder. Samtidig er der måske nogle lokale, der ikke havde set stillingsopslaget på Jobindex sidst, som får øje på det denne gang, fortæller Lars Bang.

Der er ansøgningsfrist 26. august. Se eventuelt nærmere i jobopslaget på Egtved IF's hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce