Annonce
Egtved Posten

Nyt e-sport-tilbud hitter i Øster Starup

Daniel Andersen Meltesen er meget positivt overrasket over, hvor godt der er blevet taget imod det nye tilbud om e-sport. Han havde håbet på cirka ti deltagere til første sæson - der kom 40. Foto: Vibeke Frost Oxholm
I november startede et nyt tilbud om e-sport for børn i Øster Starup-området. Initiativtagerne havde håbet på ti tilmeldte børn i første sæson, men tilbuddet har været meget populært fra start og tæller allerede 40 børn.
Annonce

Øster Starup: E-sport er i den grad i udvikling i disse år, og nye e-sport-tilbud skyder op rundt omkring. Blandt andet i Øster Starup, hvor man siden november har kunnet gå til e-sport-træning på Øster Starup Skole.

Det er Daniel Andersen Meltesen, der har taget initiativ til tilbuddet.

- Jeg har altid selv været vild med at spille computer, og den interesse har min søn samlet op. Jeg synes, det kunne være godt med et tilbud om e-sport for børn, hvor de mødes og bliver en del af et fællesskab i stedet for, at de sidder derhjemme hver for sig og spiller, forklarer Daniel Andersen Meltesen.

Derfor tog han i april sidste år kontakt til den lokale idrætsforening ØSVN-IF, der var meget hurtig til at bakke op om idéen og hjælpe med at gøre idé til virkelighed.

Det kræver ofte dyb koncentration, når der skal spilles Fortnite. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Annonce

Startede med fire hold

Da der blev åbnet for tilmeldinger, havde Daniel Andersen Meltesen og den gruppe mennesker, der efterhånden var blevet involveret i projektet, et håb om at få ti tilmeldinger og dermed et hold, og måske i sæsonen efter, ville de kunne nå op på cirka 20 tilmeldte.

- Men vi startede faktisk med 40 spillere i november. Det er ret vildt, siger han.

Det betyder, at der fra start måtte oprettes fire hold.

Der bliver undervist i to spil. Børn i alderen 8 år+ bliver undervist i spillet Fortnite, børn i alderen 10 år+ i spillet Counter Strike.

- Counter Strike er mere taktisk og mere konkurrencepræget, så derfor skal børnene lige være lidt ældre på det hold, siger Daniel Andersen Meltesen.

Til e-sport-træning skal børnene blandt andet lære nogle af de taktiske elementer og at samarbejde i spillene.

- Men vi har også stort fokus på at holde den gode tone. Man kan sagtens give kritik af hinanden, men man skal gøre det på en ordentlig måde, fortæller han.

Der er ved hver træning også indlagt øvelser, der handler om at bevæge sig og om samarbejde, så de unge spillere ikke kun træner foran skærmene.

Lokalet her på Øster Starup Skole plejede at blive brugt til blandt andet opbevaring. Det er nu blevet forvandlet til e-sport-lokale med alt det rigtige udstyr. Foto: Vibeke Frost Oxholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

En aften med dansk musik

Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce