Annonce
Egtved Posten

Nyt fra lokalarkivet: Randbøldal friluftsbad

Randbøldal Friluftsbad, ca. 1950. Udsigt over badebassin med udspringstårn. Foto: Randbøl Sogns Lokalarkiv
Annonce

Randbøl: Randbøldal Friluftsbad blev indviet i 1934 som det andet i Danmark med internationale mål, så man kunne afholde officielle svømmekonkurrencer.

Bassinet blev udført som kommunalt nødhjælpsarbejde under den store arbejdsløshed i 1930´erne. Badet forsynes med vand fra kilder i jorden og har afløb til Vejle å.

Det blev indviet ved en folkefest i 1934. Den dengang landskendte udbryderkonge, Benardi, optrådte med sit nummer, hvor han fik håndjern på og blev puttet i en stor sæk, som blev forsvarligt bundet til. Derpå overhældtes sækken med brændbar væske, som blev antændt, hvorefter den blev plumpet ud på det dybeste vand. I løbet af 45 sekunder var Benardi fri og svømmede rundt i badet. (Cirka et års tid efter omkom han dog ved at optræde med samme nummer).

I/S Randbøldal Friluftsbad blev en turistmagnet. Folk valfartede dertil om sommeren. Skolebørn fik deres første svømmeundervisning, og der blev afholdt spektakulære sommerfester ved badet og på den nærliggende sportsplads med optog, udklædning og konkurrencer.

Nu er friluftsbadet en integreret del af Randbøldal Camping.

* Kilde: ”Randbøl sogn gennem tiderne” - udgivet af studiekreds i 1983.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce