Annonce
Egtved Posten

Og hvad så?

Annonce

Ågård: De seneste uger har været som at leve i en anden verden for os alle. Nogle har været syge, andre er blevet arbejdsløse. En stor gruppe danskere har travlt som aldrig før med at få samfundet til at fungere - trods alt.

Alle længes efter normale tilstande. Men vil vi få normale tilstande igen? Og vil vi have det gamle liv tilbage?

Jeg har været på vejene et par gange i forbindelse med arbejdet. Med markant mindre trafik end normalt. Det tog næsten et kvarter mindre at køre til kontoret i Århus, på samme tidspunkt som jeg plejer. Jeg har også lyttet mig til, at antallet af færdselsuheld er dalet. Naturligt, når bilerne holder i carporten. Samtidig har jeg dagligt været på hjemmekontoret; med udsigt til haven og orangeriet. Det har givet mere fritid, som desværre har været besværlig at bruge, som jeg gerne vil.

Mange forældre har været sammen med deres børn i en grad, de nok sjældent har prøvet. De har både skulle være pædagoger, lærere, og legetanter. Sørge for alle hjemmets fornødenheder og trøste, når ungerne savner kammeraterne. Det er back to the 1950´s, hvor kvinderne i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet, og børnene kom i pleje.

Jeg vil opfordre til, at vi bruger de kommende uger og måneder til at tænke over vores fremtidige liv. Om hvordan vi lever i hverdagen. Arbejdsgiverne skal se mulighederne i at lade de ansatte arbejde hjemmefra. Når det passer både virksomheden og den enkelte. I folkeskolen skal vi evaluere de mange alternative undervisningsmetoder, som er vokset op her i Corona-Danmark. Og så få de bedste af dem udbredt, som et godt supplement til den kendte boglige praksis.

Hvordan dyrker vi idræt og motion? Jeg er selv ivrig motionsløber og savner mine løbekammerater. Selskabet, når vi løber i flok, giver mig ny energi. Men vi har overlevet, ved at få motionen hver for sig. Kan det udvikles til noget, der giver mere værdi? For den enkelte og foreningslivet? Det tror jeg på, hvis vi får samlet erfaringerne, mens de er i frisk erindring. Også motionscentre lider under, at vi er bundet til hjemmet. Kan vi på en smart og simpel måde, nyde fordelene ved en instruktør og få udviklet et koncept, som lader os samles – hver for sig? Det er ikke umuligt, men vil kræve tilvænning og accept fra deltagerne.

I øjeblikket er vi ramt på vores DNA. Vi er som mennesker et flokdyr. Vi har behov for at være i et fællesskab. Uanset om vi lever i en familie eller alene. Vi har mange forskellige relationer, som henover dagen og ugen opfylder vores behov for samvær. Det skal vi selvfølgelig tilbage til. Men måske ikke i helt samme form som før.

Noget af det værste ved den nuværende situation er frygten. Frygten for at blive smittet. Eller at det sker for ens pårørende. For at miste sit job eller sin virksomhed. Her må vi alle lægge os i selen og arbejde med det positive mind-set. Se fordele frem for begrænsninger. Og så påvirke vores folkevalgte på Christiansborg til, at de får skruet på de håndtag der understøtter, at vi kommer tilbage på sporet. Med de uretfærdigheder, som altid vil være der, når en lov skal gælde i både Blåvand og Ballerup.

Det allervigtigste er, at vi stiller os selv spørgsmålet – Hvad så? Har jeg brug for at ændre noget i mit liv? OG er det nu, det er tid til det?

Ens børn eller børnebørn lever i deres eget tidshjul. Hvis samværet i de seneste uger trods alt har været overvejende positivt, så tænk på om du skal hoppe ind i hamsterhjulet igen? Eller om det er tiden til at finde en anden hverdag? Det kan kun DU afgøre. Al forandring er svær. Jeg kæmper selv med, som en halvgammel herre, at få nyt ind under huden. Hvis jeg selv har indflydelse på tingene, går det som regel lettere. Tænk over det, inden du stiger på karrusellen igen.

God tirsdag fra Silkevænget i Ågård.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce