Annonce
Egtved Posten

Ole har bestemt sig for at åbne spisested i Røgeriet

Ole Bundgaard, der er indehaver af Røgeriet i Egtved, går all in på fremtiden og etablerer nu spisested i forbindelse med butikken. Dét til trods for verserende sag med forsikringsselskab. Arkivfoto: Mette Mørk
Trods udfordringer med en verserende forsikringssag har Ole Bundgaard besluttet at åbne spisested i butikken Røgeriet Egtved med cirka 60 siddepladser.
Annonce

Egtved: - Jeg vil sige, at det faktisk går både godt og skidt. Vi lider stadig økonomisk under den forsikringssag, vi har kørende med If om erstatning siden branden i Bølling Forsamlingshus, som jeg ejede dengang. Men vi vil nu alligevel satse og prøve at skabe en god forretning og gode tiltag for Røgeriet Egtved, lyder det fra indehaver Ole Bundgaard.

Han planlægger derfor nu at åbne spisested med omkring 60 siddepladser i butikken.

Jeg vil sige, at det faktisk går både godt og skidt. Vi lider stadig økonomisk under den forsikringssag vi har kørende med If omkring erstatningssager siden branden på Bølling Forsamlingshus, men vil nu alligevel satse og prøve at skabe en god forretning og gode tiltag for Røgeriet

Ole Bundgaard, Røgeriet Egtved

Annonce

Mindre vin, mere plads

- Det er vigtigt at lytte til kunderne og se på behovet. For eksempel sælger vi ikke så meget vin, som jeg havde regnet med og håbet på. Det er lidt svært at konkurrere med supermarkederne på den front. Derfor har jeg bestemt mig for at reducere salget af vine med 80 procent i butikken, fortæller Ole Bundgaard.

Han forklarer, at behovet for et spisested i Egtved er stort, og det vil han gøre noget ved. Derfor skal der nu omrokeres i butikslokalet og lægges nye gulve i det område, hvor der lige nu er vinsalg. Herefter vil der blive sat borde og stole op, som skal skabes et spisested-miljø. Og der vil ligeledes blive etableret en ny buffet. Alt dette skal gerne stå klart til marts måned.

- Konceptet er endnu ikke helt fastlagt, men vi regner med at tilbyde buffet, og måske bliver der også et menukort, som man kan vælge ud fra. Og så holder vi også fast i igen at sætte telt op ude foran ligesom de andre år, hvor vi laver gode tilbud, siger Ole Bundgaard, der for øvrigt tilføjer, at omsætningen er steget i selve butikken i løbet af både 2018 og 2019.

Annonce

Måske, måske ikke

Ole Bundgaard vælger aktivt at udvikle Røgeriet Egtved med eksempelvis etableringen af spisested i butikken, trods udfordringer i forhold til den verserende forsikringssag.

I oktober 2019 bragte avisen blandt andet en artikel om, at Ole Bundgaard havde fået produceret et antal store bannere med kritiske citater om forsikringsselskabet If, fordi han var utilfreds med den behandling, han havde fået efter branden i Bølling Forsamlingshus. Derfor har avisen også valgt igen at høre Ole Bundgaard om der er sket noget nyt siden da, og om han har fået hængt bannerne op. Svaret dertil fra Ole Bundgaard var:

"Måske, måske ikke, men jeg har, efter at jeg fortalte om bannerne, fået reaktioner fra rigtig mange mennesker, og jeg har fået henvendelser fra flere, som har ønsket at give gode råd".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce