Annonce
Egtved Posten

Pangfarver, springvand og maling på hustage

Endnu en aften med entusiastiske mennesker, der brænder for at skabe liv på Aftensang er blevet afholdt. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Projekt Bedre Bydel på Aftensang skrider frem med gode solide skridt. Først var de måske lidt forsigtige, men nu er der kommet mere karakter og sikker retning på. Og de vilde idéer er kommet på bordet.
Annonce

Egtved: Pangfarver, maling på hustage, trolde med ukrudtshår og kæmpe bogstav, er… Det er noget af det man kan forvente at opleve på Aftensang i Egtved.

Torsdag aften mødtes en flok af entusiastiske mennesker endnu en gang for i samarbejde med BID Danmark og Vejle Kommune at arbejde videre med, hvordan Egtved kan få Aftensang til at blomstre, leve og funkle af liv.

Denne gang blev der skruet op for både ambitioner og armbevægelser.

- I må gerne tænke meget vildere og især farverigt. Det skal også være sådan, at man oppefra himmelen kan se, at her sker virkelig noget, lød opfordringen fra Mikkel Niess denne torsdag aften i mediesalen på Roberthus.

Han kom med inspirerende eksempler som bygninger pakket ind i farvet papir, malede hustage og street-art på fortovene.

I grupper inddelt efter interesseområder, blev der flittigt snakket frem og tilbage omkring idéer og hvordan man får dem ud i livet. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Grupper i gang

Efter et lille kick-off og inspirations-moment, gik aftenens forskellige arbejdsgrupper i gang med at arbejde videre med nogle af de idéer og arbejdsopgaver, som de på tidligere møder havde sat gang i. Nogle idéer fik sig et boost og andre blev skrinlagt.

Samarbejder mellem håndværkere, skole, foreninger, detailhandel, privatpersoner og skole gik hånd i hånd med snakke om praktiske gøremål, regler og muligheder.

Blandt de tiltag der lige nu er i spil er to ny farverige passager på tværs af Aftensang. De kommer til at ligne fodgængerfelter, men bliver meget mere sjove og farverige.

Det er også håbet, at lokale kunstnere har lyst til at komme og bidrage med deres kreativitet og måske de kan male på asfalt, fortove og mere til. Et spektakulært springvand er også i støbeskeen, ligeledes er 120 bemalede pæle, farverige udsmykkede (halve) biler, en stor cirkelformation lavet af 250 paller med en oase i midten, og en anden oase med et klaver i midten, som man kan bare kan sætte sig ved og spille.

Der er også planer om kæmpemæssige bogstaver og mega-stilper med metalwires på toppen på plænen ved Roberthus. Dette her - og meget mere til, er noget af det man kan vente sig at se, når det hele bliver til ét stor projekt på én dag lørdag 25. april.

Og ja, man kan godt forvente pang-farver her der og alle vegne på både hustage og måske endda facader.

Annonce

Kom og vær med

Selvom rigtigt mange mennesker (godt 70, plus 200 elever fra Egtved Skole og deres familier) allerede er engagerede, så er der stadig brug for nogle der på dagen vil give en hånd med. Især hvis man har en værktøjskasse og ved, hvordan man bruger den og sine hænder.

Byens butiksindehavere fik også sat en masse idéer og tanker på papiret. Og de ser frem til 25. april, hvor de udover at tage del i forvandlingen af Aftensang, også en del af "Sæt pris på din by"- kampagnen. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce