Annonce
Egtved Posten

Populær vinterferieaktivitet: 62 familier fandt vej i skovene

Mike Præstegaard Ebel tog dette billede af datteren, da de var i skoven for at prøve orienteringsløb i uge 7. Privatfoto
Annonce

Jelling/Give/Vingsted: Positivt mange havde taget imod tilbuddet om at prøve orienteringsløb i vinterferien i enten Give Museumsskov, Jelling Skov eller Vingsted.

Det fortæller orienteringsklubben OK Gorm, som havde planlagt familievenlige ruter i de respektive skove.

Både via kommunens hjemmeside og klubbens egen tilmeldingsside var det muligt at melde sig til. I alt havde 62 forskellige familier udtrykt ønske om at komme ud at prøve orienteringsløb i uge 7.

Orienteringsløb i skoven. Privatfoto

Udover at få motion i skovene kunne familierne deltage i en konkurrence.

- Af disse 62 familier har 21 skrevet bogstavkoderne på de poster, de skulle opsøge på de tre forskellige ruter, taget et billede af det og sendt "beviset" til undertegnede for at være med i lodtrækningen om ni præmiesæt bestående af et minikompas og en miniskærm. Der er nu trukket lod, og de ni heldige vil få deres præmie tilsendt, men vigtigst af alt er, at alle har haft en god tur i skoven, fået frisk luft og motion og prøvet at finde vej ved hjælp af kort, fortæller Karl Kristian Terkelsen fra OK Gorm.

Han glæder sig over de positive tilkendegivelser, som klubben modtog efterfølgende. Blandt andet skrev en familie fra Børkop:

"Tak for alletiders event. Det var vores første introduktion til O-løb. Vi kørte fra Børkop til Jelling for at tage turen, og det var den skønneste oplevelse. Sikke en natur. Det var en sjov og udfordrende oplevelse vi kunne få sammen i familien - og det var alletiders oplevelse for både voksne og børn."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Annonce