Annonce
Egtved Posten

Senge-Universet inviterer til åbningsfest

Lars Enevoldsen (tv.) og Jan Johansen glæder sig over, at kunderne har taget godt imod deres forretning og ser nu frem til åbningsfesten i den kommende weekend. Arkivfoto: Vibeke Frost Oxholm
Senge-Universet flyttede i marts fra lokaler i Egtved Centret til større og mere synlige lokaler på Aftensang. Nu er indehaverne klar til at holde åbningsfest.
Annonce

Egtved: Det er ved at være nogle måneder siden, Senge-Universet slog dørene op i nye lokaler på Aftensang i Egtved. Men det er først nu, indehaverne Lars Enevoldsen og Jan Johansen er klar til at holde åbningsfest.

En åbningsfest var ellers planlagt i marts, men så kom corona-nedlukningen og ændrede de planer.

- Nu synes vi, det er forsvarligt med en åbningsfest, så nu vil vi gerne invitere alle til at komme forbi, siger Jan Johansen.

Mange kunder har allerede lagt vejen forbi Senge-Universet for se butikkens udvalg af "kvalitetssenge til billige priser", som duoen selv udtrykker det.

- Folk har virkelig taget godt imod butikken. Vi sælger så mange senge i øjeblikket, lyder det fra Jan Johansen, der sammen med Lars Enevoldsen nu glæder sig til at markere åbningen - om end lidt senere end først planlagt - med et par festlige dage.

Åbningsfesten kommer til at strække sig over to dage, nemlig lørdag 8. og søndag 9. august. Begge dage klokken 10-15.

- Der vil være mulighed for at kigge rundt i butikken, og så vil der stå en og grille pølser, og der vil være mulighed for at få en øl eller sodavand. Vi vil gerne vise butikken frem, men det er mindst ligeså vigtigt, at folk kommer og får en god oplevelse og hygger sig, fortæller han.

Duoen håber på et fint fremmøde over de to dage, hvor der naturligvis vil blive taget hensyn til de gældende corona-restriktioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce