Annonce
Egtved Posten

Sine overrakte anti-brok-wienerbrød til glade entreprenører: 'Jeg blev så træt af andres brok og besluttede at samle ind som en tak for indsatsen'

Sine Franciska Havelunds initiativ og indkøb af wienerbrød vakte stor glæde hos formand Lars Grøngaard. Foto: Mads Dalegaard
Sine Franciska Havelund blev frustreret over enkelte personers brok over, at entreprenører i øjeblikket er i gang med et større gravearbejde midt i byen. I stedet fik hun på få dage samlet 950 kroner sammen til at købe wienerbrød som tak for deres indsats.

Ågård/Gravens: Wienerbrød i rigelige mængder kom på bordet i skurvognen i Gravens torsdag formiddag. Sine Franciska Havelund overrakte torsdag formiddag fire kasser med wienerbrød frisk fra bageren til en flok hårdtarbejdende entreprenører, der i øjeblikket er ved at kloakseparere i området.

Wienerbrød, som hun overrakte på vegne af en stor gruppe af indbyggerne i Ågård og Gravens med tak for deres store indsats. Men samtidig også et modsvar på den negative kritik, der indimellem er blevet ytret blandt andet på en lokal facebookgruppe.

- Jeg synes desværre, der er nogle, der har haft en dårlig opførsel. Lige efter dengang, hvor det regnede så meget, var der nogle, der om natten slukkede for den pumpe, der skulle pumpe vand væk, så det endte med at tage længere tid. Der har også været episoder, hvor nogle har fjernet vejafspærringer for at kunne komme forbi i stedet for at køre udenom. Det er vel og mærke vejspærringer, der var sat op for at passe på os, fordi der kunne være store huller. Det er virkelig dårlig stil, siger hun.

Annonce

Dråben, der fik bægeret til at flyde over for hende, var, da der for nylig igen var et negativt opslag på Facebook.

Der var masser af wienerbrød til arbejdsmændene denne torsdag formiddag. De var denne dag 21 mand om at dele fire store kasser med bagværk. Foto: Mads Dalegaard

- Jeg blev så træt af alt det brok, og jeg blev også lidt provokeret af det. Det drejer sig håndværkere, der er blevet bestilt til at udføre en opgave for Vejle Kommune, fortæller Sine Franciska Havelund.

- Samtidig synes jeg, entreprenørerne er så gode til løbende at lave opslag på den lokale side, hvor de informerer om, hvad de laver lige nu, hvilke konsekvenser det får og lægger kort op med alternative ruter, når de spærrer nogle veje.

Anti-brok-wienerbrød

Derfor tog hun en hurtig beslutning og slog et opslag op med opfordring til at være med til at samle ind til anti-brok-kage til entreprenørerne.

- Det hele gik ret stærkt, så jeg havde ikke nået helt at tænke det helt igennem, så jeg havde ikke rigtig gjort mig nogle tanker om, hvad jeg havde regnet med at samle ind. Men i løbet seks timer var der allerede samlet over 300 kroner ind, siger hun.

Sine Franciska Havelund havde foreslået, at alle interesserede kunne give fem kroner til indsamlingen.

- Men nogle har givet 10 eller 20 kroner. En har endda givet 100 kroner. Samlet nåede det op op 950 kroner, fortæller hun glad.

Det var meget mere, end hun på nogen måder havde forestillet sig. Det blev torsdag morgen altså omsat til fire store kasser med friskbagt wienerbrød, som hun overrakte til formand hos entreprenørfirmaet Østergaard Lars Grøngaard.

- Det er da en positiv overraskelse, lød det fra en glad formand, der kunne stille wienerbrødet ind i skurvognen til en flok glade arbejdsmænd.

Sine Franciska Havelund er glad for, hun tog initiativet til at købe wienerbrød til entreprenørerne.

- Man bliver så træt af negative kommentarer og kritik. Til gengæld bliver man altid glad, når folk anerkender ens indsats. Jeg synes, de fortjente en lille anerkendelse, siger hun.

Man bliver så træt af negative kommentarer og kritik. Til gengæld bliver man altid glad, når folk anerkender ens indsats. Jeg synes, de fortjente en lille anerkendelse.

Sine Franciska Havelund
Der bliver gravet meget i Gravens og Ågård-området i øjeblikket, hvor man er i gang med kloakseparering. Det har da flere gener, medgiver Sine Franciska Havelund, der bare er ked af, at nogle føler det nødvendigt at brokke sig i stedet for at acceptere, at det er sådan, tingene forholder sig midlertidigt. Foto: Mads Dalegaard


Annonce
Egtved Posten

Mindeord om Kristian Hjorth Møller Jensen

Annonce
Egtved Posten

Forelskede Ditte og Jesper har vundet et meget utraditionelt bryllup: - Jeg meldte os til konkurrencen, uden at han vidste det, siger den kommende brud

Annonce
Egtved Posten

Cykelklub har fået tag over hovedet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Engang var det en gammel kro: Nu åbner i stedet et moderne tech-hotel med 18 værelser

Egtved Posten

Sine overrakte anti-brok-wienerbrød til glade entreprenører: 'Jeg blev så træt af andres brok og besluttede at samle ind som en tak for indsatsen'

Egtved Posten

'Vi skal bare slå os løs i de dage': Arrangører afslører dobbelt-op på næsten spritnyt festivalkoncept

Egtved Posten

'Naboens lille Lene' skriver mindeord om sin reservebedste: 21. marts blev himlen beriget med denne fantastiske, livsglade og livskloge Anna Lise Henriksen

Egtved Posten

Running Dinner griber om sig. Hele 200 er allerede tilmeldte, men der er plads til flere, siger arrangørerne

Egtved Posten

Bankede modstanderne til sidst: Stolte piger lod sig udfordre, prioriterede fællesskabet og vandt guld til trods

Annonce