Annonce
Egtved Posten

Skoletræthed resulterede i læreplads og nu legat

Fra venstre ses formand i Dansk Maskinhandlerforening Jens Aage Jensen, legatmodtager Mikkel Birk Østergaard, værkfører Martin Nygaard Sølund og direktør i Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen. Privatfoto

Bredsten: Bare fordi man er træt af at gå i skole, og det ikke helt fungerer, så kan man sagtens blive til noget.

Det er Mikkel Birk Østergaard et bevis på. For nyligt blev han nemlig overrasket med Maskinhandlerforenings Jubilæumslegat – og det er med streg under overrasket, skriver Dansk Maskinhandler Forening i en pressemeddelelse.

- Jeg havde slet ikke regnet med det, siger Mikkel og fortsætter:

Annonce

- Jeg tænkte, det var noget vigtigt omkring firmaet, men det her var da en dejlig overraskelse.

I sin tale til Mikkel, siger værkfører Martin Nygaard Sølund fra Lind & Kruse i Bredsten:

- Da du gik i 8. klasse, var du rigtig godt træt af at gå i skole, og derfor fik du lov til at komme her og være en dag om ugen. Da du startede her, var du en lille forhutlet fugleunge, men vi besluttede os alligevel for at tage dig i lære, og nu har vi fået lavet en lang, dygtig mekaniker ud af dig. Du er en virkelig sympatisk fyr, og du er pligtopfyldende og mødestabil og altid nysgerrig på at finde optimale løsninger. Her hos Lind & Kruse har vi valgt at bygge fremtiden op om de unge mennesker, og det vil vi gerne blive ved med, så derfor er vi meget stolte af, at Dansk Maskinhandlerforening har tildelt dig det her legat.

Nuværende kollega fik vækket interessen for branchen

-  Jeg har måske altid tænkt, at jeg skulle arbejde med biler, siger Mikkel og fortsætter:

- Da jeg var yngre, gik jeg meget hos min morfar, som havde et hobbylandbrug. Min morfars nabo var Peter, som arbejder her hos Lind & Kruse i Bredsten som servicetekniker, og når han var ovre og hjælpe min morfar med noget på maskinerne, så fik jeg lov at følge med. Og da jeg var rigtig skoletræt, fik jeg allerede i 7. klasse lov til at køre med ham i servicebilen en gang imellem, hvilket var virkelig spændende. Da jeg gik i 8. klasse, fik jeg lov til at være i praktik her en gang om ugen, og da jeg så havde været på efterskole, startede jeg i lære.”

Og det virker som om, Mikkel er landet på rette hylde og ser en fremtid hos Lind & Kruse.

- Det er rigtig sjovt og dagene går hurtigt. Lige nu er jeg primært på værkstedet, men jeg kan også rigtig godt lide at være ude og køre, da man skal være lidt mere kreativ og opfinde nogle løsninger, så kunderne hurtigt kan blive kørende igen, så jeg vil da gerne lidt mere ud at køre på sigt. Jeg synes især fejlfinding er en af de sjovere opgaver, og GPS er spændende, fortæller Mikkel.

Annonce

Har overtaget morfars landsted

Selvom Mikkel kun er 21 år, så har han allerede eget landsted. Han har nemlig overtaget morfar Egon’s gård.

- Næsten alt i fritiden har også noget med maskiner at gøre, om det så er at køre crosser eller grave huller med minigraveren. Min morfar kommer også af og til på besøg og ser, hvordan det står til. Så luger han bedene, og jeg slår græs, og så hygger vi lidt med det. Sammen med gården fulgte også et par ældre Fiat traktorer fra 70’ern og 80’erne. De står hjemme på værkstedet, og det er planen, at de skal sættes i stand løbende, så mon ikke nogle af pengene fra legatet kommer til at gå til det, slutter Mikkel smilende.

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Bredsten Bypark er blevet shinet op

Annonce
Annonce
Egtved Posten

DM i landevejscykling: Fuglsang, Würtz, Valgren og alle de andre forcerede vejene

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Egtved Postens egen Christel siger farvel og tak

Egtved Posten

Lokalpolitik som i vikingetiden

Egtved Posten

Nu kan man leje en elcykel og tage en tur i Egtvedpigens Cykelspor

Egtved Posten

Niels skal være guvernør

Egtved Posten

Ny butik klæder dig på til at lave mad over bål

Egtved Posten

Musik på Aftensang- og de handlende giver tilbage

Egtved Posten

Uddeleren stopper efter ni år: Kendt ansigt i butikken overtager i stedet

Egtved Posten

Modelflyveklub leder med lys og lygte efter nyt sted at mødes

Egtved Posten

Dans, boder, samling og historie: Egtvedpigens Dag var mangfoldig

Egtved Posten

Læserbrev: Vi vælger naturen og stilheden frem for motorvejen

Egtved Posten

Lurblæserne besøgte butikkerne

Egtved Posten

Ellen har bageriet til salg

Egtved Posten

Og så var der ringridderheltene - på traktor

Egtved Posten

Egtvedpigens Dag bugner af oplevelser

Egtved Posten

Irske rytmer og pubstemning i forsamlingshuset

Egtved Posten

Har du set det? Egtved blomstrer

Egtved Posten

Køb en hotdog eller en is i Ågårds nye pølsevogn

Egtved Posten

100.000 kroner fra SuperBrugsen til byen

Egtved Posten

Varmeværket beder om hjælp: Mister tusindvis af liter varmt vand hver dag

Egtved Posten

Klumme: Bagsiden af medaljen

Egtved Posten

Og der blev lys: Særlige piger og skulptur kan nu ses om natten

Annonce