Annonce
Egtved Posten

SOS Børnebyernes julemarked i Randbøldal

23. november åbner det årlige SOS Børnebyerne julemarked i Randbøldal. Privatfoto
Annonce

Randbøl: Igen i år åbnes dørene for SOS Børnebyernes hyggelige og glade julemarked på Højbjergvej 2 i Randbøldal lørdag 23. november. For de der ikke kan denne dag, vil døren holdes åben om søndagen også.

Der sælger mange kreative ting. Mangler man en værtindegave eller lignende, kan man måske finde det her. Der er også lidt strik til børn, adventskranse, juledekorationer, kryddersnapse, julepynt, malede sten, blomsterbilleder i rammer og et væld af glimmer og lys.

Arrangørerne giver gerne en kop kaffe, de har varm Glüwein, som man kan smage før man eventuelt køber en færdigblanding af krydderier til at tage med hjem. I år er der lykkehjul for børn, hvor der er gevinst hver gang.

Hver eneste krone der kommer ind ved julemarkedet, går ubeskåret til de syv SOS Børnebyers arbejde Etiopien. Selvom der sker udvikling, også i Etiopien, er fattigdommen stor, og der bliver hver dag, i for eksempel byen Jimma, gennemsnitlig fundet to nyfødte babyer efterladt ved eksempelvis kirker eller hospitaler. Alene dette vidner om en udbredt fattigdom og mangel på omsorg, også for de unge mødre. Alle børn har brug for en tryg barndom med omsorgsfulde voksne. I Etiopien, som andre steder i verden, er det børnene der betaler prisen for de voksnes krige og korruption. Det er svært at forstå at små børn skal udsættes for dette, men ved fattigdom og sult tilsidesættes menneskelige hensyn. I SOS Børnebyerne er fokus på børnene og deres familie. Cirka 80.000 børn er tilknyttet SOS Børnebyerne hjælpeprogrammer over hele verden.

- Har man lyst til at hjælpe os med at hjælpe andre, så kig ind. Vi har åbent fra klokken 11 til 18, både lørdag og søndag, og så der er også god tid til en travetur i Randbøldals dejlige natur, lyder det fra Lis og Leif Døssing der står bag julemarkedet.

/cmm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce