Annonce
Egtved Posten

Spidsbarren - det historiske årsskrift udgivet for 36. gang

Søren Pallesen (til venstre), Egnsmuseet i Vandel og Peter Egholm Jensen (til højre). Foto: Folmer Troelsen
Annonce

Lokalt: Årsskriftet blev første gang udgivet i 1985 af Egnsmuseet i Vandel og Randbøl Sogns Museumsforening til foreningens medlemmer. Udgivelsen var i øvrigt sammenfaldende med, at Vandel by og Egtved Kommune fik et helt nyt museum nemlig Egnsmuseet i Vandel.

De første år var årsskriftet en forholdsvis beskeden tryksag på godt 40 sider uden farveillustrationer. Men ambitionerne for årsskriftet var større, hvilket i øvrigt også var sammenfaldende med en generel stigende interesse for lokalhistorie over det meste af landet. Fra 1991 udkom Spidsbarren derfor i et ændret format og indeholdt også stadig flere farvebilleder. Samtidig blev udgiverkredsen også ændret til at omfatte de fem lokalhistoriske foreninger i den daværende Egtved Kommune. I dag består udgiverkredsen af de syv aktive lokalhistoriske foreninger i området.

Spidsbarren 2020 blev leveret til Egnsmuseet fra trykkeriet kort før jul, og på grund af Covid-19-restriktionerne mødte repræsentanter fra foreningerne op i korrekt Corona-mundering for afhentning af kasserne med deres eksemplarer af årsskriftet.

I årsskriftet er der artikler fra alle syv lokalhistoriske foreninger, der på hver deres måde tager afsæt i personer eller begivenheder, der knytter sig til det pågældende område.

Den første artikel omhandler Christen Buch, der omkom den 24. februar 1945 i koncentrationslejren Neuengamme. Hans forældre boede i Vandel, og hans jordiske rester blev sammen med 114 andre ofre først hjemført til Danmark i sommeren 1947, hvor hans sidste hvilested blev Randbøl Kirkegård. Tidligt i 1945 var der truffet aftale mellem embedsmænd i Udenrigsministeriet og besættelsesmagten om afhentning af fanger i koncentrationslejrene, og den 26. februar var det planen at hente Christen Buch og en anden fange. Det kom Christen Buch imidlertid ikke til at opleve for han måtte to dage forinden give op af sult og udmattelse. Mange har i årenes løb, ikke mindst ved den årlige 4. maj mindehøjtidelighed i Randbøl, spurgt hvorfor Christen Buch egentligt var havnet i Neuengamme. Det har skribenten ved grundig kildesøgning givet sit bud på i artiklen.

Forsiden af Spidsbarren 2020. Fotografiet viser BP-tanken på Billundvej i Ny Nørup, 1958. Foto: Det Kongelige Bibliotek, Sylvest Jensens Luftfoto

I artiklen om tidligere tiders skoletugt tages der udgangspunkt i et brev fra 1872, som nogle forældre i Vork skrev til skolekommission for Egtved Sogn, hvortil Ødsted hørte som annexsogn. I brevet klager de over lærerens overdrevne brug af spanskrøret. Brevet giver anledning til at beskrive, hvilke former for tugt læreren måtte bruge, men så sandeligt også hvilke midler der absolut ikke måtte tages i anvendelse i datidens skole.

I Jerlev sogn ligger der en stor gård, nemlig Jerlevgaard, hvis historie ikke mindst i 1800-tallet har været ret omtumlet. I fortællingen kommer man vidt omkring i gårdhistorien, både før og efter forfatterens familie overtog gården fra den tidligere ejer, hvis barnebarn også har bidraget til beretningen om Jerlevgaard.

I fortællingen om Claus Ulf Pedersen fra Balle, der var blevet krigsinvalid under krigen i 1864, fortælles, hvordan han som krigsveteran alligevel fik et godt liv, selv om han ikke kunne vende tilbage til landbruget, eftersom han havde mistet sit ene ben i krigen. Efter sit ophold på feltlazaret fulgt af et rekonvalescensophold på Tranekær Slot under grevindens kontante, men kærlige opsyn vendte han hjem. Det blev ikke som landmand, men i stedet kom han til at spille en anden vigtig rolle i Balle og Bredsten, hvor han blev valgt som uddeler i en af Danmarks allerførste brugsforeninger.

En ganske overraskende historie handler om travbanen i Øster Starup eller rettere historien om travbanen, der alligevel ikke blev til noget. Det er nemlig fortællingen om, hvordan både amt, kommune og private var langt fremme med planlægningen af travbanen, der så i sidste øjeblik i stedet blev til en travbane i Billund. Den travbane, der så nu 50 år senere står til afvikling. Var det måske gået anderledes, hvis travbanen var blevet placeret i Øster Starup?

De fleste landsbyer i gl. Egtved Kommune har en ganske lang historie. Det er dog ikke tilfældet for Ny Nørup, som en artikel fortæller om, hvilket navnet da også antyder. Det første ny-opførte hus, der efterhånden førte til flere huse langs Billundvej, eller Vejle-Varde chaussé, som vejen dengang hed, var jordmoderhuset, der blev bygget i 1877. Efterhånden etablerede næsten alle typer håndværkere og næringsdrivende sig i Ny Nørup, så man kun behøvede at tage helt ind til Vejle én eller to gange om året for at gøre sine større indkøb. Artiklen er i øvrigt illustreret med luftfotografier taget af firmaet Sylvest Jensens luftfoto. Disse er i dag er digitalt tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek, og meget interessante i lokalhistorisk sammenhæng.

Den sidste artikel handler om Hans Kjær, der kom fra en fattig familie på Oustrup Mark ved Egtved, og som takket være egne evner, men ikke mindst økonomisk opbakning til studierne fra en i øvrigt meget fattig egn senere blev en betydelig dansk og international anerkendt arkæolog. Hans Kjær mødte modgang i det for ham ukendte akademiske miljø, men sin hjemegn glemte han ikke. Han er begravet på Egtved Kirkegård, og gravstedet er fredet.

Årsskriftet afsluttes med korte beretninger om de lokalhistoriske foreningers aktiviteter i årets løb, som naturligvis har været præget af en delvis nedlukning på grund af Covid-19.

Hvis man ikke modtager Spidsbarren 2020 som medlem af en af foreningerne, kan årsskriftet dog købes hos Røde Kors i Egtved og Købmandsgården i Bindeballe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Stor fejring må vente

Egtved Posten

Hjælp med at opklare mysteriet

Egtved Posten

Klumme: Årets knald?

Egtved Posten

Klumme: Drømme

Annonce