Annonce
Egtved Posten

Tøjbutik og frisør flytter tæt sammen

Nadia Scarpi (tv.) og Ulla Moesgaard glæder sig til at arbejde sammen om at arrangere en endnu flere fælles events og andre aktiviteter for deres kunder, når Butik Moesgaard rykker flytter ind ved siden af Salon Scarpi. Foto: Mette Mørk
Butik Moesgaard flytter ind i gammel staldbygning hos Nadia Scarpi, der driver Salon Scarpi. De to kvinder håber, det tætte samarbejde vil give en god synergi.
Annonce

Gammelby: I februar 2019 kastede Ulla Moesgaard Jensen sig ud i en helt ny tilværelse som selvstændig, da hun åbnede dametøjsforretningen Butik Moesgaard i Gammelby. 1. februar 2020 flytter hun butikken i nye lokaler - men kun cirka to kilometer væk og stadig i Gammelby.

Butik Moesgaard kommer i stedet til at have butikslokaler i det, der pt. er en gammel svinestald. I løbet af januar begynder forvandlingen fra svinestald til hyggelig butikslokale, så det står klar til at tage imod kunder 1. februar.

På gården, som svinestalden hører til, bor Nadia Scarpi. Hun driver frisørsalonen Salon Scarpi i det, der engang var en gammel kostald. De to kvinder har det sidste år, efter Ulla Moesgaard Jensen åbnede sin forretning, arbejdet rigtig godt sammen om en række forskellige events på tværs af deres forretninger, og de glæder sig nu til at samarbejde endnu mere.

- Vi minder meget om hinanden. Vi er begge sådan nogle, der får mange idéer, og når vi får en idé, er der ikke langt fra tanke til handling. Det bliver super godt at rykke tættere sammen på den måde, siger Nadia Scarpi.

Samtidig drøfter de to kvinder også mulighed for eksempelvis at dele en webshop i stedet for at have en hver.

Det bliver så godt. Det er jeg helt sikkert på. Og kunderne kan være sikre på, at der vil komme en masse spændende events og arrangementer ud af det, for vi har allerede en hel masse idéer

Nadia Scarpi

Annonce

Får en at sparre med

De to kvinder vil fortsat drive to selvstændige forretninger, men de håber på et godt samarbejde i dagligdagen.

- Jeg nyder at være selvstændig, og jeg trives ganske fint med bare at være mig i butikken til daglig. Men det bliver dejligt ind imellem at have nogen at sparre med eller lige at kunne vende en idé med hurtigt. Det glæder jeg mig rigtig meget til, fortæller Ulla Moesgaard Jensen.

En sidegevinst ved samarbejdet bliver, at skulle det en sjælden gang blive nødvendigt at gå, fordi hun må hente et sygt barn i skolen eller andet, så er hun ikke tvunget til at lukke forretningen.

- Jeg er selv i butikken, så jeg kan ikke lige finde en anden til at tage over. Til gengæld kan jeg lade døren stå åben, og så kan Nadia holde lidt øje. Så bliver det godt nok selvbetjening i butikken, men kunden kommer ikke til en låst dør, siger hun.

Nu glæder de to kvinder sig blot til 1. februar.

- Det bliver så godt. Det er jeg helt sikkert på. Og kunderne kan være sikre på, at der vil komme en masse spændende events og arrangementer ud af det, for vi har allerede en hel masse idéer, lyder det fra Nadia Scarpi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce