Annonce
Egtved Posten

Teaterforeningen Blæksprutten bliver snart hjemløs: Der ledes nu med lys og lygte

Teaterforeningen Blæksprutten bliver hjemløs i nær fremtid, hvis den ikke snart finder et sted at få til huse. Foto: Martin Søndergaard Jensen
Teaterforeningen Blæksprutten har snart ikke et hjem at være i. Nørup Sognegård, som den hidtil har holdt til i, skal renoveres, og bagefter er det ikke muligt at have scenen permanent opsat til at øve på.

Egtved: Den 36 år gamle teaterforening Blæksprutten flytter i nær fremtid fra "hjemmet" i Nørup Sognegård, der skal renoveres. Det betyder en uvis fremtid for teaterforeningen, da det ikke er muligt at betale husleje, og dermed kan den se frem til en fremtid som hjemløs.

Foreningen har cirka 40 medlemmer og en egenkapital på under 10.000 kroner. Derfor bliver det ikke muligt at kunne betale for et sted at være, da pengene hurtigt ville slippe op.


Så det er ikke en stor scene, men med rekvisitter og scenen bliver det for hårdt at sætte den op og ned fra gang til gang

Bobby Vestergaard Larsen


- Vi har i den nuværende aftale med sognegården ikke skulle betale for at være der, men vi har delt billetindtægterne med dem, fra når vi har været ude og optræde, men det har i lang tid ikke været muligt at komme ud med Covid-19, siger formand for foreningen Bobby Vestergaard Larsen.

Annonce

Kan ikke sættes op og ned

Blæksprutten har i de seneste år rykket sig fra lidt mindre forestillinger til nogle større af slagsen. Det har medført en ugentlig øvedag.

Derfor bliver det også meget svært for foreningen at skulle sætte scenen op og ned fra gang til gang.

- Vores scene er fire gange seks meter. Så det er ikke en stor scene, men med rekvisitter og scenen bliver det for hårdt at sætte det op og ned hver uge. Vi har flere tilbud, hvor vi har muligheden for et lokale uden udgifter, men hvor vi skal stille scenen op og tage den ned efter hver øvegang. Men vi er et ældre hold, så det bliver svært for os at gøre, siger Bobby Vestergaard Larsen.

De har stadig lidt tid at løbe på, før de ikke kan været på Nørup Sognegård, men der skal gerne til at ske noget, da det klart vil foretrækkes at finde noget før, synes han.

- Jeg har også taget fat på kommunen, om den skulle have et lokale, som vi kan bruge. Det har den desværre ikke, så lige nu ved jeg ikke, hvad vi skal gøre. Og det er svært at tænke på, hvis vi ikke får fundet et lokale. Så må vi nok gå med et midlertidigt lokale, hvor vi skal stille scenen op hver gang, siger han.

Annonce

Alt kan bruges

Blæksprutten er et rejsende teater, som har rejst flere steder rundt indenfor kommunegrænsen for at optræde.

Bobby Vestergaard Larsen har også lille bøn, hvis en venlig sjæl skulle have et forslag.

- Vi skal bare have et øvested, som har plads til den scene, som vi har, og hvor den kan blive stående det meste af tiden, mens vi øver os på et stykke. Derudover er vi ikke sarte. Det kan være over hele kommunen, lyder det fra Bobby Vestergaard Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Søger unge frivillige

Egtved Posten

Klumme: Bøgernes verden

Egtved Posten

Teenager i coronatid

Annonce