Annonce
Egtved Posten

Ukendt gård fra Vandel flyveplads: Der var nogen, som kunne hjælpe…

Annonce

Vandel: Randbøl Sogns Lokalarkiv efterlyste tidligere i Egtved Posten oplysninger om et foto på et gammelt postkort af en ukendt gård, der skulle have ligget på den tidligere flyvestations område.

Vi har siden fundet et foto i vores arkiv forestillende ejendommen Skovgård, matr. Nr. 2c Vandel, der nu er nedrevet. Gården var beliggende ved nuværende Nordre Ringvej, Erhvervspark Vandel, hvortil den var udstykket fra Lindegården i Vandel i slutningen af 1700-tallet i forbindelse med udskiftningen af byens jord.

Det kunne måske være den samme som på det tidligere foto?

Dateringen på begge fotos er dog usikker: 1880-1950.

Ukendt gård, Randbøl Sogns Lokalarkiv. Foto: Randbøl sogns Lokalarkiv og Museum
Kan dette være den samme ukendte gård, som billedet ovenfor? Foto: Randbøl sogns Lokalarkiv og Museum

Vi er godt klar over, at der er detaljer ved stuehusets valmede tag, som forvirrer, og måske er vi på helt galt spor. I så fald vil det glæde os, hvis nogen blandt avisens læsere kan supplere med oplysninger om disse fotos, der mere nøjagtigt kan hjælpe med at bestemme ejendommens navn.

Men, der var nogen, der ville hjælpe:

Fra Ejler Larsen, Kolding, fik vi følgende kommentarer til fotoet:

”Ejendommen fremviser en flot ”klapsejler”, en mølle, der hører hjemme uden for en to kilometers radius af forsyningscirklen omkring datidens jævnstrømsværker. Sådan var det i det mindste omkring Egtved. Jeg har ingen anelse om, hvor tæt disse lå på egnen, men der må ligge et betragteligt ”ingenmandsland” mellem de jævnstrømsværker, der var, og det er helt sikkert der, gården skal søges.

En klapsejler er en mølle, der driver et remskivedrev, hvorfra kværn og tærskeværk trækker med rem direkte. Møllen har været solgt i konkurrence med Brødrene Larsen, Aså’s petroleums-og benzinmotorer, når man ikke kunne stole på spændingen på jævnstrømmen. Jeg har ikke helt kunnet slippe billedet. Det er noget af et manifest, denne klapsejler, der udstråler et ”her bor vi, og vi kan alt her”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce