Annonce
Egtved Posten

Undervisningen rykkede ud i den grønne natur

En af dagens aktiviteter var at fiske, hvilket var noget, mange af børnene ønskede at prøve. Foto: Yilmaz Polat
Elever fra 0.-6. klasse på Øster Starup Skole fik sanseoplevelser og fordybelse i naturen fredag i anledning af Naturens Dag.
Annonce

Øster Starup: Det var en noget anderledes skoledag for eleverne i 0.-6. klasse på Øster Starup Skole fredag. I stedet for at sidde i klasselokalerne på skolen, var elever og lærere rykket ud i den grønne natur, hvor Ågård Naturlaug i samarbejde med skolen havde arrangeret forskellige aktiviteter. Her var eleverne i forskellige grupper, der blandt andet prøvede kræfter med at bygge insekthoteller, bage pangekager over bål, fiske og finde insekter og planter.

Ågård Naturlaug havde taget initiativ til samarbejdet i anledning af den landsdækkende Naturens Dag, der fandt sted søndag.

- I naturlauget arbejder vi på at pleje og passe på naturen. Tanken bag sådan en dag er, at hvis børnene får en indsigt i og viden om naturen, så vil de måske også være med til at passe bedre på den. Sådan en dag med børnene passer derfor godt i forlængelse af det, vi i naturlauget arbejder på, forklarer Per Thorsen fra naturlauget.

Samtidig håber lauget, at fredagens aktiviteter kunne være med til at give eleverne nogle gode naturoplevelser og måske inspirere til flere.

- Dagens tiltag kan samtidig bruges i undervisningen fremadrettet, hvor eleverne med deres lærere kan gå ud og se, hvilke insekter, der er flyttet ind i insekthotellet, eller om der er flyttet fugle ind i nogle af fuglekasserne, forklarer han.

Eleverne arbejdede på tværs af alderstrin om blandt andet at bygge insekthoteller. Foto: Yilmaz Polat
Annonce

Samarbejde med naturlauget

På skolen er man meget glad for samarbejdet med Ågård Naturlaug.

- Vi har normalt fire fagdage om året, som vi dedikerer til et bestemt fag. Vi har valgt, at dagen i september skal dedikeres til naturfag, så da naturlauget kontaktede os og spurgte, om vi ville være med til sådan et samarbejde, passede det perfekt ind. Det falder også rigtig godt i tråd med tankerne om åben skole, så det giver på mange måder god mening, siger Susanne Simonsen, der er lærer på skolen.

Skolen bruger i forvejen det store naturområde, som naturlauget plejer, i undervisningen.

- Det er fedt, at det nu bliver udbygget med de insekthoteller og fuglekasser, nogle af eleverne er med til at bygge. Det breder vores undervisningsmuligheder ud, siger hun.

Slimede regnorme var noget af det, eleverne var på jagt efter ved naturdagen fredag. Foto: Yilmaz Polat
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Krænkelser

Egtved Posten

Biblioteket åbner for selvbetjening

Egtved Posten

Fuld sommerferiefart i gokart

Annonce