Annonce
Egtved Posten

Vi prøver igen: Stort teaterstykke har fået nye datoer

I marts og april skulle Teaterforeningen Blæksprutten have opført stykket “Vores Sensommer” rundt omkring på Egtved-egnen. Det satte coronaen dog en stopper for, men nu prøver de igen.
Annonce

Ny Nørup: - Nej, vi er ikke midaldrende: du er gammel og jeg er antik! Sådan lyder det fra gnavpotten Norman, spillet af Michael Schrøder i teaterstykket “Vores Sensommer” af Ernest Thompson, der i den kommende tid opføres af Teaterforeningen Blæksprutten på Egtved- og Vejle-egnen.

Michael Schrøder spiller i stykket sammen med Dorthe Hvid, der har rollen som Normans kone, Ethel. Margrethe Kristensen spiller deres datter og Jimmi Jacobsen giver den som datterens mand, der blandt andet har bragt sin datter, spillet af den unge Karoline Pearson Fink, med ind i familien. Søren Kristensen har rollen som postbuddet i stykket, og han er den som binder det hele sammen i den lille families drama.

Annonce

De store følelser

Skuespillets handling foregår i Ethel og Norman Thayers sommerhus ved en sø. I en hel generation har det aldrende ægtepar holdt ferierne dér. Spørgsmålet er, hvornår det er sidste gang, de kan gøre det. De er ved at blive gamle. En begyndende demens lurer hos Norman, der ellers har stykkets bedste, mest veldrejede og vittige replikker. Ethel er den nænsomme hustru, som forsøger at hjælpe ham igennem svære stunder, når angsten for demens og død truer med at tage over. Nu har deres 42-årige datter, Chelsea, meldt sin ankomst. Med sig har hun en ny mand, der medbringer sin teenagedatter.

Scenen er sat og replikker gennemøvet, når Blæksprutten tager på tur på egnen.  Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard

Forholdet mellem Norman og Chelsea har været anstrengt i årevis. Spørgsmålet er, om det er muligt for Norman her i slutningen af livet at få rettet op på de dumheder og misforståelser, der har præget forholdet mellem far og datter.

Ernest Thompsons stykke er fuld af humor, vittige replikker og bevægende scener. Det er et stykke fuld af menneskelig indsigt, som også gode amatørskuespillere formår at forløse.

Annonce

Et krævende og stort stykke

Lige nu er der gang i den oppe på første sal i Nørup Sognegård, hvor stykkets seks skuespillere, sufflører og instruktører gen-indøver deres ellers så gennemøvede replikker fra foråret, og de ser frem til endelig at kunne komme ud og være blandt publikum. Naturligvis med behørige corona-restriktioner.

"Vores Sensommer" er ikke et hvilket som helst teaterstykke, så det er vigtigt at kunne det hele lige til fingerspidserne.


Det er virkelig et krævende stykke med de helt store følelser. Nogle øveaftener har tårerne virkelig presset sig på. Stykket er både sjov og sørgeligt, og skuespillerne gør det virkelig godt

Bobby Munk Vestergaard, medindstruktør


- Det er virkelig et krævende stykke med de helt store følelser. Nogle øveaftener har tårerne virkelig presset sig på. Stykket er både sjov og sørgeligt, og skuespillerne gør det virkelig godt, konstaterer Bobby Munk Vestergaard, der sammen med Kevin H. Larsen er instruktører på teaterstykket.

Og han tilføjer: Der er faktisk omkring 500 replikker til hver af rollerne til Norman og Ethel, så der er meget for især Michael og Dorthe at huske på. Men det er også en spændende udfordring, hvilket Blækspruttens skuespillerne udtrykker stor begejstring for.

De nye spilledatoer

30. oktober: Håndværkerhuset i Bredsten

31. oktober: Vejle Amatørscene

6. november: Givskud Forsamlingshus

7. november: Egtved Idræts- & Multicenter

8. november: Nørup Sognegård

Bobby Munk Vestergaard fremhæver samtidig det for mange, aktuelle, tema, som stykket også har fokus på, nemlig dét at blive gammel, demensen, den angst og de komplikationer, der kan følge med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce