Annonce
Egtved Posten

Vorbasses borgere inviteres på gåtur

13. maj arrangerer Vorbasse Powerwalking og Walk´n talk We Walk for alle byens borgere. Foto: Ashim D’Silva på Unsplash
I uge 19 rammer "We walk – hele Danmark går sammen", når instruktørerne bag Vorbasse Powerwalking og Walk n’ Talk inviterer alle interesserede med ud at gå.

Vorbasse:  Der kommer gang i Danmark i uge 19, når We Walk-kampagnen løber af stablen med gåture i hele landet. Bølgen rammer også Vorbasse, hvor Vorbasse Powerwalking og Walk n’ Talk inviterer byens borgere med ud at gå torsdag 13. maj klokken 10. Der er tre ruter på fire kilometer, syv kilometer og 10 kilometer.

- Alle kan være med på gåturen, fortæller Dianna Vejgaard fra Vorbasse Powerwalking og Walk n’ Talk i en pressemeddelelse, og hun fortsætter:

- Når hele Danmark går, skal vi selvfølgelig også gå i Vorbasse. Vi kommer til at gå i et stille og roligt tempo, så alle kan være med, og vi håber, at rigtig mange har lyst til at møde op og være med på gåturene.

Hun fremhæver også om de fordele der er ved at gå med.

- Der er mange fordele ved gåturene, som både er mentalt og fysisk sundhedsfremmende, men det er faktisk ikke det vigtigste for os i denne sammenhæng. Vi glæder os mest til at benytte lejligheden til at komme ud i naturen og få nogle hyggelige timer i hinandens selskab.

We Walk Vorbasse

Mødetid og sted: Torsdag 13. maj klokken 10 ved Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1, 6623 Vorbasse.

Se mere på Facebook: WE WALK 2021 - Danmark går sammen - skal du være med? 4km, 7km og 10km | Facebook

Kontaktinformation: Dianna Vejgaard, tlf. 20674488, dfv@vorbasse.dk

Bag om WE WALK

WE WALK arrangeres af ’Bevæg dig for livet – Løb og gang’, som er et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik. Bevæg dig for livet-visionen arbejder overordnet for, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation i 2025. Det er DGI og Danmarks Idrætsforbund, der driver Bevæg dig for livet med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Mindeord om Ole Have

Egtved Posten

Udstilling: Se min kjole

Egtved Posten

Krolfklub klar til sæsonstart

Annonce