Annonce
Elbobladet

Ældre Sagen hyldede frivillige med bustur

Omkring halvdelen af Ældre Sagens 210 frivillige i Fredericia var sidst i oktober på tur til Christiansfeld, hvor de fik en guidet tur rundt i den historiske by og hørte om Brødremenighedens internationale arbejde. Her foran bygningen, der var Brødremenighedens Pigekostskole. Foto: Niels Hother Jakobsen
Annonce

Fredericia: Omkring 210 fredericianere hjælper dagligt de 8500 medlemmer af Ældre Sagen - uden at få en krone for det. De er nemlig frivillige. For at sige tak for deres store og vigtige indsats inviterede organisationen de frivillige på bustur til Christiansfeld.

- Vi vil gerne premiere de frivillige for deres indsats i Ældre Sagen. Uden de mange frivilliges hjælp ville Ældre Sagen ikke være i stand til at yde den indsats, som vi gør, siger Lis Tarnow, næstformand i Ældre Sagen Fredericia, der påpeger, at Ældre Sagen stor fokus på trivsel blandt de frivillige.

- Det skal være trygt og godt at være frivillig hos os. Og de skal opleve at være en del af et fællesskab.

Derfor inviterer lokalafdelingerne landet over deres frivillige på en tur eller holder en fest for dem. Afdelingen i Fredericia valgte i år at invitere deres frivillige på en tur til Christiansfeld, som i 2015 kom på UNESCOs verdenskulturarvsliste. Christiansfeld Centrets guider viste de 80 frivillige, der havde meldt sig til turen, rundt i den historiske bydel og fortalte om Brødremenighedens internationale arbejde. Turen sluttede med frokost på Brødremenighedens hotel.

Hos Ældre Sagen i Fredericia er der plads til flere frivillige indenfor alle områder de arbejder med, men den lokale afdeling søger især IT-folk.

Og så vil den gerne lave flere tiltag om aftenen.

- Vi får yngre og yngre medlemmer. Samtidig arbejder ældre længere, forklarer Lis Tarnow.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce