Annonce
Elbobladet

25 år med de samme tangenter: Jeg kan have mareridt om at glemme mine orgelsko

Organist og korleder i Hannerup Kirke, Tanja Christiansen, har 25 års jubilæum. Foto: Peter Friis Autzen
Kirkeorganist og metalfan Tanja Christiansen fejrer jubilæum. Hun har spillet, siden hun var otte år.
Annonce

Fredericia: - Jeg kunne faktisk godt tænke mig at prøve at spille med et band. Altså rytmisk musik. Men jeg ved ikke om, om jeg kan.

49-årige Tanja Christiansen er konservatorieuddannet organist. Hun kan i disse dage fejre 25 år som organist og korleder i Hannerup Kirke.

Jobbet og repertoiret er bredt og alsidigt, men der er alligevel stilarter, hun ikke får spillet. Nogle af dem får hun afløb for, når hun er til koncert med sine sønner. De har blandt andet oplevet Rammstein og Slipknot - metalmusik med helt andre energier, end den musik hun spiller i kirken.

- Mange er bange for metalfans med piercinger og tatoveringer. Men de er som regel meget mere søde og mere rolige end såkaldt pæne slipsefyre, der bliver sluppet løs lørdag aften.

Hvis du har så bred en musiksmag, hvorfor er du så blevet her i 25 år, hvor der jo er en del musik, du ikke kan spille?

- Jeg elsker mit arbejde og mine gode kolleger. Derfor. Men 25 år, lige pludselig - det er jo helt vildt!

Musik har været en del af Tanjas liv, siden hun som lille pige begyndte at gå til klaver. Og hun er aldrig blevet træt af musik, som stadig kan røre hende.

- Det sker tit, at jeg tuder, fordi koret synger så smukt. Eller fordi jeg bliver rørt af et stykke musik. Og så er der selvfølgelig også følelser forbundet med at spille ved bryllupper og begravelser. Nogle mere end andre, siger hun og fortæller, hvordan tårer i øjnene gør det svært at læse noderne, når hun spiller ved eksempelvis barnebegravelser.

Annonce

Konservatoriets yngste

Tanja er oprindeligt fra Sæby i Vendsyssel - godt 250 kilometer nord for Fredericia.

- Jeg begyndte at spille klaver, da jeg var otte år. Min lærerinde var organist i den lokale kirke, og hun fik mig med i kirkekoret. Der kunne jeg følge med i organistens spil, og det vækkede min interesse. Da en en ny organist kom til, begyndte jeg at få undervisning, siger hun.

Allerede da hun gik i 8. klasse blev Tanja ansat som organist i en kirke i nabobyen - efter at have haft sin mor med ved jobsamtalen.

- I skolen gav det lidt snak. Også fordi jeg nogle gange fik tidligt fri, hvis jeg skulle spille til en begravelse. Som 14-årig bliver man ikke af klassekammeraterne betragtet som cool, fordi man spiller kirkeorgel. Til gengæld betragtede mine skolekammerater det som ret cool, at jeg tjente 1400-1500 kroner om måneden tilbage i 1985. Det var altså mange penge den gang, siger Tanja og griner forskrækket over at være kommet til at bruge den alders-afslørende sætning.

- Nu lyder jeg helt gammel, siger hun.


Jeg kan godt have mareridt om musik. For eksempel kan jeg drømme, at jeg har glemt mine orgel-sko.

Tanja Christiansen, organist og jubilar


Evnerne ved orglet og glæden ved musikken trak stadig i hende, da hun afsluttede 10. klasse.

- Jeg gik direkte ind på konservatoriet i Ålborg. Jeg var den yngste der, og jeg kunne godt savne det gymnasieliv, mange af mine jævnaldrende fik. Det gik jeg glip af. Til gengæld flyttede jeg på kollegie i Ålborg. Og det var altså sjovt, siger hun.

Mens hun i skolen ikke opnåede coolness ved at spille kirkeorgel, opnåede hun på konservatoriet heller ikke coolness ved at være begejstret for Melodi Grand Prix. Men musiksmag og -glæde kan ikke sådan lige tændes og slukkes eller skiftes efter forgodtbefindende: Man er, hvad man er og kan lide, hvad man kan lide.

Annonce

Også andet end musik i hjertet

Tanja bor sammen med sine sønner og deres far. Og det er selvfølgelig et hjem med klaver. Og guitar. Og trommer. Og marimba. Og masser af musik.

Men der er også plads til andet.

- Hvis ikke jeg skulle arbejde med musik, så skulle det være historie. Sådan, oldtidshistorie. Stenalderøkser, Pompei, det gamle Rom og den slags. Jeg slæber også tit familien med på museer, siger hun.

For at kunne betjene kirkeorglets fodpedaler og spille med fødderne, iklæder Tanja Christiansen sig altid sine særlige orgelsko, inden hun spiller. Det sker, at hun har onde drømme om at mangle de røde kinasko. Foto: Peter Friis Autzen

At hun er endt i en kirke, er ikke udtryk for, at hendes tro er stærkere end så mange andres.

- Jeg er ikke mere troende end andre. Men kirken er et socialt sted, og musik er socialt. Noget at være sammen om. Og jeg tror på kærlighed. Så det hele passer fint sammen, siger hun.

Musikken fylder så meget, at den også dukker op, når hun er på vej til drømmeland og ligger med hovedet på puden.

- Pludselig kan jeg finde på en melodistump, jeg skal bruge. Så nynner jeg den og optager det med mobilen. Det er sjovt at høre dagen efter. Nogle gange er det også brugbart. Men ikke hver gang...

Himstregimsen her er et redskab, Tanja Christiansen bruger, når hun vil have kirkekorets sangere til at trække vejret rigtig dybt. Hvis man trækker vejret ind, mens man ser himstregimsen udvide sig, kommer man automatisk til at bruge hele lungen. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce