Annonce
Elbobladet

Adfærdsekspert: Derfor trodser danskerne anbefalinger og hamstrer

I Bilka i Odense var der tomme hylder torsdag. Der er ingen problemer med at skaffe mad og drikke, forsikrer dagligvarekæderne, men hvis mange pludselig køber usædvanlig meget, kan supermarkederne ikke følge med efterspørgslen. Foto: Christian Nordholt
Onsdag aften trodsede en lang række danskere regeringens opfordring til ikke at hamstre fødevarer, da de stimlede sammen i dagligvarebutikker landet over. Men det var ikke nødvendigvis en irrationel panik, der spredte sig, siger adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen. Læs hans forklaring på, hvorfor mange pludselig købte usædvanlig meget ind.
Annonce

Coronavirus: Statsminister Mette Frederiksen (S) havde to opfordringer til danskerne onsdag aften: Vi skulle undgå at samles over 100 mennesker for at mindske spredning af coronavirus, og vi skulle lade være med at hamstre fødevarer.

Men allerede inden pressemødet var slut, trodsede mange de anbefalinger.

De mødtes i supermarkeder i hundredvis og gik i gang med at hamstre. Samtidig flød de sociale medier over af opslag fra danskere, der var overraskede og i nogle tilfælde forargede over mængden af mennesker i deres lokale dagligvarebutik. Men ifølge adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet var hamstringen forudsigelig.

- Vi ved, at danskerne i den type situationer løber ud og hamstrer. Vi tror, vi er et særligt folkefærd, som har en højere moral. I den her slags situationer, går det hurtigt op for os, at vi er mennesker som alle andre. Vi har bare et system i Danmark med et politi, der ikke er korrupt, og et socialt sikkerhedsnet. Det er vores samfundsstruktur, der redder os, siger han.

Vi tænker, at hvis alle andre hamstrer på trods af, at vi ikke skal gøre det, så vil vi ikke være den klovn, der bliver siddende hjemme.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker ved Roskilde Universitet

Annonce

Billeder forstærkede hamstring

Adfærdsforskeren vurderer, at nogle af de danskere, der trodsede myndighedernes anbefalinger, ikke tog smittefaren alvorligt nok.

- Vi ved rent psykologisk, at mennesker har tendens til at sige, at det kommer ikke til at ske for mig. Det er ikke mig, der bliver ramt, og jeg er ikke i farezonen. Samtidig efterrationaliserer vi og siger, det er bedre, at vi kommer ned i supermarkedet nu, end om fem dage, når sandsynligheden for at blive smittet er større.

De mange billeder af uendelige kassekøer og omtale af hamstringen onsdag aften er også en del af forklaringen, mener forskeren.

- Når du ser, alle andre hamstrer, tænker du, at så skal du også af sted. Vi ser andres adfærd som en indikator for, hvad der foregår. Hvis vi er på vej ud af et fly, og vi ikke ved, hvor udgangen er, men ser, at alle andre går til højre, gør vi det samme. Vi tænker, at hvis alle andre hamstrer på trods af, at vi ikke skal gøre det, vil vi ikke være den klovn, der bliver siddende hjemme.

Annonce

Også fornuftige handlende

Pelle Guldborg Hansen understreger, at der også kan være fornuftige grunde til, at mange onsdag aften strømmede til supermarkederne.

- Det er ikke alle grunde, der er dumme. Vi skal ikke købe historien om, at det kun er en irrationel panik. I går (onsdag, red.) var der rigtig mange, der straks da statsministeren havde talt, fandt ud af, at de skulle være hjemme de næste dage, og at børnene også skulle være hjemme. Mange voksne spiser på deres arbejde, og børn køber mad på skolen. Derfor er der mange, der har set på hinanden og sagt "det har vi ikke mad til".

Adfærdsforskeren vurderer, at en anden fornuftig grund til de fyldte indkøbsvogne onsdag aften er, at de danskere, der alligevel skulle ned at handle har købt ekstra ind.

- Så har de mad til en del dage og slipper for at skulle gå i supermarkedet igen foreløbig med den risiko for smitte, det indebærer, siger han.

Flere hundrede menneske strømmede ind i Netto på Ole Rømers Vej i Svendborg efter meldingen om de seneste tiltag mod Corona-smitten. Ved 22-tiden var alle p-pladser omkring det lille butikscenter optaget. Foto: Michael Bager
Annonce

Danskerne står sig selv nærmest

Men selv om der for nogle kan have været fornuftige grunde til at handle onsdag aften, gav det tilsammen ufornuftige resultater, påpeger Pelle Guldborg Hansen. Udover den øgede smitterisiko ved de store forsamlinger af handlende, har hamstringen medført tomme hylder. Ifølge adfærdsforskeren havde situationen sandsynligvis været anderledes, hvis der ikke var tale om en usynlig trussel som en virus.

- Hvis der blev sagt, at der var sandsynlighed for at det lokale supermarked blev bombet af en terrorist, ville folk ikke turde tage derned. Noget så usynligt som en virus er sværere at forholde sig til for folk, og derfor tager de større chancer.

Samtidig er en del af årsagen til hamstringen, at alle mennesker grundlæggende egoistiske i deres natur, mener forskeren:

- Du kan sige, hvad som helst. De vil tænke "Det er fint nok. Jeg håber, de andre lytter, så stikker jeg af sted til supermarkedet. Jeg vil ikke være den, der ikke har toiletpapir".

Flere hundrede menneske strømmede ind i Netto på Ole Rømers Vej i Svendborg efter meldingen om de seneste tiltag mod Corona-smitten. Ved 22-tiden var alle p-pladser omkring det lille butikscenter, forretningen ligger i, optaget. Foto: Michael Bager
Annonce

- For mig gælder reglen ikke

Lige præcis hamstring af toiletpapir har Pelle Guldborg Hansen dog svært ved at forklare.

- Alt andet lige, hvorfor er det, folk har hamstret toiletpapir? Det er en langtidsholdbar vare, og der er store lagre. Det produceres af maskiner, der ikke kræver den store betjening. Der skal nok være nok toiletpapir, siger han.

Når danskerne stik imod anbefalingerne hamstrer lige efter, statsministeren har sagt, at der er rigeligt med fødevarer, kunne det være tegn på, at vi har mistet tilliden til myndighederne. Det vurderer Pelle Guldborg Hansen dog ikke er tilfældet. Men vi er ikke gode til at følge regler:

- Hvis japanere får at vide, at de skal gøre noget, gør de det. Det er den kollektive tankegang, der har værdi. I Danmark siger vi, at vi skal gøre som autoriteterne siger, men lige for mig gælder reglen ikke. Det gør vi, fordi det at tænke selv er en værdi i Danmark, og når vi tænker selv, finder vi vores egne undskyldninger. Det får vores egoisme til at komme til udtryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce