Annonce
Elbobladet

Børsens gazellepris for vækst blev for femte gang tildelt Process Engineering

Direktør i virksomheden Process Engineering, Poul B. Jakobsen, glæder sig over, at virksomheden for femte år i træk har fået prædikatet "gazelle-virksomhed" af dagbladet Børsen. Privatfoto
Hos virksomheden Process Engineering har man for femte år i træk fået Børsens gazellepris, der hylder vækst og udvikling i erhvervslivet.
Annonce

Fredericia: Dagbladet Børsen hylder hvert år en lang række såkaldte "gazellevirksomheder" i det danske erhvervsliv. For at blive en "gazellevirksomhed" skal man som minimum vokse kontinuerligt og fordobler sin omsætning eller sit bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. I uge 38-39 udsendte Børsen et brev til alle årets gazellevirksomheder, hvor de udnævnes til Børsen Gazelle og inviteres til kåring i deres region. I Region Syddanmark foregår kåringen den 20. november i Odense.

Og for femte gang i træk kan virksomheden Process Engineering glæde sig over at være en "gazellevirksomhed".

- Det, der skaber arbejdspladser, er vækst, og det kræver hårdt arbejde fra alle at nå dertil, hvor vi er i dag. Vi har succes, fordi alle er med i arbejdet, de bakker op og gør det muligt at vækste, som vi gør. Vi har de sidste fem år arbejdet fokuseret med vores vækststrategi, og vi har for nylig offentliggjort vores vækststrategi frem mod 2023. Det arbejde, kan vi se, betaler sig, og Gazelle-prisen er et fysisk bevis på det, siger direktør Poul B. Jakobsen i en pressemeddelelse.

Hvert år udpeger dagbladet Børsen en række gazelle-virksomheder i Danmark - det er virksomheder, der over en fire årig regnskabsperiode som minimum har fordoblet sit resultat. Siden 1996 har flere end 15.000 fået stemplet "gazellevirksomhed". Foto: Børsen
Annonce

Fortsat vækst

- Den 5. Gazelle-pris er et bevis på, at vores vækst- og strategiplan er lykkes. Frem mod 2023 arbejder vi fokuseret på at blive 200 ansatte i Danmark og 100 i udlandet, og det arbejde er allerede godt i gang. 1. juni slog vi dørene op for Process Engineering Norge i Oslo og har allerede fået ansat den første medarbejder udover den daglige leder af kontoret. Gazelle-prisen er med til, at der bliver lagt mærke til Process Engineering, siger direktør Poul B. Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce