Annonce
Elbobladet

Biltest: Fransk fornøjelse

Peugeot e-208 er det designmæssigt pletskud. Foto: Jens Eilertsen
Den er bare så smuk og sjov - den lille Peugeot e-208 Allure til 249.990 kroner.

Elbil: Mens bilproducenterne i stadig større antal fremstiller platforme specielt til elbiler, har Peugeot valgt at lade deres 136 hk elmotor flytte ind i de eksisterende karrosserier i 208 og 2008 serierne. Her kan vi i første omgang konstatere, at elmotorerne kommer til at bo utroligt smukt, men fungerer det nu også, når man dumper en elmotor ned i en bil, som i første omgang er fremstillet til benzin og diesel?

Det er jo nærliggende at tro, at det koster på pladsen, når bilen ikke er født som elbil, men det er ikke tilfældet i den Peugeot e-208, vi tester i denne uge. Kabinen er helt som i benzinversionen, og det vil sige, at der er god plads ved bagsædet. Bagagerummet i testbilen er 265/1106 liter - helt som i benzin og diesel. Bilen må ikke trække trailer.

Peugeot e-208 har lånt baglygterne fra Ford Mustang. Foto: Jens Eilertsen

Når jeg sidder med mine lange ben, støder højre knæ af og til mod fartpiloten, som er gemt bag rattet, men det er også det eneste sted, der er at sætte en finger - eller knæ, om man vil - når vi snakker plads. Peugeot har placeret batterierne i bunden af bilen og har altså skabt en elbil med samme plads som i benzin og diesel.

Lige min smag

Det sportslige er prioriteret over det komfortable, og det er lige efter denne prøvekørers smag. Samtidig er styringen - blandt andet på grund af det meget lille og sportslige rat - direkte, og det er med til at løfte underholdningen. Det hele spiller i denne bil, når vi snakker underholdning.

Peugeots i-Cockpit fungerer fint i den lille 208. Foto: Jens Eilertsen

Det er selvfølgelig med til at løfte oplevelsen, at bilen ser hamrende godt ud. Man kan ikke andet end bøje sig i støvet af beundring for e-208's skønhed - og ønske Renault tillykke med, at de har headhuntet Peugeots chefdesigner Gilles Vidal.


Man kan ikke andet end bøje sig i støvet af beundring for e-208's skønhed - og ønske Renault tillykke med, at de har headhuntet Peugeots chefdesigner Gilles Vidal.

Motorjournalisten


Annonce

Åh, disse tripcomputere

Inden døre er der også meget at glæde sig over - designet er fint, og der er gode materialer over det meste. Bilen har Peugeots roste i-Cockpit, hvor man kigger hen over rattet i stedet for igennem det, og det fungerer fint i denne mini.

Men der er en del andet i kabinen, som ikke passer mig. Jeg er ikke vild med tripcomputerne og der er alt for lidt legetøj i skærmen. Jeg vil have søjler, grafer, karakterer og andet - og det er der kun på en side, og den er vanskelig at finde. Afviseren lyder som en gammel bornholmer - og endnu værre: Jeg mangler mange eloplysninger. Der er eksempelvis ikke visning af vej til nærmeste elstandere. Du skal have en app for at finde dem, siger forhandleren - det er ikke nødvendigt hos de koreanske konkurrenter.

Annonce

Afsted det går

Peugoet e-208 har en elmotor, som ifølge Peugeot yder 136, men det er altså kun, hvis indstillingen er i Sport. Vælges Normal eller Eco, køres der med 100 og 80 hk. Eco bruges stort set kun på langturen, for der er omkring 10 procent længere rækkevidde end i Sport.

Når der køres i byen, vælges Sport - så er man altså ude at køre. Nu er 136 hk ikke voldsomt i en elmotor, men det er rigeligt til at give dig et sus, når bilen lægger fra land. Det er vidunderligt at mærke den kraftige acceleration, der er lige efter start - det må være det nærmeste, man kommer en tur på et flyvende tæppe.

Annonce

339 kilometer

Testbilens 50 kWh batteri rækker til en opgivelse på 339 kilometer, men skal man derop på langturen, skal der køres med omkring 80 km/t på lande- og motorvej. Hvis det er koldt, skal man kun regne med totredjedele radius.

Den røde farve i kølergrillen - en af flere designdetaljer. Foto: Jens Eilertsen

Helt anderledes ser det ud i byen. Mit indtryk er, at man kan køre tæt på 500 kilometer på en opladning, hvis vælgeren sættes i b, hvor der er maksimal opladning. Når jeg accelererer og slipper speederen hele tiden, løber der i perioder mere strøm på batteriet, end der bruges.

Føreren bør være opmærksom på, at den opgivne rækkevidde er målt ud fra køremåden de seneste 30 kilometer. Har man kørt ultra økonomisk hen til standeren, lader op til 200 kilometer og så kører almindeligt, vil bilen kun kunne køre lige godt 100 kilometer. Det er sådan noget du lærer, når du får elbilen ind under huden.

Takket være afgiftslettelse er elbilerne til at købe i Danmark, men det er stadig sådan, at en benzin med EAT8 gear er 35.000 kroner billigere end testbilen.

Peugeot e-208 Allure

HK: 136 - Nm: 260 - 0-100 km/t: 8,1 sek. - Topfart: 150 km/t - Forbrug: 165 Wh/km - CO2: 0 g/km

Godt: Oplevelse, look. Skidt: Tripcomputer, garanti.

Pris/udstyr: 2

Plads/fleksibilitet: 4

Sikkerhed: 4

Design: 6

Rækkevidde: 3

Præstationer: 3

Førerplads: 4

Garanti: 2

Oplevelse: 5

I alt 33

ÅRETS BEDSTE: Seat Leon Hybrid 38 – Toyota RAV4 38 – Skoda Octavia RS iV 38 - VW ID.3 36 – Toyota GR Supra 2.0 35 - Renault Zoe 34 - Toyota Yaris Hybrid 34 - Peugeot e-208 34

Annonce
Annonce
Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny genbrugsbutik i Prinsessegade: Sussi udlever retrodrømmen

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Mere liv i Vendersgade: Patienter rykker ind og ny restaurant er på vej

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Elbobladet

Venner er gået sammen om at åbne tattoo-butik: - En fælles arbejdsdag er bedre end en dag derhjemme

Elbobladet

På den 2. side: Klar, parat, spis

Annonce