Annonce
Elbobladet

Biltest: Hyundai gør ikke noget halvt - ny Santa Fe efter bare tre år

Hyundai Santa Fe er på gaden i en helt ny version. Forgængeren blev sendt på pension efter bare tre år. Foto: Jens Eilertsen
I stedet for at lappe på modellen fra 2018, der ikke var skabt til en tid med kabler, sender Hyundai en helt ny Santa Fe på gaden. Vi tester topmodellen 1.6 T-GDi 4WD Advanced med syv sæder og automatik til 509.995 kroner.

SUV: Det virker lidt vildt, ikke - men der betales kun 860 kroner i årlig afgift for den store Santa Fe 1.6 T-GDi Advanced med firehjulstræk, seks trins automatik og syv sæder. Køber man mindste Hyundai i10 med 67 hk, er den årlige afgift 1000 kroner.

Og her stopper det ikke. Den nævnte Santa Fe er tomodel, men prisen er kun 509.995 kroner. Nu lyder det flot at skrive "kun" om en bil, der har passeret en halv million kroner, men den testbilen giver meget bil pr. krone. Forklaringen er, at det er en plug-in og at den derfor er afgiftslettet. Uden kabel vil jeg tro, at denne bil prismæssigt ville snuse til millionen.

En afgiftsforhøjelse på godt 20.000 kroner er på vej til Santa Fe plug-in, men Hyundai har valgt at sælge alle biler til gammel pris, hvis der er skrevet under på kontrakten senest 15. december. Det er flot i en tid med lange ventetider på nye biler.

Annonce

Der er selvfølgelig også en økonomisk fordel i at have en bil, der er opgivet til mere end km/l. Det er ejerens kørsel og lyst til at lade, der afgør, hvor langt der køres på en liter. Bilen kan lades op til 48 kilometer, men det betyder ikke, at der køres uden benzin, hvis det daglige behov er mindre. Selv i eco er der benzin-assistance, når der trædes hårdt på speederen.

Passer ikke

Den Santa Fe, som nu er sendt på pension, er kun tre år gammel. Det er halvdelen af den sædvanlige levetid for en model. Men Hyundai valgte at give den førtidspension, fordi den ikke var lavet til kabler og så i stedet sende en ny og moderne version på gaden. Stor ros for at vælge den løsning - i stedet for en meget billigere lappeløsning.

Alligevel vil jeg påstå, at det ikke passer, når Hyundai i salgsmaterialer skriver, at Santa Fe er elektrificeret til fremtiden. Om få år er benzinmotoren død - dræbt af fantastiske biler som Hyundai Kona Electric Long Range og Ioniq 5. Og der er da også det minus ved plug-in, at førere, som elsker eldrift, ikke føler sig så godt tilpas, når strømmen er brugt.

Alligevel vil jeg påstå, at det ikke passer, når Hyundai i salgsmaterialer skriver, at Santa Fe er elektrificeret til fremtiden. Om få år er benzinmotoren død - dræbt af fantastiske biler som Hyundai Kona Electric Long Range og Ioniq 5.

Motorjournalisten

Elmotoren alene har 91 hk og 304 Nm, så den byder på frisk kørsel i eco og nærmest overfrisk kørsel, når andre programmer vælges. Det hele er lydløst - det er det så til gengæld ikke, når benzinmotoren kommer med.

Annonce

Lækker kabine

Inden døre er der fine materialer og god kvalitet. Betjeningen er lige som den skal være, og føreren glæder sig over masser af oplysninger både i display og i den 10,25 tommer skærm. Her finder vi også noget så overflødigt som lyden fra en pejs, vinden i træerne og meget andet samt 64 forskellige farver til stemningsbelysning - og noget sjovt som en mulighed for at give besked til bagsædet via højttalerne.

Bag klappen er der kun 130 liter at gøre godt med, hvis tredje sæderække er oppe. Foto: Jens Eilertsen

Der er meget udstyr i testbilen og egentlig burde jeg anbefale den veludstyrede indgangsmodel Essential til 469.995 kroner. Men det gør jeg ikke, for der følger en smuk 12,3 tommer digital instrumentering med i Advance - den vil jeg ikke undvære. Advanced har også el-bagklap, blind vinkel kamera, ventilerede el-sæder og andet.

Santa Fe har selvfølgelig en af de nye gearvælgere og elektrisk håndbremse. Det sparer plads. Den er der ellers nok af i den store SUV, som har plads til syv. Der kan sidde voksne på de bageste to sæder, men de sidder ikke godt.

Det her er lige, som det skal være. Foto: Jens Eilertsen
Annonce

Markedets bedste

Tænk, at der er fem års garanti uden kilometerbegrænsning på en bil, der har så meget. Du køber, tegner serviceabonnement og så kører du uden bekymring. Vælger du at sælge efter tre år, får den nye ejer to års garanti - det, der gives på de fleste nye europæiske biler. Vi letter på hatten. Det er markedets bedste garanti til dem, der kører meget.

Bilen må trække op til 1350 kilo. Det er ikke helt så meget som Toyota RAV4 med 1500 kilo og Kia Sorento med 1650 kilo.

Annonce

Kig på Tucson

Før man investerer i Santa Fe, er det værd at vende blikket mod lillebroder Tucson. Den har samme motor og firehjulstræk og koster fra 309.000 kroner. Vælger man versionen med alt i udstyr og N-Line styling, er der 130.000 kroner at spare i forhold til testbilen, men så må man undvære bageste sæderække. Tucson ville være mit valg.

Nordamerika er det vigtigste marked for Santa Fe - det kan man godt se på designet. Foto: Jens Eilertsen

Hyundai Santa Fe

HK: 265 Nm: 350 ved 1500 omdr

0-100 km/t: 8,8 sek. Topfart: 187 km/t

Forbrug: 62,5 km/l CO2: 37 g/km

Godt: Udstyr, kvalitet, garanti. Skidt: Look.

BEDØMMELSE

Pris/udstyr: 4

Plads/fleksibilitet: 5

Sikkerhed: 4

Design: 2

El-rækkevidde: 4

Præstationer: 3

Førerplads: 5

Garanti: 6

Oplevelse: 3

I alt 36

ÅRETS BEDSTE: Cupra Formentor 40 - Hyundai Tucson 39 – Mazda3 39 - VW ID.4 38 - Seat Leon Hybrid 38 – Toyota RAV4 38 – Skoda Octavia RS iV 38 - VW ID.3 36 – Renault Clio E-Tech 36 – Kia Sorento 36 - Hyundai Kona Electric 36 - Peugeot e-2008 36 - Hyundai Santa Fe 36.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Vikingerne kommer til Fredericia

Annonce
Annonce
Elbobladet

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Nyt spisested åbner snart i gågade: Henrik og Kevin vil skabe madoplevelser med hyperlokale råvarer

Elbobladet

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødtes til stor gaming-event

Elbobladet

Rejsecafé om en globetrotterfamilie

Elbobladet

Vendersgades fremtid ligger også i fortiden: Butiksejer efterlyser fredericianernes historier om gågaden

Elbobladet

VW er den største importør

Elbobladet

Præstens klumme: Et hjem til alle

Elbobladet

Livestreaming om pandemier i de sidste 200 år

Elbobladet

Droner boomer i popularitet: Disse regler skal du huske

Elbobladet

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Elbobladet

Ugens hund: Jeg skal være jagthund, og jeg kan slet ikke vente

Elbobladet

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

Elbobladet

Martin vil skabe et unikt fællesskab blandt surfboards og god kaffe: Surfshop lukker op til nye og større lokaler

Elbobladet

På den 2. side: Tågehorn!

Elbobladet

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Elbobladet

Hvem skal have årets handicappris?

Elbobladet

Fredericia på landkortet: Byrådet satser millioner og går til filmen

Elbobladet

Kageworkshop på biblioteket

Elbobladet

Mæglere har hænderne fulde af skilte: Men færre og færre boliger at købe i Fredericia

Elbobladet

VVS-firma ser stort potentiale i Fredericia: - Ingen opgaver er for små

Elbobladet

Hyundai topper privat salgshitliste

Elbobladet

Sådan skal du lufte ud i vinterhalvåret

Annonce