Annonce
Elbobladet

Bodil efter 42 år som hjemmehjælper: Det er stadig mit drømmejob

Jobbet som hjemmehjælper kan være hårdt. Men det er også en belønning i sig selv, synes Bodil Frantzen, der her ses med en håndgribelig belønning: Dronningens fortjenstmedalje i sølv for 40 års tjeneste som hjemmehjælper. Foto: Peter Friis Autzen
Det er et ofte udskældt og måske ikke særlig vellønnet job. Men trods slid og sklerose vil 64-årige Bodil Frantzen ikke overgive sig. Hun elsker at være hjemmehjælper.
Annonce

Fredericia: Det hele begyndte i 1977. 22-årige Bodil var flyttet fra det sydlige Odense til Fredericia. Og hun kom i praktik som hjemmehjælper.

- Jeg fik en cykel og kørte rundt til ældre som "husmoderafløser". Jeg hjalp med madlavning, indkøb, rengøring og personlig pleje. Året efter blev jeg fastansat, og det har jeg været siden.

For to år siden var Bodil hos Dronningen for at få fortjensmedaljen efter 40 års tjeneste. Den er hun stolt af, men glæden ved at hjælpe folk fylder mere.

Den glæde har hun ikke fra fremmede.

- Min tante var læge, min onkel var læge, min ene storesøster var oversygeplejeske, og min anden storesøster var plejehjemassistent. Egentlig ville jeg være sygehjælper, men det tog for lang tid at komme ind på uddannelsen, siger Bodil.

Jeg har altid været glad for mit job, og jeg har aldrig fortrudt mit valg. Aldrig.

Bodil Frantzen

Annonce

Alderdomshjemmet i Odense

Øverst i artiklen her står der ganske vist, at det hele startede i 1977. Men faktisk er det ikke helt rigtigt.

For når Bodil får tænkt efter, skal hun helt tilbage til skoletiden for at finde starten.

- Jeg gik i 8. klasse og kom i praktik på et lokalt alderdomshjem. Mens jeg var der, kunne jeg mærke glæden ved at hjælpe de gamle. Jeg snakkede med dem og hjalp dem med forskellige ting. Det var det, jeg drømte om. Og det var det, jeg fandt som hjemmehjælper: Jeg kommer ud til så mange søde mennesker, siger hun.

Efter opstarten i Fredericia i 1977 og 1978 skulle Bodil cykle rundt i byen for at finde hjem til de borgere, der skulle have hendes hjælp. Det var i tiden før gps.

- For at kunne overholde tidsplanen var jeg nødt til at lære ruten at kende. Så i begyndelsen fik jeg min rute udleveret en dag i forvejen, og så cyklede jeg hele ruten igennem dagen før. Sådan lærte jeg byen og gadenavnene udenad, siger Bodil.

Annonce

Personlig, men ikke privat

Gennem sine mange år i et utal af private hjem har Bodil været meget tæt på mange borgere. Og hun er ikke bleg for at bruge et par minutter på en personlig snak.

- Hvis det er dét, nogen har brug for, er det jo det, jeg skal gøre. Så må næste besøg blive et par minutter forsinket, siger Bodil.

Efter i 1999 at have fået konstateret sklerose er hun i dag i flexjob. Det betyder blandt andet, at hun ikke længere har weekendvagter, og at hendes arbejdsplan ikke er så tætpakket som kollegernes. Det sidste gør, at Bodil lidt lettere end kollegerne kan afsætte tid til en ekstra lille snak med de borgere, der har brug for det. Også selvom hjemmehjælpens besøg i dag er meget kortere, end da hun startede i faget.

Selvom hun kommer tæt på sine borgere og også nogle gange kan blive personlig, er kontakten aldrig sivet over i hendes privatliv. For selvom Bodil er engageret, er der forskel på arbejdsliv og privatliv. Så hun mødes ikke privat med sine borgere, og ingen af dem var med, da hun fejrede først sin 50 og senere 60 års fødselsdag på Havfruen.

- Jeg har lært rigtig, rigtig mange at kende gennem jobbet. Men ikke privat, siger hun.

Selv efter 43 år i Fredericia hænger en smule af den fynske dialekt ved. Det kan blandt andet høres, når Bodil byder på en kop "kaf". Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Dronningen var rar

Da Bodil for snart to år siden kunne fejre 40 års jubilæum som hjemmehjælper, tog hun til København for at få en fortjenstmedalje af Dronningen.

Hun fulgtes med et par kolleger og chefer. Alle sad i deres stiveste puds og ventede længe på at komme ind til majestæten og nyde de korte øjeblikke sammen.

- Det var en forfærdig varm dag, og de ansatte hentede vand til alle os, der ventede. Vi blev instrueret i at have hvide handsker på og neje på de rigtige tidspunkter - både på vej ind og ud, fortæller Bodil.

- Der var 89 inden mig. Dronningen sad i en stol og gav hånd til alle. Jeg nejede både i døren og henne ved hende. Jeg følte, at jeg måtte sige noget: "Goddag, Deres Majestæt. Jeg hedder Bodil Frantzen og er fra Fredericia. De har jo lige været i Fredericia," sagde jeg. Så sagde Dronningen lidt om Fredericia og ønskede mig en god dag. Så nejede jeg og gik hen til døren, der blev åbnet. Så nejede jeg igen, og døren blev lukket. Det var dét, siger Bodil og åbner æsken, medaljen ligger i. Den ligner en stor, flot sølvmønt med sløjfe.

- Det var virkelig en oplevelse. Jeg var lidt nervøs.

Dagen i København sluttede med et stjerneskud i Nyhavn. Hjemme i Fredericia ventede også lidt festligheder med kage, blomster og borgmesterhåndtryk.

Medaljen er blandt Bodils kæreste ejendele. Og de fem børnebørn er stolte af deres farmors medalje. Foto: Peter Friis Auzen
Annonce

Råber af vinden

Efter 42 år som hjemmehjælper er Bodil stadig ikke træt af sit arbejde. Tværtimod taler hun med strålende øjne om fornøjelsen ved at møde borgerne derhjemme - og de gode kolleger på jobbet.

- Selvfølgelig møder man nogle gange en borger, der ikke er sød. Nogle kan være stride. Men det går som regel over igen.

Hvad gør du så på en dårlig dag med stride borgere?

- Altså, jeg har nogle gange været nede ved vandet og råbt af vinden. Så får jeg råbt det hele ud. Det ser nok lidt sjovt ud, siger Bodil med smil i stemmen.

Andre gange har hun haft glæde af at skrive sine frustrationer ned på et stykke papir - bare for at få dem ud af kroppen.

Men de få dårlige oplevelser kan på ingen måde ændre billedet af, at hun i 42 år har haft sit drømmejob.

- Jeg er bare så glad. Det er så dejligt at komme ind på arbejdet om morgenen og sige godmorgen til kollegerne.

Nu har du været hjemmehjælper i 42 år. Hvor længe vil du blive ved?

- I hvert fald indtil jeg skal pensioneres. Så mindst nogle år endnu, siger Bodil og ligner en, der slet ikke har tænkt på at stoppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Octavia plug-in til 299.995 kroner

Elbobladet

Et øjeblik: Spring ud og fald ned

Elbobladet

Foredrag: 100 er det nye sort

Elbobladet

God plads i smart indpakning

Annonce