Annonce
Elbobladet

Boligejer? Planlæg årets vedligehold nu

Hvis du har problemer med ødelagte, stoppede, revnede tagrender, vil det typisk være tydeligt nu i de kolde måneder. Enten står væggen og fugter op, fordi vandet løber over - eller også vil selve tagrenden frostsprænge. Uanset hvad skal det noteres og udbedres i foråret. Genrefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det barske vintervejr fremhæver husets svagheder. Derfor er januar og februar oplagte måneder til at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan for det kommende år.
Annonce

Vintervejret sætter husets klimaskærm under pres og fremhæver de udfordrede punkter.

Og hvis blæst, frostgrader og nedbør skaber ravage de forkerte steder, vil det ofte kunne ses eller mærkes allertydeligst nu.

- Derfor er vinteren det oplagte tidspunkt at lave en vedligeholdelsesplan for, hvad der skal laves på huset i løbet af året, siger Henrik Bisp, der er tømrer, byggesagkyndig og fagekspert hos Videncentret Bolius.

Det kan være et sted på soklen, som er revnet eller har tendens til at fugte op.

Det kan også være træk, som I med tydelighed mærker, kommer ind alle de forkerte steder, tilføjer Morten Mathiasen, der er tømrer og rådgivende bygningsingeniør i virksomheden Morten Mathiasen Aps.

- Årstiden er perfekt til at notere skavankerne, fordi det er nu, vejret banker på. Så alt fra problemer med kulde til kondens, fugt, vandskader og ødelagte tagrender vil typisk vise sig nu, siger han.

Så notér, hvad der ikke fungerer.

Annonce

Når I alligevel fryser

Det kan også være, at I egentlig har fået skiftet vinduerne eller fikset centralvarmen, men alligevel fryser.

I så fald kan I få lavet en termografering, hvor et varmesøgende kamera afslører, hvor varmen fiser ud.

- På den måde får man kortlagt eventuelle kuldebroer og fundet "hullerne i osten", som kan skyldes alt fra manglende hulmursisolering til et dårligt gulv eller utæt tag, siger Morten Mathiasen.

Herefter kan I skelne mellem, hvad der er need to do og nice to do, og hvad I skal lave hvornår.

- Hvis det drejer sig om at male et slidt træværk, så kan man måske godt ordne det selv, men ikke nu, fordi det er så koldt og fugtigt. Så få skrevet i kalenderen, hvornår I vil gøre det, foreslår Henrik Bisp.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

DS udfordrer tyskerne

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny butik på vej på Vejlevej: - Vi er vilde med varer, der bare er bedre

Elbobladet

De kridtede sko er klar i startblokken: Sådan forbereder de lokale butikker sig til at genåbne

Elbobladet

Fem planter der giver pangfarver i haven

Elbobladet

Se fotos: Solopgang ved Lillebælt

Elbobladet

Sympatisk Hyundai i20

Elbobladet

Renault vækker kultbil til live

Elbobladet

Tantes Have afventer spændt genåbning: - Så snart vi ved noget, kan vi sige 'go' til en masse

Annonce