Annonce
Elbobladet

Brat opvågning for fredsbørn

PR-foto

Jeg er født næsten nøjagtig ét år før murens fald. Derfor har jeg aldrig som sådan oplevet Europa i krig eller konflikt. Som barn i 1990’erne blev jeg ikke for alvor bevidst om krigen på Balkan. Men alle generationer har deres eget ”traume”, og mens det for min forældregeneration har været Den Kolde Krig og frygten for atomkrig, så har frygten for terror fyldt meget i min ungdom. Den er min generations skygge. Jeg var 13 år, og stod dermed på tærsklen til mit ungdomsliv, den 11. september 2001, da to fly fløj ind i World Trade Center og verden fik endnu et ’før’ og ’efter’ at forholde sig til. Siden var vi vidner til terrorangreb i Madrid, London, Paris, Oslo, Bruxelles, København - og mange flere steder.

Naiv frihed i 00’erne. Samtidig var 00’erne et historisk frirum at være ung i, for dengang var det backpackere, og ikke flygtninge, der overnattede på Europas banegårde – jeg var selv én af dem. Schengen-samarbejdet kørte på skinner, og vi rejste frit rundt i hele Europa. Vi var fredsbørn og for os var jerntæppet, Berlin-muren, ja, selv Balkankrigene, noget der hørte en fjern og støvet fortid til. Troede vi.

For nu er Rusland gået i krig med Ukraine og verden er igen delt i øst og vest. Mange af dem, der var unge i 70’erne og 80’erne, har fået et gammelt mareridt vækket til live: Frygten for atomkrig. ”Det hele kommer væltende tilbage” sagde min svigermor, da vi talte om Ruslands fremfærd.

Annonce

Historisk set er krige igangsættende begivenheder, der kan være interessante at beskæftige sig med i tilbageblik. Folk bevæger sig på tværs af grænser, kønsroller forskubbes, ny teknologi udvikles, nye alliancer og nye symboler opstår. Derfor kan der i fredstid ligefrem opstå krigsnostalgi.

I disse dage mindes vi Danmarks befrielse – og i år mindes vi måske med en større bevidsthed om, hvad krig i virkeligheden er. Vi mindes med en helt klar fornemmelse for, hvor surrealistisk det må være, at få sit land besat. Vi mindes med en vished om, at krig i Europa ikke længere er noget, der hører fortiden til. Krig ødelægger hjem, liv, familier – og det gjorde den også for 70, 100, 200 og 1000 år siden. Uagtet hvor spændende historier, det måtte være.

Anden verdenskrig, hvis afslutning vi hvert år markerer, var med til at forme de mennesker, der voksede op i dens skygge. Hvilken skygge kommer fremtidens generationer mon til at vokse op under? Og hvad kan os naive 90’er fredsbørn overhovedet gøre?

Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Lyserød eksplosion lige fra morgenstunden

Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Grøn er håbets farve

Annonce
Elbobladet

Vær med til at sikre en god folkeafstemning: Bliv valgtilforordnet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Du risikerer at blive spurgt: Hvad skal vi sælge Fredericia på til turisterne?

Elbobladet

Nu kan du godt finde mountainbiken frem: Nyt spor for alle indviet

Elbobladet

S-profil i Fredericia er ny mand i spidsen for sosu-skoles bestyrelse

Elbobladet

Natklub-ejer er stolt efter prisuddeling i Barcelona

Elbobladet

Julie havde en elevtid fuld af prøvelser - nu er hun udnævnt til årets bedste lærling

Elbobladet

Præstens klumme: Da kunstneren blev præst for præsten

Elbobladet

På den 2. side: Skraldespand og some-brydere

Annonce