Annonce
Elbobladet

Butik med franske fristelser får mere plads: Kom og kig i weekenden

Der er mange antikbutikker og kræmmermarkeder. Men ikke med udelukkende franske ting. My Vintage Home i Erritsø er undtagelsen, og nu er butikken flyttet til større lokaler. Foto: Morten Kiilerich
My Vintage Home i Erritsø er flyttet i større lokaler på Gl. Landevej og holder snart julemarked. Alle de gamle sager er unikke og franske, for indehaver henter dem selv herop.
Annonce

Fredericia: Det er et fransk visit, vi aflægger Hans Christian HC Banke og Finn Jørgensen. På flere måder.

De har nemlig travlt.

HC's My Vintage Home er netop flyttet fra én adresse til en anden i Erritsø, og der er meget at sætte frem, inden det traditionelle julemarked i butikken med franske loppefund, rariteter, antikviteter og andre gamle sager.

Gæstfriheden fejler dog ikke noget, og selvom HC Banke ikke mener, det er deciderede antikviteter, der sælges fra den nye adresse på Gl. Landevej 86, viser han gerne rundt mellem flyttekasserne og dét, der allerede er arrangeret.

My Vintage Home drives af Hans Christian Banke (billedet), mens ægtefællen Finn Jørgensen hjælper til. Finn er til daglig gartner. HC er guldsmed hos Anne Vibeke Rossing i Jyllandsgade. Lige nu er der travlt i butikken med fransk vintage. De to gør klar til julemarked 30. november og 1. december, hvor alle er velkomne. Foto: Morten Kiilerich
Annonce

Opkøber på togter

My Vintage Home holder åbent hus med kaffe, gløgg og æbleskiver lørdag 30. november fra klokken 10 til 17 og søndag 1. december fra 11 til 17.

Det helt specielle ved butikken er, at alt er fra Frankrig: Glas, lysekroner, spejle, diske, montre, gamle lamelskodder, nips, vaser, havekrukker. Det fås ikke herhjemme. Ja, selv en komplet kvist i zink, som man forestiller sig, de ser ud på et gammelt mansardtag i 1. arrondissement i hjertet af Paris, kan købes.

Hans Christian og ægtefællen Finn tager flere gange om året af sted i varevogn og køber op hos franske opkøbere rundt om i det store land. Sjældenheder eller almindeligt bohave fra 1950'erne eller tidligere. I romantisk stil eller bare ganske prunkløst. Skodderne, for eksempel, er vel fra gængse, franske boliger, men sat sammen med andet kan de tilføje et dansk hjem et anderledes pift.

Annonce

Alle velkomne til julesalg

HC Banke fortæller, at han altid har haft en passion for gamle, franske ting:

- De er mere yndefulde og har sjæl, synes jeg.

Varerne i My Vintage Home, der indtil for nylig havde adresse på Krogsagervej, er i flere prisklasser, og idéen er som sagt, at de får nyt liv mikset med anden indretning i et hjem på vore breddegrader. Eller som en del af udstillingen i en forretning. My Vintage Home har desuden en shop på nettet.

Normalt er der åbent efter aftale, men én gang om året altså i to hele dage, hvor alle er velkomne.

Flere gange om året kører Hans Christian Banke og Finn Jørgensen i varevogn til Frankrig og køber op. Lige fra glas, lysekroner, spejle og nips til havekrukker og - ja -en komplet, gammelt kvist i zink. Foto: Morten Kiilerich
Indtil for nylig lå My Vintage Home på Krogsagervej i Erritsø. Nu har butikken fået flere kvadratmeter i enden af en vognmandshal på Gl. Landevej 86, hvor Hans Christian Banke er i fuld gang med at slæbe kasser ind med varer, der skal stilles pænt op. Foto: Morten Kiilerich
Lageret. Der er nok at tage af til selve udstillingen inde ved siden af. Foto: Morten Kiilerich
Fint, gammelt metalarbejde. Tingene i My Vintage Home er fra 1950 og ældre. Foto. Morten Kiilerich
Annonce
Annonce
Elbobladet

Et liv i broget sammenhæng

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

25 år med malerbøtter og pensler

Elbobladet

Oplev flotte naturbilleder

Elbobladet

Drop-in-dåb i Fredericia Provsti

Elbobladet

Mad med mening og Karen Grøn

Elbobladet

En helt ny gammel motor

Annonce