Annonce
Elbobladet

Corona-gratis musik til beboerne på Fredericias plejehjem

Leif Urhøj glæder sig over, at Den Kreative Aftenskole kan tilbyde gratis musik til områdets plejecentre. Foto Peter Friis Autzen
For at sprede liv og glæde har Kulturministeriet sendt støttekroner til en musik-turné i Fredericia.
Annonce

Fredericia: Corona-krisen og en støttepulje fra Kulturministeriet gør det nu muligt for Fredericias plejehjem at få musik i gangene.

Den Kreative Aftenskole har ansøgt og fået 48.000 kroner i støtte til at sende musik til plejehjemmene i de kommende måneder.

Støtten gør, at plejecentrene kan hyre musikken uden at skulle betale for det. Og det giver altid lidt ekstra liv i øjnene på publikum, fortæller skoleleder Leif Urhøj.

- Det er supergodt. Vi var faktisk lidt i tvivl om ansøgningen, så vi er meget glade for, at vi nu kan sende levende musik af sted til nogle udsatte, der glæder sig over det, siger Leif Urhøj.

Annonce

To orkestre på tour

Ordningen betyder, at to musik-tilbud tager på turné rundt mellem plejehjemmene.

Det ene kaldes "Det ville glæde mig at høre". Her kan publikum nyde en tur ned ad mindernes allé med musik fra gamle revyer og film. Med sang af Louise Sletting Hvilborg og Thomas Buur ved klaveret.

Det andet orkester kalder sig "Minder fra de gamle jazzklub-dage". Det er swing og jazz, som man både kan nynne eller synge med på - eller danse til. Musikken leveres af en trio med basun, trompet, sang, banjo, guitar og kontrabas.


Det er dejligt, at plejecentrene helt gratis kan hente den her oplevelse ind. Takket være støttepuljen.

Leig Urhøj, Den Kreative Aftenskole


Turnéen er allerede begyndt, og oplevelserne er gode, fortæller Leif Urhøj.

- Vi møder glade ældre og søde personaler på plejehjemmene - ikke som skræk-eksemplerne på tv på det sidste. Det er hyggeligt og dejligt, siger han.

Puljen gør det som nævnt gratis for plejehjemmene at booke musikken indtil 1. december. Kontakt Leif Urhøj på 29 85 02 43.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

MX-30 scorer fem stjerner

Elbobladet

Fransk vintage jul

Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Annonce