Annonce
Elbobladet

Dødsfald i familien blev startskuddet til ny begyndelse: I dag arbejder Petrit som selvstændig

- Mit navn er måske lidt svært at udtale for folk, så jeg tænkte, at det gerne måtte være lidt humoristisk, så derfor har jeg taget de tre forbagstaver i mit navn. Jeg har ikke hørt noget fra efterretningstjenesten endnu, men har de nogle kriminelle, hjælper jeg gerne med at mure dem inde, siger Petrit Isaku om det specielle firmanavn, Pet Murerservice, der leder tankerne mod politiets efterretningstjeneste. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
To dødsfald i familien inden for få måneder var mere, end hvad mureren Petrit Isaku kunne klare. Med sorgen fulgte en periode som sygemeldt. Sidenhen fik det ham til at udleve tankerne om at blive selvstændig håndværker.

Fredericia: Det er hårdt at miste én person, der står dig nært. Når to personer går bort inden for en kort periode, kan det i sagens natur være forbundet med enorm sorg.

Det ved den 43-årige murer Petrit Isaku alt om. Inden for tre måneder måtte han tage afsked med en bror og sin mor, der gik bort i slutningen af sidste år.

- Efter jeg mistede min bror i august, arbejdede jeg rigtig meget. Også i weekenderne, for det var en måde for mig at bearbejde sorgen på, forklarer han.

Annonce

Da hans mor sidenhen døde, blev det for hårdt for Petrit, der brød sammen og måtte sygemelde sig fra sit arbejde i knap et halvt år.

- Jeg har mistet nogle af dem, jeg var tættest på. Min storebror havde jeg meget til fælles med,  så hans død var et hårdt slag. Det samme gjaldt for min mor, som jeg altid har haft et særligt bånd til, forklarer han.

Muligheden bød sig

Selvom han forsøgte at komme tilbage i arbejde, kunne han mærke, at det ikke føltes rigtigt for ham med faste arbejdstider og en arbejdsgiver til at sætte rammerne.

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, lyder et velkendt ordsprog. Det gælder også for Petrit, der tidligere havde haft tanker om på et tidspunkt at blive selvstændig. Nu bød muligheden sig, kunne han mærke.

Derfor startede han i juni murerfirmaet Pet Murerservice.

- Nu kan jeg tilrettelægge min tid, så hvis jeg har en dårlig dag, eller min far og familie har brug for mig, kan jeg sætte tid af til det og arbejde mere på andre tidspunkter, fortæller Petrit.

Annonce

I fars fodspor

Særligt faren har en aktie i, at Petrit er endt, hvor han er i dag.

Til trods for at tiden som dreng i Kosovo ligger årtier tilbage, husker Petrit stadig, hvordan hans far selv støbte og brændte de mursten, der blev brugt i det daglige arbejde.

Da Petrit kom til Danmark i 90'erne sammen med dele af familien, var planen imidlertid ikke at følge i hans fars fodspor. I mange år arbejdede han som buschauffør i Fredericia, inden interessen for håndværksfaget kom ind i billedet.

Petrit Isaku har selv lavet læmuren foran familiens hus. Som nystartet virksomhed har han forsøgt at gøre sig synlig for sine kunder, selvom det kan være udfordrende at nå ud til dem. Dette forsøger han dog via virksomhedens facebookside, ligesom han er at finde på søgesiden håndværker.dk. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind

Da boligen på Asser Jensens Vej skulle renoveres, skete det med hjælp fra hustruen Almas far, der ligeledes er murer. Da hans visum udløb, måtte Petrit færdiggøre arbejdet ved at vandskure garagemuren og lave gulvet.

- Når jeg kørte rundt i bus, tænkte jeg på, at jeg skulle hjem og arbejde på huset. Men jeg ved også godt, at hvis man vil gøre tingene ordentligt, kræver det uddannelse, siger Petrit, der begyndte på mureruddannelsen i 2014.

Annonce

Vil være synlig lokalt

Og så er vi tilbage til i dag. Siddende i den tidligere garage, der i dag er blevet beboelig, flyder snakken lystigt.

Selvom der er god aktivitet i håndværksbranchen, kan Petrit stadig mærke, at det er udfordrende at være ny spiller blandt etablerede firmaer med mange års anciennitet og et stort kendskab til kunderne.

Det til trods er han kommet godt i gang med forskellige opgaver rundt i Jylland gennem hans tidligere mester, der har formidlet kontakten. I fremtiden håber Petrit særligt på at komme ud til de lokale i Fredericia.

- Jeg synes, det kan være svært at gøre opmærksom på mig selv, men når jeg først har udført et arbejde for folk, modtager jeg stor ros og besked om, at de vil anbefale mig, siger han, imens hustruen Alma finder et takkekort frem fra en af de seneste kunder.

Annonce

Familiefar

Som ene mand holder han sig til mindre og halvstore opgaver såsom omfugning, netpudsning, vandskuring, flisearbejde og lignende, han kan udføre på egen hånd. På sigt er drømmen dog at blive flere.

- Det kunne være fedt at ansætte på et tidspunkt. Det, tror jeg, alle selvstændige håndværkere ønsker at gøre, men det er først aktuelt længere ud i fremtiden. I øjeblikket er fokus på at gøre et godt stykke arbejde hver dag, siger Petrit.

Lidt assistance får han alligevel fra Alma, der tager sig af nogle af de praktiske opgaver i firmaet ved siden af hendes daglige job som plejer.

Tabet af min mor og bror fylder stadig meget i dag. Heldigvis har jeg også en dejlig familie at tage mig af og være sammen med.

Petrit Isaku, Pet Murerservice

Og omend der er masser smil og glæde i hverdagen, mærker den 43-årige murer og far til fire endnu sorgen over de to dødsfald godt et år efter. Den vil aldrig forsvinde helt. Til gengæld kan nye nære relationer skabes i fremtiden, der venter. Et nyt "barn" er i hvert fald kommet til med det nye murerfirma.

- Tabet af min mor og bror fylder stadig meget i dag. Heldigvis har jeg også en dejlig familie at tage mig af og være sammen med, siger han.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Morfin-byen: Fredericia-erfaringer kan føre til stramning af straffeloven

Annonce
Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Dieseldunsten og den hvide chokoladefrø

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Elbobladet

Guldmedaljer til Mai og Freja

Elbobladet

Præstens klumme: Demokrati af Guds nåde?

Elbobladet

Cykelbutik klar til åbning: Gamle indretningsmaterialer har fået nyt liv og værdi

Elbobladet

Gør som de professionelle: Her er decembers vigtige haveopgaver

Elbobladet

Julegavekonvoj sætter kurs mod Rumænien: - Det bedste er at se de store lys i børnenes øjne

Elbobladet

Godt nyt til skøjteglade fredericianere: Isen indtager igen Gasværksgrunden i december

Elbobladet

Snart er det slut med coronatest i Messe C: Nu jagtes mere centrale lokaler

Elbobladet

Populær genbrugsbutik lukker ned - genbrugsfund samles på én adresse

Elbobladet

Dødsfald i familien blev startskuddet til ny begyndelse: I dag arbejder Petrit som selvstændig

Elbobladet

Tre hjemmerørte pålægssalater tager kegler på julebordet

Elbobladet

Se video og billeder: Julelysene på Rådhuset blev tændt på et hemmeligt tidspunkt

Elbobladet

Sådan kan du gøre julen mere klimavenlig

Elbobladet

Dessertcafé åbnet i stilhed: To dage inden premieren var kælderen oversvømmet

Elbobladet

Erritsø Fællesskole får skolemælkspenge til affaldshåndtering

Elbobladet

Så er Lucullus genåbnet: - Vi glæder os helt vildt til at møde de lokale

Elbobladet

Fernisering af udstilling om Jørgen Røjel

Elbobladet

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Elbobladet

Få nemt mere bevægelse ind i hverdagen

Elbobladet

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Elbobladet

Juletræets tænding er hemmelig i år: Corona aflyser bestemt klokkeslæt

Annonce