Annonce
Elbobladet

De lokale kattes forening nedlægger sig selv

Danske Kattevenner nedlægger sig selv. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter 15 års arbejde for lokale og herreløse katte har Danske Kattevenner besluttet at overgive sig. Slået ud af Facebook.
Annonce

Fredericia: Der er ikke længere brug for en lokal forening, der rykker ud for at finde bortløbne katte eller tage sig af fundne, hjemløse katte.

- I dag klarer katteejerne selv paragrafferne via opslag på Facebook, siger Inge Kristensen, der i mange år var formand for den fredericianske forening, der hed Danske Kattevenner.

- Vi er 22 medlemmer, men telefonen ringer stort set aldrig mere, nu hvor folk klarer det over nettet. Så nu har vi besluttet at nedlægge foreningen fra årsskiftet, siger Inge Kristensen.


Både kattenes ejere og andre er meget opmærksom på kattenes færden. Det er godt.

Inge Kristensen, Danske Kattevenner


Hun er glad for, at katte og deres ejere nu har andre og måske mere effektive måder at finde hinanden på, når de er blevet væk. Men det er også lidt vemodigt at nedlægge foreningen.

- Det var en underlig følelse at tage hjem fra den ekstraordinære generalforsamling, siger hun.

Annonce

Katteelskere med stort K

Danske Kattevenner opstod i Fredericia 2005, efter at Kattens Værn lukkede sit lokale internat.

- Dengang håbede vi at blive del af noget landsdækkende, og vi ønskede også at etablere et internat i byen. Men det gik anderledes, siger Inge Kristensen.

Gode råd mod katte

Inge Kristensen har to gode råd til alle, der ikke ønsker nabolagets katte indenfor i hverken hus eller have.

- Ude i haven kan du plante tagetes (også kaldet fløjlsblomster). Dem kan kattene ikke lide, siger hun.

- Og hvis du vil have terrassedøren åben uden at kattene løber ind, kan du hænge en snor med en båd citron og appelsin op. Det kan katte ikke fordrage, siger hun.

Hun har selv taget så mange hjemløse katte og killinger til sig, at hendes hjem næsten er blevet til et internat. Lige nu har hun 11 katte i sit hjem - alle som indekatte, så de ikke generer naboerne.

- Foreningen har haft et godt samarbejde med Brande Internat, Fyns Internat i Ejby, Inges Kattehjem i Odense og Sønderborg & Omegns Kattelau. Samtidig har kommunen samarbejdet med Kattens Værn om indfangning af syge og hjemløse katte, siger Inge.

Foreningen nedlægger sig selv pr 31. december 2020.

Danske Kattevenner har blandt andet skaffet finansiering ved at sælge postkort. Arkivfoto: Merise Frederiksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Elbobladet

Ugens hund: Rosa jager æbler

Elbobladet

Naturen lige nu: Uglekasser skal op

Annonce